Johannesevangeliet 8
1 Jesus gik ud til Oliebjerget.
2 Ved daggry kom han igen til templet, og hele folket kom til ham, og han satte sig og underviste dem.
3 Men de skriftlærde og farisæerne bringer en kvinde som er grebet i ægteskabsbrud, og da de havde stillet hende i midten,
4 siger de til ham: »Lærer, denne kvinde er grebet på fersk gerning, mens hun begik ægteskabsbrud.
5 I loven har Moses befalet os at stene den slags. Hvad siger du?«
6 Men de sagde dette for at prøve ham, for at de kunne have noget at anklage ham for. Men Jesus bøjede sig ned og skrev med fingeren på jorden.
7 Men da de blev ved med at spørge ham, rettede han sig op og sagde til dem: »Den af jer som er uden synd, skal være den første til at kaste sten mod hende.«
8 Igen bøjede han sig ned og skrev på jorden.
9 Men da de hørte det, gik de bort, den ene efter den anden, de ældste først, og han blev efterladt alene med kvinden, som var i midten.
10 Jesus rettede sig op og sagde til hende: »Kvinde, hvor er de? Har ingen fordømt dig?«
11 Hun sagde: »Ingen, Herre.« Jesus sagde til hende: »Jeg fordømmer dig heller ikke. Gå, og synd fra nu af ikke mere.«
12 Så talte Jesus igen til dem: »Jeg er verdens lys; den som følger mig, skal ikke vandre i mørket, men have livets lys.«
13 Så sagde farisæerne til ham: »Du vidner om dig selv, dit vidnesbyrd er ikke sandt.«
14 Jesus svarede dem: »Selv hvis jeg vidner om mig selv, er mit vidnesbyrd sandt, for jeg ved hvorfra jeg er kommet, og hvor jeg går hen, men I ved ikke hvorfra jeg kommer, eller hvor jeg går hen.
15 I dømmer menneskeligt, jeg dømmer ingen.
16 Og hvis jeg dømmer, er min dom sand, for jeg dømmer ikke alene, men jeg og Faderen, som har sendt mig.
17 I jeres lov står der skrevet at to menneskers vidnesbyrd er sandt.
18 Jeg er den som vidner om mig selv, og Faderen, som har sendt mig, vidner om mig.«
19 Da sagde de til ham: »Hvor er din far?« Jesus svarede: »I kender hverken mig eller min Far, hvis I kendte mig, ville I også kende min Far.«
20 Disse ord talte han ved tempelblokken mens han underviste i templet, og ingen greb ham, for hans time var endnu ikke kommet.
21 Så sagde han igen til dem: »Jeg går bort, og I vil søge efter mig, men I vil dø i jeres synder; hvor jeg går bort, kan I ikke komme.«
22 Så sagde jøderne: »Mon han vil slå sig selv ihjel, siden han siger: Hvor jeg går bort, kan I ikke komme?«
23 Han sagde til dem: »I er fra neden, men jeg er fra oven. I er af denne verden, jeg er ikke af denne verden.
24 Derfor har jeg sagt jer: I vil dø i jeres synder, for hvis I ikke tror at jeg er den jeg er, vil I dø i jeres synder.«
25 Så sagde de til ham: »Hvem er du?« Jesus sagde til dem: »Det som jeg har sagt jer fra begyndelsen.
26 Jeg har meget at sige om jer og dømme, men den som har sendt mig, er sandfærdig, og jeg taler til verden det som jeg har hørt af ham.«
27 De forstod ikke at han talte til dem om Faderen.
28 Så sagde Jesus til dem: » Når I får ophøjet Menneskesønnen, vil I forstå at jeg er den jeg er, og jeg gør intet af mig selv, men jeg taler ligesom Faderen har undervist mig.
29 Og han som har sendt mig, er med mig, han har ikke efterladt mig alene, for jeg gør altid det som er velkomment for ham.«
30 Mens Jesus talte dette, kom mange til tro på ham.
31 Da sagde Jesus til de jøder som var kommet til tro på ham: »Hvis I bliver i mit ord, er I sandelig mine disciple,
32 og I vil forstå sandheden, og sandheden vil frigøre jer.«
33 De svarede ham: »Vi er Abrahams efterkommere, og vi har aldrig været slaver for nogen, hvordan kan du sige: I vil blive frie?«
34 Jesus svarede dem: »Sandelig, sandelig siger jeg jer: Enhver som gør synd, er syndens slave.
35 Men slaven bliver ikke for evigt i huset, sønnen bliver for evigt.
36 Hvis da Sønnen får frigjort jer, vil I virkelig være frie.
37 Jeg ved at I er Abrahams efterkommere, men I stræber efter at slå mig ihjel fordi mit ord ikke har plads i jer.
38 Det jeg har set hos Faderen, taler jeg, og I gør det I har hørt af jeres far.«
39 De svarede ham: »Vores far er Abraham.« Jesus siger til dem: »Hvis I er Abrahams børn, ville I gøre Abrahams gerninger,
40 men nu stræber I efter at slå mig ihjel, et menneske som har sagt jer sandheden, som jeg har hørt af Faderen. Dette har Abraham ikke gjort.
41 I gør jeres fars gerninger.« De sagde da til ham: »Vi er ikke født i utugt, vi har én far, Gud.«
42 Jesus sagde til dem: »Hvis Gud var jeres far, ville I elske mig, for jeg er udgået og kommet fra Gud, for jeg er heller ikke kommet af mig selv, men han har sendt mig.
43 Hvorfor forstår I ikke min tale? Fordi I ikke kan høre mit ord.
44 I er af Djævelen, jeres far, og I vil udføre jeres fars lyster. Han var en morder fra begyndelsen, og han står ikke i sandheden, for der er ikke sandhed i ham. Når han taler løgnen, taler han af sit eget, for han er en løgner og dens far.
45 Men I tror mig ikke fordi jeg siger sandheden.
46 Hvem af jer kan overbevise mig om nogen synd? Hvis jeg taler sandhed, hvorfor tror I mig ikke?
47 Den som er af Gud, hører Guds ord; derfor hører I mig ikke fordi I ikke er af Gud.«
48 Jøderne sagde til ham: »Siger vi ikke med rette at du er en samaritaner og besat?«
49 Jesus svarede: »Jeg er ikke besat, men jeg respekterer min Far, og I respekterer ikke mig.
50 Jeg stræber ikke efter min ære. Der er en som stræber efter den og dømmer.
51 Sandelig, sandelig siger jeg jer, hvis nogen bevarer mit ord, skal han aldrig i evighed se døden.«
52 Da sagde jøderne til ham: »Nu ved vi at du er besat. Abraham døde, og profeterne, og du siger: Hvis nogen bevarer mit ord, skal han aldrig i evighed smage døden.
53 Er du større end vores far Abraham, som døde? Og profeterne døde. Hvem gør du dig til?«
54 Jesus svarede: »Hvis jeg ærer mig selv, er min ære intet. Det er min Far som ærer mig, ham om hvem I siger: Han er vores Far,
55 og I har ikke kendt ham, men jeg kender ham, og hvis jeg siger: Jeg kender ham ikke, vil jeg være en løgner ligesom jer, men jeg kender ham, og jeg bevarer hans ord.
56 Abraham, jeres far, jublede over at skulle se min dag, og han så den og glædede sig.«
57 Da sagde jøderne til ham: »Du er endnu ikke 50 år, og du har set Abraham?«
58 Jesus sagde til dem: » Sandelig, sandelig siger jeg jer: Før Abraham blev født, var jeg.«
59 Så tog de sten op for at kaste dem mod ham, men Jesus skjulte sig og gik ud af templet.
Henter interlinear…