Hebræerbrevet 3

1 Derfor, hellige brødre, delagtige i en himmelsk kaldelse, betragt vores bekendelses apostel og ypperstepræst, Jesus,

2 som var tro mod den som havde indsat ham, ligesom også Moses var tro i hele hans hus.

3 For han var agtet værdig til større herlighed end Moses, i samme omfang som den der har konstrueret et hus, har større ære end huset.

4 For ethvert hus konstrueres af nogen, men den som har konstrueret alt, er Gud.

5 Og Moses var ganske vist tro i hele hans hus, som en tjener, for at være et vidne om det som skulle tales,

6 men Kristus er tro som søn over hans hus, og hans hus er vi, hvis vi holder fast i frimodigheden og stoltheden over håbet.

7 Derfor, ligesom Helligånden siger:
»I dag, når I hører hans stemme,

8 gør da ikke jeres hjerter hårde som under oprøret
på fristelsens dag i ørkenen

9 hvor jeres fædre stillede mig på prøve,
skønt de havde set mine gerninger

10 i 40 år,
derfor blev jeg vred på denne generation,
og jeg sagde: De farer altid vild i hjertet,
og de har ikke kendt mine veje,

11 som jeg svor i min vrede:
De skal sandelig ikke gå ind til min hvile.«

12 Se til, brødre, at der ikke i nogen af jer findes et ondt og vantro hjerte så han falder fra den levende Gud,

13 men forman hinanden hver dag, så længe det kaldes »i dag«, for at ikke nogen af jer skal blive forhærdet ved syndens bedrag –

14 for vi har fået del i Kristus, hvis vi holder fast i den påbegyndte tro indtil enden –

15 når det siges:
»I dag, når I hører hans stemme,
gør da ikke jeres hjerter hårde som under oprøret.«

16 Ja, hvem var de som hørte og gjorde oprør? Var det ikke alle dem som rejste ud af Ægypten under Moses?

17 På hvem blev han vred i 40 år? Var det ikke dem som syndede, og hvis lig faldt i ørkenen?

18 Og om hvem svor han at de ikke skulle gå ind til hans hvile, andre end dem der var ulydige?

19 Så vi ser at de ikke kunne gå ind på grund af vantro.