Matthæusevangeliet 27
1 Men da det var blevet morgen, traf alle ypperstepræsterne og folkets ældste en beslutning imod Jesus med et formål at få ham dømt til døden.
2 Og de bandt ham, førte ham bort og udleverede ham til statholderen Pilatus.
3 Da nu Judas, som forrådte ham, så at han var blevet dømt, angrede han og bragte de tredive sølvmønter tilbage til ypperstepræsterne og de ældste
4 og sagde: »Jeg har syndet ved at forråde uskyldigt blod.« Men de sagde: »Hvad kommer det os ved? Det bliver din sag.«
5 Og han kastede sølvmønterne i templet og gik bort og hængte sig.
6 Men ypperstepræsterne tog sølvmønterne og sagde: »Det er ikke tilladt at lægge dem i tempelkisten, for det er blodpenge.«
7 Men de traf en beslutning og købte pottemagermarken for dem til gravplads for de fremmede.
8 Derfor er denne mark blevet kaldt blodmarken indtil denne dag.
9 Da blev det opfyldt som er blevet talt ved profeten Jeremias, som sagde: »Og de tog de tredive sølvmønter, prisen for den vurderede, hvem Israels børn vurderede,«
10 og de gav dem for pottemagermarken, »som Herren befalede mig.«
11 Men Jesus blev stillet overfor statholderen, og statholderen spurgte ham: »Er du jødernes konge?« Jesus sagde: »Du siger det.«
12 Og mens han blev anklaget af ypperstepræsterne og de ældste, svarede han intet.
13 Da sagde Pilatus til ham: »Hører du ikke hvor meget de anklager dig?«
14 Han svarede ham ikke på et eneste ord, så statholderen undrede sig meget.
15 Men ved festen plejede statholderen at løslade en fange efter mængdens ønske.
16 Dengang havde man en berygtet fange som hed Jesus Barabbas.
17 Da de nu var samlede, sagde Pilatus til dem: »Hvem vil I have at jeg skal løslade jer: Jesus Barabbas eller Jesus som kaldes Kristus?«
18 For han vidste at de havde udleveret ham på grund af misundelse.
19 Og mens han sad på dommersædet, sendte hans hustru bud til ham og sagde: »Hold dig fra denne retfærdige mand, for jeg har lidt meget i nat i en drøm på grund af ham.«
20 Men ypperstepræsterne og de ældste overtalte skarerne til at forlange Barabbas, men få Jesus slået ihjel.
21 Statholderen tog til orde og sagde til dem: »Hvem af de to vil I have at jeg løslader for jer?« Og de sagde: »Barabbas.«
22 Pilatus sagde til dem: »Hvad skal jeg da gøre med Jesus, som kaldes Kristus?« De sagde alle: »Lad ham blive korsfæstet.«
23 Og han sagde: »Hvad ondt har han da gjort?« Men de råbte højere og sagde: »Lad ham blive korsfæstet.«
24 Men da Pilatus så at han intet opnåede, men at der snarere blev oprør, tog han vand og vaskede sine hænder overfor folket og sagde: »Jeg er uskyldig i dennes blod. Det bliver jeres sag.«
25 Og hele folket svarede: »Hans blod kommer over os og over vore børn.«
26 Da løslod han dem Barabbas, men Jesus lod han piske og udleverede ham til at blive korsfæstet.
27 Da tog statholderens soldater Jesus med sig til borgen, og de samlede hele vagtmandskabet om ham.
28 Og de klædte ham af og lagde en skarlagenrød kappe om ham,
29 og de flettede en krone af torne og satte den på hans hoved og gav ham et rør i højre hånd, og de knælede foran ham, spottede ham og sagde: »Hil dig, jødernes konge!«
30 Og de spyttede på ham, tog røret og slog ham i hovedet.
31 Da de havde spottet ham, tog de kappen af ham og gav ham hans egne klæder på og førte ham bort for at korsfæste ham.
32 Mens de gik derud, traf de en mand fra Kyrene ved navn Simon, ham tvang de til at bære hans kors.
33 Da de kom til et sted som kaldes Golgata, det betyder hovedskalssted,
34 gav de ham vin blandet med malurt at drikke, og da han havde smagt det, ville han ikke drikke.
35 Men da de havde korsfæstet ham, delte de hans klæder ved at kaste lod,
36 og de satte sig og holdt vagt over ham dér.
37 De satte anklagen mod ham over hans hoved. Der var blevet skrevet: »Han er Jesus, jødernes konge.«
38 Så korsfæster de to røvere sammen med ham, den ene på hans højre side og den anden på hans venstre side.
39 De som gik forbi, spottede ham ved at ryste på hovedet
40 og sige: »Du som nedbryder templet og opbygger det på tre dage, frels dig selv, hvis du er Guds søn, og stig ned fra korset.«
41 Ligeledes hånede også ypperstepræsterne sammen med de skriftlærde° og de ældste og sagde:
42 »Andre har han frelst, sig selv kan han ikke frelse. Han er Israels konge, så lad ham stige ned fra korset, og vi vil tro på ham.
43 Han har sat sin tillid til Gud, lad ham nu redde ham, hvis han bryder sig om ham, for han har sagt: Jeg er Guds Søn.«
44 Men også røverne, som var blevet korsfæstet sammen med ham, hånede ham på samme måde.
45 Men fra den sjette time kom der mørke over hele landet indtil den niende time.
46 Og ved den niende time råbte Jesus med høj røst og sagde: »Elí, Eí! Lemá sabaktáni?« Det betyder »Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig?«
47 Men nogle af dem som stod dér, hørte det og sagde: »Han kalder på Elias.«
48 Straks løb en af dem hen og tog en svamp, fyldte den med vineddike og stak den på et rør og gav ham at drikke.
49 Men de øvrige sagde: »Lad os se om Elias kommer for at frelse ham.«
50 Men Jesus råbte igen med høj røst og opgav ånden.
51 Og se, forhænget i templet blev flænget i to stykker fra øverst til nederst, og jorden skælvede, og klipperne spaltedes,
52 og gravene blev åbnet, og mange af de hellige hensovedes legemer blev oprejst,
53 og de gik ud af gravene og efter hans opstandelse gik de ind i den hellige by og viste sig for mange.
54 Men da officeren og de som sammen med ham holdt vagt over Jesus, så jordskælvet og det der skete, blev de grebet af stærk frygt og sagde: »Sandelig, han var Guds søn!«
55 Men der var mange kvinder dér som på afstand så på, og som havde fulgt Jesus fra Galilæa og tjent ham,
56 blandt dem var Maria Magdalene og Maria, Jakobs og Josefs mor og Zebedæussønnernes mor.
57 Men da det var blevet aften, kom en rig mand fra Arimatæa, ved navn Josef, som også selv var blevet en discipel af Jesus.
58 Han gik til Pilatus og bad om Jesu legeme. Da befalede Pilatus at det skulle udleveres.
59 Josef tog legemet, svøbte det i et rent linnedklæde
60 og lagde det i sin nye grav, som han havde ladet hugge ud i klippen, og han væltede en stor sten for gravens indgang og gik bort.
61 Maria Magdalene og den anden Maria var der og sad overfor graven.
62 Men den næste dag, som er dagen efter beredelsesdagen, samledes ypperstepræsterne og farisæerne hos Pilatus,
63 og de sagde: »Herre, vi er kommet i tanker om at denne bedrager har sagt, mens han levede: Efter tre dage bliver jeg oprejst.
64 Befal derfor at graven skal sikres indtil den tredje dag for at ikke hans disciple skal komme og stjæle ham og sige til folket: Han er blevet oprejst fra de døde, og det sidste bedrag vil blive værre end det første.«
65 Pilatus sagde til dem: »Her har I et vagtmandskab, gå og bevogt graven som I bedst ved.«
66 Og de gik bort og bevogtede graven efter at de havde forseglet stenen.
Henter interlinear…