Zakarias' Bog 7
1 I kong Darius’ fjerde år på den fjerde dag i den niende måned, kislev, kom HERRENS ord til Zakarias.
2 Betel havde sendt Sar-ezer, Regem-Melek og hans mænd for at søge HERRENS gunst,
3 idet de skulle sige til præsterne, som var ved Hærskarers HERRES hus, og til profeterne: »Skal vi mon græde i den femte måned og være afholdende, som vi har gjort i så mange år nu?«
4 Da kom Hærskarers HERRES ord til mig:
5 »Sig til hele folket i landet og til præsterne: ›Når I har fastet og sørget i den femte og syvende måned i halvfjerds år, har I da virkelig fastet for mig?
6 Og når I spiser, og når I drikker, er det så ikke jer, som spiser, og jer, som drikker?
7 Husker I ikke de ord, som HERREN forkyndte ved de tidlige profeter, da Jerusalem var beboet og rolig med dens omkringliggende byer, og da sydlandet og lavlandet var beboede?‹«
8 Og HERRENS ord kom til Zakarias:
9 »Således sagde Hærskarers HERRE:
›Døm sande domme og vis trofast kærlighed og barmhjertighed mod hinanden.
›Døm sande domme og vis trofast kærlighed og barmhjertighed mod hinanden.
10 Undertryk ikke enken eller den faderløse,
den fremmede eller den fattige,
og planlæg ikke ondt imod hinanden i jeres hjerter!‹
den fremmede eller den fattige,
og planlæg ikke ondt imod hinanden i jeres hjerter!‹
11 Men de nægtede at høre efter. De vendte ryggen til og gjorde deres ører døve, så de ikke hørte noget.
12 De gjorde deres hjerter hårde som diamant for ikke at høre loven og ordene, som Hærskarers HERRE sendte ved sin ånd gennem de tidligere profeter. Derfor kom der en stor vrede fra Hærskarers HERRE.
13 Og ligesom han råbte, uden at de hørte, sådan råbte de, uden at jeg hørte, sagde Hærskarers HERRE.
14 Jeg bortdrev dem som ved en storm blandt alle de folkeslag, de ikke kendte til, og landet blev til ødelagt bag dem, sådan at ingen går igennem det, hverken frem eller tilbage. De gjorde det herlige land til en ødemark.«
Henter interlinear…