Johannesevangeliet 10
1 Sandelig, sandelig siger jer: Den som ikke går ind gennem døren til fårenes indhegning, men klatrer over andetsteds, han er en tyv og røver.
2 Men den som går gennem porten, er fårenes hyrde.
3 For ham åbner dørvogteren, og fårene hører hans stemme, og han kalder sine egne får ved navn og fører dem ud.
4 Når han har ført alle sine egne ud, går han foran dem, og fårene følger ham fordi de kender hans stemme.
5 En fremmed følger de ikke, men de vil flygte fra ham, fordi de ikke kender de fremmedes stemme.«
6 Jesus fortalte dem denne lignelse, men de forstod ikke, hvad det var han talte til dem.
7 Så sagde Jesus igen: »Sandelig, sandelig siger jeg jer: Jeg er døren til fårene.
8 Alle dem som er kommet før mig, er tyve og røvere, men fårene hørte dem ikke.
9 Jeg er døren. Hvis nogen går ind gennem mig, vil han blive frelst, og han vil gå ind og gå ud og finde græsgange.
10 Tyven kommer kun for at stjæle, slagte og ødelægge; jeg er kommet for at de skal have liv og have overflod.
11 Jeg er den gode hyrde. Den gode hyrde sætter sit liv til for fårene,
12 den som er daglejer og ikke hyrde, og som ikke ejer sine egne får, han ser ulven komme, og han forlader fårene og flygter, og ulven griber dem og spreder dem,
13 fordi han er en daglejer og ikke bryder sig om fårene.
14 Jeg er den gode hyrde, og jeg kender mine, og mine kender mig,
15 ligesom Faderen kender mig, og jeg kender Faderen, og jeg sætter mit liv til for fårene.
16 Jeg har andre får, som ikke tilhører denne indhegning, og dem skal jeg også lede, og de vil høre min stemme, og der vil blive én hjord, én hyrde.
17 Derfor elsker Faderen mig fordi jeg sætter mit liv til for at tage det tilbage.
18 Ingen tager det fra mig, men jeg sætter det til af mig selv. Jeg har magt til at sætte det til, og jeg har magt til at tage det tilbage. Dette bud har jeg modtaget af min Far.«
19 Der blev igen splittelse blandt jøderne på grund af disse ord.
20 Mange af dem sagde: »Han er besat og vanvittig. Hvem kan holde ud at høre på ham.«
21 Andre sagde: »Disse ord kommer ikke fra en dæmonbesat. Kan en dæmon åbne blindes øjne?«
22 Derefter kom festen for genindvielsen af templet i Jerusalem. Det var vinter,
23 og Jesus vandrede rundt i templet, i Salomons søjlegang.
24 Så omringede jøderne ham og sagde til ham: »Hvor længe vil du holde os hen? Hvis du er Kristus, så sig det åbent.«
25 Jesus svarede dem: »Jeg har sagt jer det, og I tror det ikke. De gerninger som jeg gør i min Fars navn, de vidner om mig,
26 men I tror ikke, for I tilhører ikke mine får.
27 Mine får hører min stemme, og jeg kender dem, og de følger mig,
28 og jeg giver dem evigt liv, og de vil aldrig i evighed gå fortabt, og ingen skal rive dem ud af min hånd.
29 Det som min Far har givet mig, er større end alt.
30 Jeg og Faderen, vi er ét.«
31 Jøderne tog igen sten op for at stene ham.
32 Jesus svarede dem: »Jeg har vist jer mange gode gerninger fra Faderen; for hvilken af dem vil I stene mig?«
33 Jøderne svarede ham: »Vi vil ikke stene dig for en god gerning, men for gudsbespottelse fordi du gør dig selv til Gud, skønt du er et menneske.«
34 Jesus svarede dem: »Står der ikke skrevet i jeres lov: Jeg har sagt: I er guder?
35 Når han har kaldt dem guder, som Guds ord er kommet til, og Skriften kan ikke brydes,
36 siger I så til ham, som Faderen har helliget og sendt til verden: Du spotter Gud, fordi jeg har sagt: Jeg er Guds søn?
37 Hvis jeg ikke udfører min Fars gerninger, så tro mig ikke,
38 men hvis jeg udfører dem, skønt I ikke tror mig, så tro på grund af gerningerne for at I må begynde at forstå og fortsat forstå at Faderen er i mig og jeg i Faderen.«
39 Så søgte de igen at gribe ham, men han undslap dem.
40 Han drog igen bort til den anden side af Jordan, til det sted hvor Johannes tidligere døbte, og han blev dér.
41 Mange kom til ham, og de sagde: »Johannes gjorde intet tegn, men alt hvad Johannes sagde om ham, var sandt.«
42 Og mange kom til tro på ham dér.
Henter interlinear…