Spring til indhold

Den frie bibel

Matthæusevangeliet 8

1 Men da Jesus var steget ned fra bjerget, fulgte store folkeskarer ham.
2 Og se, en spedalsk kom og faldt han ned for ham og sagde: »Herre, hvis du vil, kan du gøre mig ren.«
3 Jesus rakte sin hånd frem, rørte han ved ham og sagde: »Jeg vil, bliv ren!« Og straks blev hans spedalskhed renset.
4 Jesus sagde til ham: »Se til at du ikke siger det til nogen, men gå hen og vis dig for præsten og bring den gave som Moses har befalet, til vidnesbyrd for dem.«
5 Da Jesus gik ind i Kapernaum, kom en officer til ham og bad ham:
6 »Herre, min tjener ligger lam i mit hus, og han pines forfærdeligt.«
7 Han sagde til ham: »Jeg vil komme og helbrede ham.«
8 Men officeren svarede: »Herre, jeg er ikke værdig til at du går ind under mit tag, men sig blot et ord, og min tjener vil blive rask.
9 For jeg er selv et menneske under kommando, som har soldater under mig, og siger jeg til en: Gå, så går han, og til en anden: Kom, så kommer han, og til min tjener: Gør dette, så gør han det.«
10 Men da Jesus hørte dette, undrede han sig og sagde til dem som fulgte ham: »Sandelig siger jeg jer: Så stor en tro har jeg ikke fundet hos nogen i Israel.
11 Men jeg siger jer: Mange skal komme fra øst og vest og sidde til bords med Abraham, Isak og Jakob i Himlenes rige,
12 men Rigets børn skal kastes ud i mørket udenfor. Dér skal der være gråd og tænderskæren.«
13 Og Jesus sagde til officeren: »Gå, det skal ske dig som du troede.« Og hans tjener blev helbredt i den time.
14 Da Jesus kom til Peters hus, så han at hans svigermor lå med feber.
15 Han rørte hendes hånd, og feberen forlod hende, og hun rejste sig og tjente ham.
16 Men da det blev aften, bragte de mange besatte til ham, og han uddrev ånderne med et ord, og han helbredte alle de syge
17 for at det skulle opfyldes som er blevet talt ved profeten Esajas som sagde:
Han tog vore svagheder
og bar vore sygdomme.
18 Men da Jesus så skaren omkring sig, befalede han at de skulle tage over til den anden bred.
19 En skriftlærd° kom og sagde til ham: »Lærer! Jeg vil følge dig hvor som helst du går hen.«
20 Jesus sagde til ham: »Ræve har huler, og himlens fugle har reder, men Menneskesønnen har ikke et sted hvor han kan lægge sit hoved.«
21 Men en anden af hans disciple sagde til ham: »Herre! Tillad mig først at gå bort og begrave min far.«
22 Men Jesus sagde til ham: »Følg mig, og lad de døde begrave deres døde.«
23 Og han steg ombord i en båd, og hans disciple fulgte ham.
24 Og se, der blev et voldsomt stormvejr på søen, så båden blev skjult af bølgerne, men han sov.
25 De kom til ham, vækkede ham og sagde: »Herre! Frels os, vi går under.«
26 Han sagde til dem: »Hvorfor er I bange, I lidettroende?« Så rejste han sig og truede vinden og søen, og det blev helt stille.
27 Men menneskene undrede sig og sagde: »Hvem er han, siden både vindene og søen adlyder ham?«
28 Da han kom til den anden bred, til gadarenernes landområde, mødte to besatte som kom ud fra gravene, ham; de var meget farlige, så ingen kunne gå forbi ad den vej.
29 Og se, de råbte: »Hvad har vi med dig at gøre, Guds søn? Er du kommet her for at pine os før tiden?«
30 . Men langt fra dem var der en flok med mange svin, som gik på græs.
31 Men dæmonerne bad ham: »Hvis du driver os ud, så send os i flokken af svin.«
32 Og han sagde til dem: »Gå bort.« Og de fór ud og drog bort til svinene; og se, hele flokken styrtede ned ad skrænten til søen, og de døde i vandet.
33 . Men hyrderne flygtede, og de drog bort til byen og fortalte alt, også det med de besatte.
34 . Og se, hele byen gik ud for at møde Jesus, og da de så ham, bad de ham om at forlade deres område.