Spring til indhold

Den frie bibel

1. Mosebog 19

1 De to engle° kom til Sodoma om aftenen. Mens Lot sad i Sodomas byport, så han dem og rejste sig for at gå hen til dem. Han bøjede sig meget dybt
2 og sagde: »Se nu her, mine herrer, jeg beder jer, følg med til jeres ydmyge tjeners hus og overnat dér. Vask jeres fødder så kan I stå tidligt op og gå videre.« De svarede: »Nej, vi overnatter på torvet.«
3 Men han bad dem indtrængende om at følge med ham. De kom til hans hus, og han lavede et festmåltid til dem. Han bagte usyrede brød, og de spiste.
4 Inden de havde lagt sig, kom byens mænd, Sodomas mænd, og omringede huset, unge som gamle, alle folk fra alle sider.
5 De råbte til Lot og sagde til ham: »Hvor er de mænd som kom til dig i nat? Før dem ud til os! Vi vil være sammen med dem!«
6 Lot gik ud til dem i døråbningen, lukkede døren efter sig
7 og sagde: »Nej, mine brødre, gør ikke noget ondt!
8 Se, jeg har to døtre, som ikke har været sammen med en mand. Lad mig føre dem ud til jer! I kan gøre med dem hvad I har lyst til. Bare I ikke gør de to mænd af Gud noget, for det var derfor de kom i ly under mit tag.«
9 Men de sagde: »Flyt dig!« og fortsatte: »Her kommer én for at bo som fremmed og insisterer på at gøre sig til dommer! Nu vil vi være mere onde mod dig end mod dem.« De trængte sig voldsomt ind på manden, Lot, og var nær ved at sprænge døren.
10 Så stak mændene deres hænder ud, trak Lot ind til dem i huset og lukkede døren.
11 Mændene som var uden for døråbningen, gjorde de blinde, fra stor til lille, så de havde svært ved at finde døren.
12 Derpå sagde mændene til Lot: »Har du andre her, en svigersøn, sønner, døtre eller andre, der tilhører dig i byen? Så før dem væk fra dette sted.
13 For vi vil ødelægge dette sted, for nødskriget er blevet så stort for HERREN at HERREN har sendt os for at ødelægge den.«
14 Så gik Lot ud og sagde til sine svigersønner, der skulle giftes med hans døtre: »Bryd op, forlad dette sted, for HERREN vil ødelægge byen!« Men i hans svigersønners øjne var han bare én, der lavede sjov.
15 Som morgenen gryede, skyndede englene på Lot og sagde: »Bryd op! Tag din hustru og dine to døtre, som er her, så du ikke bliver revet væk af byens overtrædelser.«
16 Han tøvede, men på grund af HERRENS medlidenhed over for ham, tog mændene fat i ham, hans kone og hans to døtre, førte ham ud og bragte ham i sikkerhed uden for byen.
17 Da de havde ført dem udenfor, sagde den ene: »Flygt for livet! Se jer ikke tilbage, og stop ikke noget sted på sletten. Til bjergene skal du flygte, ellers skal du rammes af ødelæggelsen!«
18 Lot sagde til dem: ȁh nej, min herre!
19 Se, din ydmyge tjener er blevet fundet værdig, og den store trofasthed du har vist mig, har holdt mig i live. Men jeg er ikke i stand til at flygte op i bjergene. For at det onde ikke skal klæbe sig til mig så jeg dør,
20 se, så ligger den her by så tæt på at jeg kan flygte derhen. Det er et lille sted, så lad mig flygte derhen. Den er vel ikke for lille til at jeg kan redde mit liv°?«
21 Han svarede ham: »Se, jeg har accepteret det du siger, så jeg ikke vil omstyrte byen, som du taler om.
22 Skynd dig! Flygt fra den! For jeg er ikke i stand til at gøre noget før du kommer derhen.« Derfor kalder man byen Soar.
23 Da solen stod op over landet, ankom Lot til Soar,
24 og HERREN lod svovl og ild regne ned over Sodoma og Gomorra, ned fra HERREN, fra himlen.
25 Han ødelagde disse byer, hele sletten, alle byernes indbyggere og agerjordens afgrøder.
26 Men Lots kone så sig tilbage og blev til en saltstøtte.
27 Næste morgen brød Abraham tidligt op til det sted hvor han havde stået i HERRENS nærvær°.
28 Da han kiggede ned over Sodoma og Gomora og over hele sletten, så han at røgen nu steg op fra landet ligesom røgen fra en smelteovn.
29 Da Gud udslettede byerne på sletten, huskede Gud på Abraham. Han hentede Lot ud af ødelæggelsens midte, da han ødelagde de byer hvor Lot havde boet.
30 Lot gik op fra Soar og bosatte sig i bjerglandet sammen med sine to døtre, for han var bange for at bo i Soar.
Han og hans to døtre bosatte sig i en hule,
31 og den førstefødte sagde til den yngste: »Vores far er gammel, og der er ikke en mand i landet vi kan gå ind til og få børn med på sædvanlig vis.
32 Lad os derfor hælde vin op til vores far og gå i seng med ham, så vi kan få liv° gennem vores fars efterkommere.«
33 Samme nat hældte de vin op til deres far, og den førstefødte gik ind for at gå i seng med sin far. Han var hverken klar over at hun lagde sig, eller at hun stod op igen.
34 Næste dag sagde den førstefødte til den yngste: »Se, nu gik jeg i seng med min far i går, lad os hælde vin op i nat også! Gå så ind og gå i seng med ham, så vi kan holde liv i vores fars slægt.«
35 Også denne nat hældte de vin op til deres far. Den yngste rejste sig og gik i seng med ham, og han var hverken klar over at hun lagde sig,, eller at hun stod op igen.
36 Lots to døtre blev gravide med deres far,
37 og den førstefødte fik en søn som hun gav navnet Moab. Han er den dag i dag stamfader til moabitterne.
38 Også den yngste fødte en søn. Hun gav ham navnet Ben-Ammi. Han er den dag i dag stamfader til ammonitterne.