Markusevangeliet 9
1 Han sagde til dem: »Sandelig siger jeg jer, der er nogle af dem der står her, der ikke skal smage døden før de ser Guds rige kommet med kraft.«
2 Seks dage efter tager Jesus Peter og Jakob og Johannes med sig og fører dem alene for sig selv op på et højt bjerg, og han blev forvandlet foran dem.
3 Hans klæder blev helt skinnende hvide, så hvide som ingen på jorden kan gøre det.
4 Elias viste sig for dem sammen med Moses, og de talte med Jesus.
5 Peter tog ordet og siger til Jesus: »Rabbi, det er godt at være her, og lad os bygge tre hytter, en til dig og en til Moses og en til Elias.«
6 For han vidste ikke hvad han skulle sige; for de var blevet helt forfærdede.
7 Der kom en sky som overskyggede dem; og der lød en stemme fra skyen: »Han er min søn, den elskede, hør ham!«
8 Og pludselig, da de så sig om, så de ikke længere andre end Jesus alene hos dem.
9 Da de gik ned fra bjerget, befalede han dem at de ikke måtte fortælle nogen hvad de havde set, før Menneskesønnen var opstået fra de døde.
10 Og de holdt dette ord for sig selv mens de diskuterede hvad det er at opstå fra de døde.
11 De spurgte ham: »Hvorfor siger de skriftlærde at Elias skal komme først?«
12 Men han sagde til dem: »Elias kommer først og genopretter alting; og hvordan står der skrevet om Menneskesønnen? At han skal lide meget og foragtes.
13 Men jeg siger jer at Elias er kommet, og at de gjorde med ham hvad de ville, ligesom der står skrevet om ham.«
14 Da de kom til disciplene, så de en stor skare omkring dem og skriftlærde som diskuterede med dem.
15 Og straks, da hele skaren så ham, blev de meget forbavsede og løb hen og hilste på ham.
16 Han spurgte dem: »Hvad diskuterer I med dem?«
17 Én fra skaren svarede ham: »Lærer, jeg har bragt min søn til dig; han har en stum ånd.
18 Og hvor som helst den griber ham, kaster den ham ned, og han fråder og skærer tænder, og han stivner; og jeg har sagt til dine disciple at de skulle uddrive den, og de kunne ikke.«
19 Men han svarede dem: »Åh, vantro slægt! Hvor længe skal jeg være hos jer, hvor længe skal jeg holde jer ud? Bring ham til mig.«
20 De bragte ham hen til ham; og da ånden så ham, sled den straks i ham, og han faldt om på jorden og rullede frådende rundt.
21 Han spurgte hans far: »Hvor længe er dette sket for ham?« Men han sagde: »Fra barndommen af;
22 og den har mange gange kastet ham i ild og vand for at dræbe ham; men hvis du kan noget, så vis os medlidenhed og hjælp os!«
23 Men Jesus sagde til ham: »Hvis du kan! Alt er muligt for den, som tror.«
24 Straks råbte barnets far: »Jeg tror, hjælp min vantro!«
25 Men da Jesus så at en skare stimler sammen, truede han den urene ånd: »Stumme og døve ånd! Jeg befaler dig: Far ud af ham, og far ikke mere ind i ham!«
26 Den skreg og sled meget i ham og fór ud, og han blev som død, så at mange sagde: »Han er død.«
27 Men Jesus greb hans hånd og rejste ham op; og han stod op.
28 Da han var kommet ind i et hus, spurgte hans disciple ham privat: »Hvorfor kunne vi ikke uddrive den?«
29 Han sagde til dem: »Den slags kan ikke uddrives undtagen ved bøn og faste.«
30 De gik ud derfra og vandrede gennem Galilæa, og han ville ikke have at nogen skulle vide det.
31 For han underviste sine disciple og sagde til dem: »Menneskesønnen vil blive udleveret til mennesker, og de vil slå ham ihjel; og når han er blevet slået ihjel, vil han opstå tre dage efter.«
32 Men de forstod ikke det han sagde, og de var bange for at spørge ham.
33 De kom til Kapernaum, og da de var i huset, spurgte han dem: »Hvad diskuterede I på vejen?«
34 Men de tav; for på vejen havde de diskuteret hvem der var den største.
35 Han satte sig og kaldte på de tolv og siger til dem: »Hvis nogen vil være den første, skal han være den sidste af alle og alles tjener.«
36 Han tog et lille barn, stillede det i deres midte og omfavnede det og sagde til dem:
37 »Den som tager imod ét af den slags små børn i mit navn, tager imod mig; og den der tager imod mig, tager ikke imod mig, men imod den der har sendt mig.«
38 Johannes sagde til ham: »Lærer! Vi så én uddrive dæmoner i dit navn; og vi forsøgte at hindre ham fordi han ikke fulgte os.«
39 Men Jesus sagde: »I må ikke hindre ham; for der er ingen som vil gøre en kraftig gerning i mit navn og straks kunne tale ondt om mig.
40 For den der ikke er imod os, er for os.
41 For den der giver jer et bæger vand at drikke i mit navn, fordi I tilhører Kristus, sandelig siger jeg jer: Han skal ikke miste sin løn.
42 Den som bringer en af disse små, som tror, til fald, for ham er det bedre at en møllesten lægges om hans hals, og han kastes i havet.
43 Hvis din hånd bringer dig til fald, så hug den af; det er bedre for dig at gå forkrøblet ind til livet end med to hænder at gå bort til helvede, til den uudslukkelige ild,
44 [hvor deres orm ikke dør, og ilden ikke slukkes].
45 Hvis din fod bringer dig til fald, så hug den af; det er bedre for dig at gå med én fod ind til livet end med to fødder at blive kastet i helvede,
46 [hvor deres orm ikke dør, og ilden ikke slukkes].
47 Hvis dit øje bringer dig til fald, så riv det ud; det er bedre for dig at gå med et øje ind i Guds rige end med to øjne at blive kastet i helvede,
48 hvor deres orm ikke dør, og ilden ikke slukkes.
49 For enhver vil blive saltet med ild.
50 Saltet er godt; men hvis saltet bliver saltløst, med hvad vil I så krydre det med? Hav salt i jer selv, og hold fred med hinanden!«
Henter interlinear…