Johannesevangeliet 6
1 Derefter drog Jesu bort til den anden side af Galilæa Sø, Tiberias’ Sø, men en stor skare fulgte efter ham fordi de så de tegn, han gjorde på de syge.
3 Men Jesus gik op på bjerget og satte sig dér med sine disciple.
4 Påsken, jødernes fest, var nær.
5 Da Jesus så løftede sine øjne og så at en stor skare kommer til ham, siger han til Filip: »Hvor skal vi købe brød for at de kan spise?«
6 Men dette sagde han for at prøve ham, for han vidste selv hvad han ville gøre.
7 Filip svarede ham: »Brød for to hundrede denarer er ikke nok til dem, så enhver kan få en smule.«
8 En af hans disciple, Andreas, Simon Peters bror, siger til ham:
9 »Der er en lille dreng her som har fem bygbrød og to fisk, men hvad er det til så mange?«
10 Jesus sagde: »Få menneskene til at sætte sig.« Der var meget græs på det sted. Så satte mændene sig ned, der var cirka 5000.
11 Så tog Jesus brødene, så op mod himlen, takkede og delte dem ud til dem som sad ned, og på samme måde af fiskene, så meget de ville have.
12 Men da de var blevet mætte, siger han til sine disciple: »Saml de stykker der er til overs, for at intet skal gå til spilde.«
13 De samlede da og fyldte tolv kurve med rester fra de fem bygbrød, som var blevet til overs efter dem som havde spist.
14 Da nu folkene så det tegn han havde udført, sagde de: »Han er virkelig Profeten, som kommer til verden.«
15 Da Jesus forstod at de ville komme og gribe ham for at gøre ham til konge, drog han igen bort til bjerget alene.
16 Da det var blevet aften, gik hans disciple ned til søen,
17 og de gik ombord i båden og sejlede mod den anden side af søen til Kapernaum. Det var allerede blevet mørkt, og Jesus var endnu ikke kommet til dem,
18 men søen rejste sig, da der blæste en stærk vind.
19 Da de nu havde roet cirka 25 til 30 stadier, ser de Jesus vandre på søen og komme nær båden, og de blev grebet af frygt.
20 Men Jesus siger til dem: »Det er mig, frygt ikke.«
21 Så ville de tage ham op i båden, og straks kom båden til det land de sejlede mod.
22 Den næste dag så skaren, som stod på den anden side af søen, at der kun havde været én båd, og at Jesus ikke var gået sammen med disciplene til båden, men at hans disciple tog afsted alene,
23 men der kom både fra Tiberias nær til det sted hvor de havde spist efter at Herren havde takket for brødene.
24 Da nu skaren så at Jesus og hans disciple ikke var der, steg de ombord i bådene, og de kom til Kapernaum for at søge efter Jesus.
25 Da de fandt ham på den anden side af søen, sagde de ham: »Rabbi, hvornår er du kommet hertil?«
26 Jesus svarede dem: »Sandelig, sandelig siger jeg jer: I søger mig ikke fordi I har set tegn, men fordi I spiste af brødene og blev mætte.
27 I skal ikke arbejde for den mad som går til grunde, men for den mad som forbliver til evigt liv, den mad som Menneskesønnen vil give jer, for Faderen, Gud, har beseglet ham.«
28 De sagde da til ham: »Hvad skal vi gøre for at udføre Guds gerninger.«
29 Jesus svarede dem: »Dette er Guds gerning, at I tror på ham som han har udsendt.«
30 Så sagde de til ham: »Hvilket tegn gør du for at vi kan se og tro dig? Hvad virker du?
31 Vores fædre spiste manna i ørkenen, ligesom der står skrevet: Han gav dem brød fra himlen at spise.«
32 Så sagde Jesus til dem: »Sandelig, sandelig siger jeg jer: Moses har ikke givet jer brødet fra himlen, men min Far giver jer det sande brød fra himlen,
33 for Guds brød er det der stiger ned fra himlen og giver liv til verden.«
34 Da sagde de til ham: »Herre, giv os altid dette brød.«
35 Jesus sagde til dem: »Jeg er livets brød. Den som kommer til mig, skal ikke sulte, og den som tror på mig, skal aldrig tørste.«
36 »Men jeg har sagt at I har set mig, og dog tror I ikke.
37 Alt hvad Faderen giver mig, vil komme til mig, og den som kommer til mig, vil jeg aldrig bortvise,
38 for jeg er ikke steget ned fra himlen for at udføre min vilje, men hans vilje, som sendte mig.
39 Og dette er hans vilje, som sendte mig, at jeg ikke skal miste noget af alt det Gud har givet mig, men jeg vil oprejse det på den sidste dag.
40 Ja, dette er min Fars vilje, at enhver som ser Sønnen og tror på ham, skal have evigt liv, og jeg vil oprejse ham på den sidste dag.«
41 Så blev jøderne fortørnede over ham fordi han sagde: »Jeg er brødet, som er steget ned fra himlen,«
42 og de sagde: »Er han ikke Jesus, Josefs søn, hvis far og mor vi kender? Hvordan kan han nu sige at han er stegt ned fra himlen?«
43 Jesus svarede dem: »Vær ikke fortørnede indbyrdes.
44 Ingen kan komme til mig uden at Faderen, som sendte mig, drager ham, og jeg vil oprejse ham på den sidste dag.
45 Der står skrevet hos profeterne: Alle vil blive undervist af Gud. Enhver som har hørt faderen og lært, kommer til mig.
46 Det er ikke sådan at nogen har set Faderen udtagen ham som er fra Faderen, og han har set Faderen.
47 Sandelig, sandelig siger jeg jer: Den som tror, har evigt liv.
48 Jeg er livets brød.
49 Jeres fædre spiste manna i ørkenen og døde,
50 Dette er brødet som stiger ned fra himlen for at man skal spise af det og ikke dø.
51 Jeg er det levende brød som er steget ned fra himlen; hvis nogen spiser af dette brød, skal han leve evigt, og det brød som jeg vil give, er mit kød til liv for verden.«
52 Så diskuterede jøderne indbyrdes og sagde: »Hvordan kan han give os sit kød at spise?«
53 Jesus sagde da til dem: »Sandelig, sandelig siger jeg jer: Hvis I ikke spiser Menneskesønnens kød og drikker hans blod, har I ikke liv i jer selv.
54 Den som spiser mit kød og drikker mit blod, har evigt liv, og jeg vil oprejse ham på den sidste dag.
55 For mit kød er sand mad, og mit blod er sand drik.
56 Den som spiser mit kød, og den som drikker mit blod, bliver i mig og jeg i ham.
57 Ligesom den levende Fader har udsendt mig, og jeg lever på grund af Faderen, så vil også han som spiser mig, leve på grund af mig.
58 Dette er brødet som er steget ned fra himlen, og det er ikke ligesom da fædrene spiste og døde, den som spiser dette brød, vil leve evigt.«
59 Dette sagde han da han underviste i synagogen i Kapernaum.
60 Da mange af hans disciple hørte dette, sagde de: »Dette er en hård tale. Hvem kan høre på den?«
61 Men da Jesus vidste ved sig selv at hans disciple var fortørnede over dette, sagde han til dem: »Tager I anstød af det?
62 Hvad da hvis I ser Menneskesønnen stige op til hvor han var tidligere? Det er Ånden som gør levende; kødet gavner intet, de ord jeg har talt til jer, er Ånd og er liv.
64 Men der er nogle af jer som ikke tror.« For Jesus vidste fra begyndelsen hvem det er som ikke tror, og hvem det er som vil forråde ham.
65 Han sagde: »Derfor har jeg sagt jer at ingen kan komme til mig uden det er givet ham af Faderen.«
66 Derfor forlod mange af hans disciple ham og vandrede ikke mere med ham.
67 Da sagde Jesus til de tolv: »Vil også ikke forlade mig?«
68 Simon Peter svarede ham: »Herre, til hvem skal vi gå? Du har det evige livs ord,
69 og vi er kommet til tro og har erkendt at du er Guds hellige.«
70 Jesus svarede dem: »Har jeg ikke udvalgt jer tolv, og en af jer er en djævel?«
71 Han talte om Judas, søn af Simon Iskariot, en af de tolv, for han skulle forråde ham.
Henter interlinear…