Spring til indhold

Den frie bibel

Johannesevangeliet 11

1 Der var en som var syg, Lazarus fra Betania, fra Marias og hendes søster Marthas landsby.
2 Det var Maria som salvede Herren med olie og tørrede hans fødder med sit hår. Hendes bror Lazarus var syg.
3 Så sendte søstrene besked til ham: »Herre, se den du elsker, er syg.«
4 Da Jesus hørte det, sagde han: »Denne sygdom er ikke til døden, men den er til Guds herlighed, at Guds søn bliver herliggjort ved den.«
5 Jesus elskede Martha og hendes søster og Lazarus.
6 Da han nu hørte at Lazarus var syg, blev han to dage hvor han var.
7 Derefter siger han så til disciplene: »Lad os igen gå til Judæa.«
8 Disciplene siger til ham: »Rabbi, jøderne har netop søgt at stene dig, og du vil igen gå derhen?«
9 Jesus svarede: »Har dagen ikke tolv timer? Hvis nogen vandrer om dagen, snubler han ikke, for han ser denne verdens lys,
10 men hvis nogen vandrer om natten, snubler han, for lyset ikke er i ham.«
11 Han sagde dette, og derefter siger han til dem: »Lazarus, vores ven, er faldet i søvn, men jeg vil gå for at vække ham.«
12 Disciplene sagde da til ham: »Herre, hvis han er faldet i søvn, vil han blive helbredt.«
13 Men Jesus havde talt om hans død, men de mente at han talte om søvnens hvile.
14 Så talte Jesus åbent til dem: »Lazarus er død.
15 Jeg glæder mig over at jeg ikke var der på grund af jer, for at I må tro, men lad os gå til ham.«
16 Thomas, som kaldes Didymos, sagde til sine meddisciple: »Lad også os gå, for at vi kan dø sammen med ham.«
17 Da nu Jesus kom, fandt han at Lazarus allerede havde ligget i graven i fire dage.
18 Betania lå nær Jerusalem, cirka 15 stadier derfra.
Mange jøder var kommet til Martha og Maria for at trøste dem i forbindelse med deres bror.
19 Da Martha hørte at Jesus kommer, mødte hun ham, men Maria blev siddende i huset.
21 Da sagde Martha til Jesus: »Herre, hvis du havde været her, var min bror ikke død.
22 Ja, også nu ved jeg at alt hvad du beder Gud om, vil Gud give dig.«
23 Jesus siger til hende: »Din bror vil opstå.«
24 Martha siger til ham: »Jeg ved at han vil opstå i opstandelsen på den sidste dag.«
25 Jesus sagde til hende: »Jeg er opstandelsen og livet, den som tror på mig, vil leve, skønt han dør,
26 og enhver som lever og tror på mig, vil aldrig i evighed dø. Tror du dette?«
27 Hun siger til ham: »Ja, Herre, jeg tror at du er Kristus, Guds søn som kommer til verden.«
28 Da hun havde sagt dette, gik hun bort og kaldte i hemmelighed på Maria, sin søster, og sagde: »Læreren er her og kalder på dig.«
29 Da hun hørte dette, rejste hun sig straks og kom til ham.
30 Jesus var endnu ikke kommet til landsbyen, men han var endnu på det sted hvor Martha havde mødt ham.
31 Da nu jøderne, som var sammen med hende i huset og trøstede hende, så at Maria hurtigt rejste sig og gik ud, fulgte de hende fordi de mente at hun gik ud til graven for at græde dér.
32 Så kom Maria derhen hvor Jesus var, og da hun så ham, faldt hun ned for hans fødder og sagde til ham: »Herre, hvis du havde været her, var min bror ikke død.«
33 Da Jesus så hende klage og de jøder som var kommet sammen med hende, klage, harmedes han i ånden og blev heftigt bevæget,
34 og han sagde: »Hvor har I lagt ham?« De siger til ham: »Herre, kom og se.«
35 Jesus græd.
36 Da sagde jøderne: »Se, hvor han elskede ham.«
37 Men nogle af dem sagde: »Kunne han, som har åbnet blindes øjne, ikke også have gjort at han ikke var død?«
38 Da Jesus kommer til graven, harmes han igen. Det var en grotte, og en sten lå foran den.
39 Jesus siger: »Tag stenen bort.« Den dødes søster, Martha, siger til ham: »Herre, han lugter allerede, for han har været død i fire dage.«
40 Jesus siger: »Har jeg ikke sagt dig at hvis du tror, vil du se Guds herlighed?«
41 Så tog de stenen bort. Jesus løftede sine øjne og sagde: »Far, jeg takker dig fordi du har hørt mig.
42 Jeg ved at du altid hører mig, men jeg har sagt det på grund af skaren som står her, for at de skal tro at du har sendt mig.«
43 Da han havde sagt dette, råbte han høj stemme: »Lazarus, kom herud.«
44 Den døde kom ud med hænder og fødder bundet med bånd af linned, og der var bundet et tørklæde om hans ansigt. Jesus siger til dem: »Løs ham og lad ham gå.«
45 Mange af de jøder som var kommet til Maria og havde set hvad han havde gjort, kom til tro på ham,
46 men nogle af dem gik bort til farisæerne og fortalte dem hvad Jesus havde gjort.
47 Så samlede ypperstepræsterne og farisæerne rådet, og de sagde: »Hvad gør vi, for denne mand udfører mange tegn?
48 Hvis vi lader ham fortsætte på denne måde, vil alle tro på ham, og romerne vil komme og tage templet og folket fra os.«
49 Men en af dem, Kajfas, som var ypperstepræst det år, sagde til dem: »I forstår ingenting,
50 I forstår heller ikke at det er bedre for jer at ét menneske dør for folket, end hele folket går til grunde.«
51 Dette sagde han ikke af sig selv, men som ypperstepræst dette år profeterede han at Jesus skulle dø for folket,
52 og ikke for folket alene, men også for at samle Guds adspredte børn til ét.
53 Fra den dag lagde de da planer om at slå ham ihjel.
54 Da vandrede Jesus ikke mere åbenlyst blandt jøderne, og han drog bort derfra til landet nær Jordan, til en by, som kaldes Efraim, og dér blev han sammen med disciplene.
55 Jødernes påske var nær, og mange drog op til Jerusalem fra landet før påske for at rense sig.
56 De søgte da efter Jesus og sagde til hinanden, mens de stod i templet: »Hvad mener I? Kommer han ikke til festen?«
57 Ypperstepræsterne og farisæerne havde givet befaling om at hvis nogen vidste hvor han var, skulle han meddele det for at de kunne gribe ham.