Zakarias' Bog 6
1 Jeg løftede atter mine øjne og så fire vogne, som kom til syne mellem de to bjerge. Bjergene var kobberbjerge.
2 For den første vogn var der røde heste, for den anden vogn sorte heste, for den tredje vogn hvide heste, og for den fjerde vogn spraglede heste; det var stærke dyr.
4 Jeg sagde til englen, som talte med mig: »Hvad betyder det, min herre?«
5 Og englen svarede: »Det er himlens fire vinde, som går ud, efter at de har stået foran hele jordens herre.
6 Hvad angår vognen med de sorte heste, så går de ud imod nordens land, og de hvide er gået ud efter dem. De spraglede er gået ud imod sydens land.«
7 De stærke gik frem, og de var ivrige efter at komme afsted og drage rundt på jorden. Han sagde: »Gå, drag rundt på jorden!« Så drog de rundt på jorden.
8 Da råbte han til mig: »Se, de som drager mod nordens land, har bragt min Ånd til hvile i nordens land.«
9 HERRENS ord kom til mig:
10 »Tag fra de landflygtige – Heldaj, Tobija og Jedaja – og gå samme dag ind i Josijas’, Sefanjas søns, hus, hvor de er kommet til fra Babel.
11 Ja, tag sølv og guld og lav en krone. Sæt den på ypperstepræsten Josvas, Josadaks søns, hoved,
12 og sig til ham: ›Således siger Hærskarers HERRE: Se, en mand ved navn Semak skal skyde frem fra sit sted, og han skal bygge HERRENS tempel.
13 Han skal bygge HERRENS tempel, og han skal have kongeværdighed. Han skal sidde og herske på sin trone, og han skal være præst på sin trone. Imellem dem skal der være fredsråd.
14 Kronen skal være i templet som en påmindelse for Helem, Tobija, Jedaja og Hen, Sefanjas søn.
15 Fra det fjerne skal man komme og bygge på HERRENS tempel, og så skal I vide, at Hærskarers HERRE har sendt mig til jer. Dette skal ske, hvis I flittigt hører på HERRENS, jeres Guds, stemme.‹«
Henter interlinear…