Spring til indhold

Den frie bibel

Romerbrevet 11

1 Jeg spørger da: Har Gud forkastet sit folk? Slet ikke. For også jeg er en israelit, af Abrahams slægt, Benjamins stamme.
2 »Gud har ikke forkastet sit folk som han forud har kendt.« Eller ved I ikke hvad Skriften siger i stykket om Elias, hvordan han anråber Gud imod Israel?
3 »Herre, dine profeter har de dræbt, dine altre har de revet ned, og jeg er blevet alene tilbage, og de stræber efter at tage mit liv.«
4 Men hvad siger gudsordet? »Jeg har ladet syv tusinde mænd blive tilbage som ikke har bøjet knæ for Ba’al.«
5 På samme måde er der da også i denne tid en rest på grund af en udvælgelse af nåde.
6 Men når det er på grund af nåde, er det ikke mere på grund af gerninger, ellers er nåden ikke mere nåde.
7 Hvordan forholder det sig da? Det Israel søger, har det ikke opnået, men de udvalgte har opnået det, og de øvrige blev forhærdede,
8 ligesom der står skrevet:
Gud gav dem bedøvelsens ånd,
øjne så at de ikke ser, og ører så at de ikke hører,
indtil dagen i dag.
9 Og David siger:
Deres bord blev til en snare og en fælde
og til anstød og til gengældelse for dem,
10 lad deres øjne blive formørkede så de ikke ser,
og bøj altid deres ryg.
11 Jeg spørger da, snublede jøderne for at falde? Slet ikke, men ved deres fejltrin er frelsen kommet til hedningerne for at skabe misundelse hos dem.
12 Men når deres fejltrin er blevet til rigdom for verden, og deres nederlag er blevet til rigdom for hedningerne, hvor meget mere vil deres fylde blive til rigdom.
13 Men jeg siger til jer hedninger: For så vidt jeg nu er apostel for hedningerne, ærer jeg min tjeneste,
14 om jeg dog kunne skabe misundelse hos mine landsmænd og frelse nogle af dem.
15 For når deres forkastelse er blevet til forsoning for verden hvad vil da deres antagelse blive andet end liv af døde?
16 Men når førstegrøden er hellig, så er også dejen det; og når roden er hellig, så er også grenene det.
17 Men når nogle af grenene er blevet hugget af, og du, som er en gren fra et vildt oliventræ, er blevet indpodet blandt dem og har fået del i saften fra oliventræets rod,
18 så fremhæv dig ikke over for grenene, men hvis du fremhæver dig selv, så husk at du ikke bærer roden, men roden bærer dig.
19 Du vil da sige: Grenene blev hugget af for at jeg kunne blive indpodet.
20 Rigtigt! De blev hugget af på grund af vantro, men du står fast på grund af troen. Vær ikke overmodig, men frygt,
21 for når Gud ikke skånede de naturlige grene, vil han heller ikke skåne dig.
22 Se da Guds godhed og strenghed; hans strenghed mod dem som faldt, men Guds godhed mod dig hvis du bliver i hans godhed, ellers vil du også blive hugget af.
23 Men også disse vil blive indpodet hvis de ikke bliver i deres vantro, for Gud har magt til at indpode dem igen.
24 For når du er hugget af det vilde oliventræ, og imod naturen er blevet indpodet i det ædle oliventræ, hvor meget mere vil de naturlige grene blive indpodet i deres eget oliventræ!
25 For jeg vil ikke, brødre, at I skal være uvidende om denne hemmelighed for at I ikke skal være kloge i jer selv: En delvis forhærdelse er kommet over Israel indtil fylden af folkene er gået ind,
26 og så vil hele Israel blive frelst, ligesom der står skrevet:
Befrieren vil komme fra Zion,
han vil fjerne ugudeligheder fra Jakob,
27 og dette vil være min pagt med dem
når jeg tager deres synder bort.
28 I relation til evangeliet er jøderne fjender med henblik på jeres skyld, men i relation til udvælgelsen er de elskede med henblik på fædrenes skyld,
29 for Guds nådegaver og kald er uigenkaldelige.
30 For ligesom I engang var ulydige mod Gud, men nu er blevet vist barmhjertighed ved deres ulydighed,
31 således er også jøderne nu blevet ulydige for at også de nu skal blive vist barmhjertighed ved den barmhjertighed I er blevet vist.
32 For Gud har indesluttet alle under ulydighed for at vise alle barmhjertighed.
33 O dyb af rigdom
og visdom og viden hos Gud,
hvor uudgrundelige er hans domme
og usporlige hans veje!
34 For hvem har kendt Herrens tanker?
Eller hvem hans rådgiver?
35 Eller hvem har givet ham noget først
så han skulle gøre ham gengæld?
36 For fra ham og ved ham og til ham er alt;
ham være ære i evighederne, Amen.