Spring til indhold

Den frie bibel

2. Korintherbrev 10

1 Jeg, Paulus, formaner jer ved Kristi mildhed og sagtmodighed, jeg som »ansigt til ansigt er ydmyg blandt jer, men når jeg er fraværende, viser jeg mig modig over for jer.«
2 Jeg beder til, at jeg ikke, når jeg er nærværende, skal vise mig modig med den tillid som jeg regner med at vise mig modig med mod dem som mener at vi lever i overensstemmelse med kødet.
3 Ja, vi lever i kødet, men vi kæmper ikke i overensstemmelse med kødet,
4 for vores stridsvåben er ikke kødelige, men kraftige for Gud til at nedbryde fæstninger, så vi nedbryder tanker
5 og alt som rejser sig højt mod kundskaben om Gud, og vi tager enhver mening til fange i lydighed mod Kristus,
6 og vi er parate til at straffe enhver ulydighed når jeres lydighed er blevet fuldkommen.
7 Se på det der er foran jeres øjne. Hvis nogen er overbevist om at han tilhører Kristus, så skal han også slutte fra sig selv at ligesom han tilhører Kristus, tilhører vi også Kristus.
8 Ja, hvis jeg vil være noget mere stolt af vores myndighed, som Herren har givet til jeres opbyggelse og ikke til jeres nedbrydelse, vil jeg ikke stå med skam.
9 For det skal ikke se ud som om jeg vil skræmme jer med mine breve,
10 for brevene, siger man, er vægtige og stærke, men hans personlige tilstedeværelse er svag, og hans tale intet værd.
11 Den pågældende skal regne med at sådan som vi taler i brevene når vi er fraværende, sådan er vi også i gerning når vi er nærværende.
12 For vi drister os ikke til at regne os blandt eller sammenligne os med dem som anbefaler sig selv, men selv indser de ikke at de måler sig med sig selv og sammenligner sig med sig selv.
13 Men vi vil ikke være stolte ud over alle grænser, men være stolte i forhold til det område Gud har tilmålt os, nemlig at nå også til jer.
14 For vi strækker os ikke for vidt som om vi ikke var nået til jer, for vi er kommet også til jer med evangeliet om Kristus.
15 Vi er ikke udover alle grænser stolte af andres arbejde, men vi har det håb at vores område vil blive stærkt udvidet ved jer når jeres tro vokser,
16 så vi kan forkynde evangeliet i områder længere væk end jer og ikke være stolte af det der allerede er gjort i andres område.
17 Den som er stolt, skal være stolt af Herren,
18 for det er ikke den som anbefaler sig selv, som godkendes, men den som Herren anbefaler.