Spring til indhold

Den frie bibel

Markusevangeliet 11

1 Da de nærmer sig Jerusalem og kommer til Betfage og Betania ved oliebjerget, udsender han to af sine disciple,
2 og han siger til dem: »Gå til landsbyen over for jer, og straks når I går ind i den, vil I finde et føl som står bundet, og som intet menneske endnu har siddet på; løs det og bring det.
3 Hvis nogen siger til jer: Hvorfor gør I dette? Så sig: Dets Herre har brug for det, og han vil straks sende det tilbage hertil.«
4 De gik hen og fandt føllet, som stod bundet ved en dør ud til gaden, og de løser det.
5 Nogle som stod der, sagde til dem: »Hvorfor løser I føllet?«
6 Men de sagde til dem sådan som Jesus havde sagt, og de gav dem lov.
7 De bringer føllet til Jesus, og de lægger deres kapper på det, og han satte sig på det.
8 Mange spredte deres kapper på vejen, og andre skar grene fra markerne.
9 Og de som gik foran og de som fulgte, råbte:
»Hosianna!
Velsignet han som kommer i Herrens navn,
10 velsignet vores far Davids rige som kommer,
hosianna i det højeste!«
11 Han gik ind i Jerusalem til templet, og da han havde set på alt, var det allerede blevet sent, og han gik ud til Betania med de tolv.
12 Den næste dag, da de gik ud af Bethania, blev han sulten.
13 Da han langt borte så et figentræ som havde blade, gik han hen for at se om han måske kunne finde noget på det, og da han kom til det, fandt han intet andet end blade; for det var ikke figentid.
14 Han sagde til det: »Aldrig mere i evighed skal nogen spise frugt af dig!« Og hans disciple hørte ham.
15 De kommer til Jerusalem; og han gik ind i templet og begyndte at uddrive dem der solgte og købte i templet, og han væltede vekselerernes borde og duesælgernes bænke.
16 Og han tillod ikke at nogen bar noget igennem templet.
17 Han underviste dem og sagde til dem: »Står der ikke skrevet
at mit hus skal kaldes et bedehus for alle folkene?
Men I har gjort det til en røverhule!«
18 Ypperstepræsterne og de skriftlærde hørte det, og de undersøgte hvordan de kunne slå ham ihjel; for de frygtede ham, fordi hele skaren var ude af sig selv af forundring over hans undervisning.
19 Da det blev aften, gik han uden for byen.
20 Da de om morgenen går forbi, så de at figentræet var visnet fra roden af.
21 Peter huskede det og siger til ham: »Rabbi! Se, det figentræ du forbandede, er visnet!«
22 Jesus siger til dem: »Hav tro på Gud!
23 Sandelig siger jeg jer, den der siger til dette bjerg: Løft dig op og kast dig i havet, og ikke tvivler i sit hjerte, men tror at det han siger, sker, for ham vil det ske.
24 Derfor siger jeg til jer: Alt, hvad I beder og bønfalder om, tro at I har modtaget det, og det vil ske for jer.
25 Når I står og beder, så tilgiv hvis I har noget imod nogen, for at også jeres Far der er i himlene, kan tilgive jer jeres overtrædelser.
26 [Men hvis I ikke tilgiver, vil jeres Far der er i himlene, heller ikke tilgive jeres overtrædelser].«
27 De kommer igen til Jerusalem; og mens han går omkring i templet, kommer ypperstepræsterne og de skriftlærde og de ældste til ham.
28 De sagde til ham: »Med hvilken fuldmagt gør du dette? Eller hvem har givet dig denne fuldmagt, så du gør dette?«
29 Men Jesus sagde til dem: »Jeg vil spørge jer om én ting, og svar mig, og jeg vil sige jer med hvilken fuldmagt jeg gør dette.
30 Var Johannes’ dåb fra himlen eller fra mennesker? Svar mig!«
31 De diskuterede indbyrdes og sagde: »Hvis vi siger: Fra himlen, så vil han sige: Hvorfor troede I ham så ikke?
32 Men siger vi: Fra mennesker –« De frygtede skaren; for alle mente at Johannes virkelig var en profet.
33 De svarede Jesus: »Vi ved det ikke.« Jesus siger til dem: »Så siger jeg heller ikke til jer med hvilken myndighed jeg gør dette.«