Matthæusevangeliet 22
1 Jesus tog til orde og talte igen i lignelser til dem:
2 »Himlenes rige ligner en konge som holdt bryllup for sin søn.
3 Han sendte sine tjenere ud for at kalde de indbudte til brylluppet, men de ville ikke komme.
4 Igen sendte han andre tjenere ud og sagde: ›Sig til de indbudte: Se, jeg har forberedt mit måltid, mine okser og fedekalve er blevet slagtet, og alt er rede. Kom til brylluppet!‹
5 Men de tog sig ikke af det og gik bort, den ene til sin mark, den anden til sin forretning,
6 og de øvrige greb hans tjenere, mishandlede dem og dræbte dem.
7 Men da blev kongen vred, sendte sine hære og dræbte disse mordere og brændte deres by.
8 Så siger han til sine tjenere: ›Brylluppet er forberedt, men de indbudte var ikke værdige,
9 gå derfor ud hvor vejene ender, og alle dem som I finder, skal I indbyde bryllup.‹
10 Og disse tjenere gik ud på vejene og samlede alle som de fandt, onde og gode, og bryllupsalen blev fyldt af dem som lå til bords.
11 Da kongen gik ind for at se til dem som lå til bords, så han dér en mand som ikke var iført en bryllupsklædning,
12 og han siger til ham: ›Ven, hvordan er du kommet herind uden bryllupsklædning?‹ Men han tav.
13 Så sagde kongen til tjenerne: ›Bind hans fødder og hænder og kast ham ud i mørket udenfor. Dér skal der være gråd og tænderskæren.
14 For mange er kaldede, men få er udvalgte.‹«
15 Da gik farisæere hen og traf en beslutning om at fange ham i ord.
16 og de sendte deres disciple sammen med herodianerne til ham, og de sagde: »Lærer, vi ved at du er sandfærdig og lærer Guds vej i sandhed og ikke bekymrer dig om nogens mening, for du gør ikke forskel på folk,
17 sig os da hvad du mener: Er det tilladt at give kejseren skat eller ikke?«
18 Men da Jesus kendte deres ondskab, sagde han: »Hvorfor prøver I mig, hyklere?
19 Vis mig skattens mønt.« De bragte ham en denar,
20 og han sagde til dem: »Hvis billede og indskrift er det?«
21 De sagde til ham: »Kejserens.« Så sagde han til dem: »Giv da kejseren det der tilhører kejseren, og Gud det der tilhører Gud.«
22 Da de hørte det, undrede de sig, og de forlod ham og gik bort.
23 På den dag kom saddukæere til ham, og de mener at der ikke er en opstandelse, og de spurgte ham:
24 »Lærer, Moses har sagt: Hvis nogen dør uden at have børn, skal hans bror indgå svogerægteskab med hans hustru og oprejse efterkommere for hans bror.
25 Men der var syv brødre hos os, og den første giftede sig og døde, og fordi han ikke havde efterkommere, efterlod han sin hustru til sin bror.
26 På samme måde gik det med den anden og tredje indtil alle syv.
27 Og sidst af alle døde hustruen.
28 Hvem af de syv skal da i opstandelsen have hende som hustru? Alle har jo haft hende som hustru.«
29 Men Jesus svarede dem: »I farer vild, fordi I hverken kender skrifterne eller Guds kraft,
30 for i opstandelsen gifter man sig ikke eller bortgiftes, men de er som engle i himlene.
31 Og om de dødes opstandelse, har I ikke læst det som er blevet talt til jer af Gud som sagde:
32 ›Jeg er Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud?‹ Han er ikke dødes, men levendes Gud.«
33 Og da skarerne hørte dette, blev de slået af forundring over hans lære.
34 Men da farisæerne hørte at Jesus havde lukket munden på saddukæerne, samlede de sig,
35 og en af dem, en lovkyndig, spurgte for at prøve ham:
36 »Lærer, hvilket bud i loven er det største?«
37 Han sagde til ham: »Du skal elske Herren din Gud med hele dit hjerte og med hele din sjæl og med hele din forstand,
38 dette er det største og første bud.
39 Men et andet er lig dette: Du skal elske din næste som dig selv.
40 På disse to bud hænger hele loven og profeterne.«
41 Men da farisæerne var samlede, spurgte Jesus dem:
42 »Hvad mener I om Kristus? Hvis søn er han?« De sagde til ham: »Davids søn.«
43 Han sagde til dem: »Hvordan kan David så i Ånden kalde ham Herre, når han siger:
44 ›Herren sagde til min Herre: Sæt dig ved min højre hånd, indtil jeg får lagt dine fjender under dine fødder?‹
45 Når altså David kalder ham Herre, hvordan kan han så være hans søn?«
46 Og ingen kunne svare ham et ord, og fra den dag vovede ingen mere at spørge ham.
Henter interlinear…