Markusevangeliet 3
1 Han gik igen ind i en synagoge, og der var dér en mand med en vissen hånd.
2 De holdt nøje øje med ham om han ville helbrede ham på sabbatten så de kunne anklage ham.
3 Han siger til manden med den visne hånd: »Træd ind i midten!«
4 Og han sagde til dem: »Er det lovligt at gøre godt på en sabbat eller at gøre ondt, at redde liv eller at slå ihjel?« Men de tav.
5 Han så rundt på dem med vrede, bedrøvet over deres hjertes hårdhed, og siger til manden: »Stræk hånden frem!« og han strakte den frem, og hans hånd blev helbredt.
6 Farisæerne gik straks ud, og sammen med herodianerne traf de en beslutning om at slå ham ihjel.
7 Jesus drog bort til søen sammen med sine disciple, og en stor skare fra Galilæa fulgte med, også fra Judæa
8 og fra Jerusalem og fra Idumæa og fra landet på den anden side af Jordan og fra egnen omkring Tyrus og Sidon kom en stor skare til ham fordi de havde hørt alt det han gjorde.
9 Han sagde til sine disciple at en lille båd skulle holdes klar til ham på grund af skaren, for at de ikke skulle trænge ind på ham,
10 for han helbredte mange, så alle med lidelser trængtes om ham for at røre ved ham.
11 Når de urene ånder så ham, faldt de ned foran ham og skreg: »Du er Guds Søn!«
12 Han truede dem meget for at de ikke skulle gøre ham kendt.
13 Han går op på bjerget og tilkalder dem han ville; og de kom til ham.
14 Han udvalgte tolv for at de kunne være sammen med ham, og for at han kunne udsende dem til at forkynde
15 og til at have magt til at uddrive dæmonerne.
16 Han udvalgte de tolv, og han gav Simon navnet Peter,
17 og Jakob, Zebedæus’ søn, og Johannes, Jakobs bror, og han gav dem navnet Boanerges, det vil sige Tordensønner;
18 og Andreas og Filip og Bartholomæus og Matthæus og Thomas og Jakob, Alfæus’ søn, og Thaddæus og Simon Kananæeren
19 og Judas Iskariot, som forrådte ham.
20 Han kommer hjem, og igen samles en skare så de ikke engang kunne spise.
21 Da hans familie hørte det, gik de ud for at gribe ham med magt. For de sagde: »Han er ude af sig selv«
22 De skriftlærde som var kommet ned fra Jerusalem, sagde: »Han er besat af Beelzebul,« og »Han uddriver dæmonerne ved dæmonernes hersker.«
23 Han tilkaldte dem og sagde til dem i lignelser: »Hvordan kan Satan uddrive Satan?
24 Hvis et rige er i splid med sig selv, kan det rige ikke bestå.
25 Hvis et hus er blevet i splid med sig selv, kan dette hus ikke bestå.
26 Og hvis Satan rejser sig mod sig selv og er blevet i splid med sig selv, kan han ikke bestå, men det er slut med ham.
27 Men ingen kan gå ind i den stærkes hus og plyndre hans ejendele hvis ikke han først har bundet den stærke, og så kan han plyndre hans hus.
28 Sandelig siger jeg jer: Alt skal tilgives menneskenes børn, synder og gudsbespottelser, hvad de end spotter Gud med.
29 Men den som spotter Helligånden, har ikke i evighed tilgivelse, men er skyldig i en evig synd.«
30 For de havde sagt: »Han har en uren ånd.«
31 Hans mor og hans brødre kommer, og de stod udenfor og sendte bud ind til ham for at kalde på ham.
32 En skare sad rundt om ham, og de siger til ham: »Se, din mor og dine brødre og dine søstre står udenfor og spørger efter dig.«
33 Han svarede dem: »Hvem er min mor og mine brødre?«
34 Og han så rundt på dem som sad omkring ham, og siger: »Se, her er min mor og mine brødre.
35 For den som gør Guds vilje, er min bror og min søster og min mor.«
Henter interlinear…