Spring til indhold

Den frie bibel

1. Mosebog 12

1 HERREN sagde til Abram: »Drag ud fra dit land og fra din slægt og fra din fars hus til det land jeg vil vise dig.
2 Jeg vil gøre dig til et stort folk og velsigne dig og gøre dit navn stort, og du skal blive til velsignelse.
3 Jeg vil velsigne dem som velsigner dig, og den som forbander dig, vil jeg forbande. I dig skal alle jordens slægter finde velsignelse.«
4 Abram drog af sted, som HERREN havde sagt til ham, og Lot drog med ham. Abram var 75 år da han rejste fra Karan.
5 Så tog Abram sin hustru Saraj og sin nevø Lot og alle deres ejendele som de havde erhvervet sig, og de folk de havde skaffet sig i Karan, og de rejste ud for at drage til Kana’ans land, og de kom til Kana’ans land.
6 Abram drog gennem landet til stedet Sikem til Morehs eg. Dengang boede kananæerne i landet.
7 HERREN viste sig for Abram og sagde: »Til dine efterkommere vil jeg give dette land.« Dér byggede han et alter for HERREN som havde vist sig for ham.
8 Derfra drog han videre op til bjerglandet øst for Betel og slog sit telt op med Betel mod vest og Aj mod øst. Dér byggede han et alter for HERREN og påkaldte HERRENS navn.
9 Abram rejste videre og fortsatte ned mod Negev.
10 Der blev hungersnød i landet, og Abram drog ned til Egypten for at tage ophold der, for hungersnøden var stor i landet.
11 Da han nærmede sig Egypten, sagde han til sin hustru Saraj: »Hør her, jeg ved at du er en smuk kvinde at se på.
12 Når egypterne ser dig og siger: ›Det er hans hustru‹, vil de dræbe mig mens de vil lade dig leve.
13 Vil du ikke nok sige at du er min søster for at det må gå mig godt for din skyld, og jeg må overleve takket være dig.«
14 Da Abram kom til Egypten, så egypterne at kvinden var meget smuk.
15 Og Faraos stormænd så hende og lovpriste hende for Farao, og kvinden blev bragt til Faraos palads.
16 Mod Abram gjorde han til gengæld gode ting for hendes skyld. Han fik får, kvæg, æsler, karle, tjenestepiger, æselhopper og kameler.
17 HERREN slog Farao og hans hus med store plager på grund af Abrams hustru Saraj.
18 Da kaldte Farao på Abram og sagde: »Hvad er det du har gjort mod mig? Hvorfor fortalte du mig ikke at hun er din hustru?
19 Hvorfor sagde du: ›Hun er min søster‹ så jeg giftede mig med hende? Se, her er din hustru, tag hende og gå!«
20 Farao gav sine mænd befaling om ham, og de sendte ham og hans hustru og alt hvad han havde, væk.