Spring til indhold

Den frie bibel

1. Mosebog 2

1 Himlen og jorden og al deres mangfoldighed var fuldendt.
2 Gud var på den syvende dag færdig med det han havde gjort, og han hvilede på den syvende dag efter alt det han havde gjort.
3 Gud velsignede den syvende dag og helligede den; for på den hvilede han efter alt det som han havde skabt og gjort.
4 Dette er historien om himlen og jorden da de blev skabt. På den dag Gud HERREN lavede jorden og himlen,
5 var der endnu ingen buske på jorden, og endnu var ingen urter spiret frem; for Gud HERREN havde ikke ladet det regne på jorden, og der var intet menneske til at dyrke agerjorden.
6 En kilde trængte op af jorden og vandede hele agerjorden.
7 Gud HERREN formede mennesket af støv fra agerjorden og blæste livsånde i dets næse; og mennesket blev til en levende sjæl.
8 Gud HERREN plantede en have i Eden mod øst og anbragte dér mennesket som han havde formet.
9 Gud HERREN lod alle slags træer spire frem af agerjorden. De var en fryd at se på og gode at spise af. Midt i haven voksede livets træ og træet til kundskab om godt og ondt.
10 En flod strømmede ud fra Eden til at vande haven, og derfra delte den sig og blev til fire forgreninger.
11 Navnet på den første er Pishon; den løber omkring hele landet Havila, hvor der er guld.
12 Guldet fra det land er fint; der er bdellium og shoham-sten.
13 Den anden flods navn er Gihon; den løber omkring hele landet Kush.
14 Den tredje flods navn er Tigris; den løber øst for Ashur. Den fjerde flod hedder Eufrat.
15 Gud HERREN tog mennesket og satte det i Edens have for at dyrke den og bevogte den.
16 Gud HERREN befalede mennesket følgende: »Du må frit spise af alle træer i haven;
17 men af træet til kundskab om godt og ondt må du ikke spise; for den dag du spiser af det, skal du lide døden.«
18 Gud HERREN sagde: »Det er ikke godt at mennesket er alene. Lad mig lave en medhjælper til ham som passer til ham.«
19 Og Gud HERREN formede alle markens vilde dyr og alle himlens fugle af agerjorden, og han førte dem til mennesket for at se hvad han ville kalde dem; og hvad end mennesket kaldte hver levende sjæl, det blev dets navn.
20 Mennesket navngav alt kvæget og himlens fugle og alle markens vilde dyr; men han fandt ingen medhjælper som passede til ham.
21 Da lod Gud HERREN en dyb søvn falde over mennesket, og han faldt i søvn, og Gud tog et af hans ribben og lukkede med kød i stedet.
22 Og Gud HERREN byggede en kvinde af det ribben som han havde taget af mennesket, og førte hende til mennesket.
23 Da sagde mennesket:
»Denne gang er det ben af mine ben og kød af mit kød;
hun skal kaldes ›kvinde‹,
for af manden er hun er taget.«
24 Derfor skal en mand forlade sin far og sin mor og holde sig til sin hustru, og de skal blive ét kød.
25 De var begge nøgne, mennesket og hans hustru, men de skammede sig ikke over det.