Johannesevangeliet 14
1 »Jeres hjerte skal ikke være uroligt! Tro på Gud og tro på mig.
2 I min fars hus er der mange boliger, ellers ville jeg have sagt det, for jeg går bort for at forberede et sted til jer.
3 Og når jeg er gået bort og har forberedt et sted til jer, kommer jeg igen og tager jer til mig for at hvor jeg er, skal også I være.
4 Og hvor jeg går hen, kender I vejen.«
5 Thomas siger til ham: »Herre, vi ved ikke hvor du hen, hvordan kan vi så kende vejen?«
6 Jesus siger til ham: »Jeg er vejen og sandheden og livet, ingen kommer til Faderen uden ved mig.
7 Når I kender mig, så vil I også kende min far. Ja, allerede nu kender I ham og har set ham.«
8 Filip siger til ham: »Herre, vis os Faderen, og det er nok for os.«
9 Jesus siger til ham: »Så længe har jeg været hos jer, og du kender mig ikke, Filip? Den som har set mig, har set Faderen, hvordan kan du så sige: Vis os Faderen?
10 Tror du ikke at jeg er i Faderen, og Faderen er i mig? De ord som jeg siger til jer, taler jeg ikke af mig selv, men Faderen, som bliver i mig, gør sine gerninger.
11 Tro mig at jeg er i Faderen, og Faderen er i mig; ellers tro på grund af disse gerninger.
12 Sandelig siger jeg jer: Den som tror på mig, vil gøre de gerninger som jeg gør, og han vil gøre større end disse, for jeg går bort til Faderen.
13 Hvad som helst I beder om i mit navn, vil jeg gøre for at Faderen kan blive herliggjort ved Sønnen.
14 Hvis I beder mig om noget i mit navn, vil jeg gøre det.
15 Hvis I elsker mig, vil I holde fast i mine bud,
16 og jeg vil bede min far, og han vil give jer en anden Talsmand til at være hos jer altid,
17 sandhedens Ånd, som verden ikke kan modtage, for den ser den ikke eller kender den; I kender den, for den bliver hos jer, og den skal være i jer.
18 Jeg efterlader jer ikke faderløse, jeg kommer til jer.
19 Endnu en kort tid, og verden ser mig ikke mere, men I vil se mig, for jeg lever, og I vil leve.
20 På den dag vil I erkende at jeg er i min far, og I er i mig, og jeg er i jer.
21 Den som har mine bud og holder fast i dem, han er den som elsker mig; og den som elsker mig, skal elskes af min far, og jeg skal elske ham og vise mig for ham.«
22 Judas, ikke Iskariot, siger til ham: »Herre, hvad er sket siden du vil vise dig for os og ikke for verden?«
23 Jesus svarede ham: »Hvis nogen elsker mig, vil han holde fast i mit ord, og min far vil elske ham, og vi vil komme til ham og tage bolig hos ham.
24 Den som ikke elsker mig, vil ikke holde fast i mine ord, og ordet som I hører, er ikke mit, men Faderens, som har sendt mig.
25 Dette har jeg talt til jer, mens jeg er hos,
26 men Talsmanden, Helligånden, som Faderen vil sende i mit navn, han vil lære jer alt og huske jer på alt hvad jeg har sagt til jer.
27 Fred efterlader jeg jer, min fred giver jeg jer; jeg giver ikke sådan som verden giver. Jeres hjerte forfærdes ikke og være modløst.
28 I har hørt at jeg har sagt til jer: Jeg går bort, og jeg kommer til jer. Hvis I elskede mig, ville I glæde jer over at jeg går til Faderen, for Faderen er større end jeg.
29 Nu har jeg sagt det til jer før det sker, for at I skal tro når det er sket.
30 Jeg skal ikke tale meget mere, for verdens fyrste kommer, og i mig har han intet,
31 men for at verden skal erkende at jeg elsker Faderen og gør sådan som Faderen har befalet mig: Rejs jer, lad os gå herfra.«
Henter interlinear…