Spring til indhold

Den frie bibel

Hebræerbrevet 12

1 Derfor, da vi også har så stor en sky af vidner omkring os, så lad os lægge fra os enhver byrde og synden som besnærer os, og lad os med udholdenhed gennemføre det løb som ligger foran os
2 idet vi ser retter vores blik mod Jesus, troens banebryder og fuldender, som på grund af den glæde som ligger foran os, udholdt korset uden at tage hensyn til skammen, som har sat sig ved den højre side af Guds trone.
3 For tænk på ham som udholdt en sådan modsigelse mod sig selv fra syndere for at I ikke skal blive trætte og give op.
4 For I har endnu ikke stået imod til blodet i jeres kamp mod synden.
5 I har glemt den formaning som tiltaler jer som sønner:
»Min søn, tag ikke let på Herrens opdragelse
giv ikke op når du irettesættes af ham,
6 for Herren opdrager den han elsker,
og straffer enhver søn han modtager.«
7 Udhold opdragelsen af jer, Gud behandler jer som sønner. For hvilken søn er der som en far ikke opdrager?
8 Men hvis I er uden opdragelse, som alle har del i, så er I uægte børn og ikke sønner.
9 Vi havde desuden vores menneskelige fædre som opdragere, og vi respekterede dem, og skulle vi da ikke meget mere underordne os under åndernes far og leve?
10 For de opdrog os for en kort tid, som de mente var godt, men han gør det til vores bedste så vi kan få del i hans hellighed.
11 Ingen opdragelse synes at være til glæde mens den står på, snarere pinefuld, men senere giver den retfærdighedens fredfyldte frugt til dem som er blevet trænet ved den.
12 Styrk derfor de trætte hænder og de svage knæ,
13 og ban lige veje for jeres fødder så det lamme ikke skal vrides af led, men helbredes.
14 Stræb efter fred med alle og efter hellighed, og uden den vil ingen se Herren,
15 så I er opmærksomme på at ingen mister Guds nåde, og at ingen bitter rod spirer frem og er årsag til problemer og forurener mange ved den,
16 og at ingen er seksuelt umoralsk og gudløs som Esau, som solgte sin førstefødselsret for et måltid.
17 For I ved at da han senere ønskede at arve velsignelsen, blev han forkastet fordi han ikke fandt plads til omvendelse, skønt han søgte velsignelsen med tårer.
18 For I er ikke kommet til noget som kan berøres, en brændende ild, til mulm, mørke og storm,
19 til en basuns klang og lyden af ord, og dem som hørte det, bad om at der ikke skulle tales mere til dem,
20 for de kunne ikke bære det som var befalet dem. Selv hvis et dyr rører bjerget, skal det stenes.
21 Synet var så frygteligt at Moses sagde: »Jeg er forfærdet og skælver.«
22 Men I er kommet til Sions bjerg og til den levede Guds by, det himmelske Jerusalem, til tusinder af engle, en festforsamling,
23 en menighed af førstefødte som er indskrevet i himlene, og til en dommer som er Gud for alle, til de retfærdiges ånder som er blevet fuldkomne,
24 og til Jesus, formidler af en ny pagt, og til bestænkelsens blod, som taler bedre end Abels blod.
25 Vær opmærksomme på at I ikke forkaster den som taler, for hvis de ikke kunne flygte når de forkastede ham som advarede dem på jorden, hvor meget mindre hvis vi vender os fra ham som taler fra himlene.
26 Hans stemme rystede jorden dengang, men nu har han lovet:
»Endnu engang vil jeg ryste ikke alene jorden, men også himlen.«
27 Men »endnu engang« viser forvandlingen af det som rystes, det vil sige af det skabte, for at det som ikke kan rystes, kan forblive.
28 Derfor, da vi har modtaget et rige som ikke kan rystes, lad os takke, og lad os med tak tjene Gud acceptabelt med gudsfrygt og ærefrygt,
29 for vores Gud er en fortærende ild.