Spring til indhold

Den frie bibel

2. Korintherbrev 11

1 Jeg vil ønske at I ville bære over med en smule tåbelighed fra mig. Ja, bær over med mig.
2 For jeg er dedikeret til jer/ med Guds dedikation, for jeg har forlovet jer med én mand for at føre jer frem som en ren jomfru for Kristus,
3 men jeg frygter at jeres tanker er blevet ført bort fra oprigtigheden og renheden for Kristus, ligesom slangen forledte Eva med sin list.
4 For hvis nogen kommer og forkynder en anden Jesus end den vi har forkyndt, eller I modtager en anden ånd end den I modtog, eller et andet evangelium end det I modtog, så bærer I smukt over med det.
5 For jeg mener ikke at jeg er ringere end superapostlene.
6 Selvom jeg ikke er uddannet i at tale, så er jeg det ikke i erkendelse, men på enhver måde har vi åbenbaret den for jer.
7 Har jeg syndet ved at ydmyge mig selv for at I kunne blive ophøjet, fordi jeg har forkyndt Guds evangelium gratis for jer?
8 Andre menigheder har jeg plyndret da jeg modtog løn fra dem med henblik på tjenesten for jer,
9 og da jeg var hos jer og manglede noget, var jeg ikke en byrde for nogen, for da brødrene kom fra Makedonien, supplerede de hvad jeg manglede, og i alt har jeg afholdt mig fra at være en byrde, og jeg vil afholde mig fra det.
10 Så sandt Kristi sandhed er i mig, skal denne stolthed ikke fratages mig i Akajas egne.
12 Hvorfor? Fordi jeg ikke elsker jer? Gud ved at jeg gør.
Men hvad jeg gør, vil jeg fortsat gøre for at jeg kan fjerne en anledning for dem som søger en anledning til at være ligesom os i det som de er stolte af.
13 For den slags er falske apostle, uærlige arbejdere, som har forklædt sig som Kristi apostle.
14 Det er intet under, for Satan selv forklæder sig som lysets engel.
15 Derfor er det ikke noget stort hvis også hans tjenere forklæder sig som retfærdigheds tjenere; deres ende vil være i overensstemmelse med deres gerninger.
16 Jeg siger igen: Ingen må mene at jeg er tåbelig, men hvis I gør det, så accepter mig som tåbelig for at jeg kan være en lille smule stolt.
17 Hvad jeg taler, taler jeg ikke i overensstemmelse med Herren, men som i tåbelighed, i tillid til at have grund til at være stolt.
18 Da mange er stolte i overensstemmelse med kødet, vil jeg også være stolt.
19 For I tåler gerne de tåbelige fordi I selv er fornuftige,
20 for I tåler hvis nogen gør jer til slaver, hvis nogen udsuger jer, hvis nogen udnytter jer, hvis nogen ophøjer sig, hvis nogen slår jer i ansigtet.
21 Jeg siger med skam at vi var for svage til det.
Men hvad end nogen tør være stolt af – jeg taler tåbeligt – det tør jeg også.
22 Er de hebræere? Det er jeg også. Er de israelitter? Det er jeg også. Er de Abrahams efterkommere? Det er jeg også.
23 Er de Kristi tjenere? – ude af mig selv taler jeg – jeg er det endnu mere. Jeg har slidt endnu mere, været endnu mere i fængsel, fået mange flere slag, mange gange været i livsfare.
24 Af jøderne har jeg fået fem gange fyrre minus et slag,
25 jeg er blevet pisket tre gange, én gang er jeg blevet stenet, tre gange har jeg lidt skibbrud, en nat og en dag har jeg været i havsnød,
26 ofte på rejser, i fare på floder, i fare blandt røvere, i fare fra landsmænd, i fare fra hedninger, i fare i byer, i fare i ørkener, i fare på havet, i fare blandt falske brødre,
27 i besvær og slid, ofte søvnløs, i sult og tørst, ofte i faste, i kulde og uden klæder,
28 og foruden alt andet det daglige pres: Bekymringen for alle menighederne.
29 Hvem er svag uden at jeg også er svag? Hvem falder fra uden at det brænder i mig?
30 Hvis jeg skal være stolt, vil jeg være stolt af mine svagheder.
31 Gud og Herren Jesu far, som er priset i evighed, ved at jeg ikke lyver.
32 I Damaskus bevogtede kong Aretas’ statholder damaskenernes by for at gribe mig,
33 men jeg blev firet ned i en kurv gennem et vindue i muren, og jeg undslap hans hånd.