1. Mosebog 4
1 Det første menneske, Adam, var sammen med sin hustru Eva; hun blev gravid og fødte Kain og sagde: »Jeg har skaffet en mand sammen med HERREN.«
2 Hun fødte igen, denne gang hans bror Abel. Abel blev fårehyrde, mens Kain blev agerdyrker.
3 Efter noget tid bragte Kain et offer til HERREN af agerjordens frugt,
4 og Abel bragte også et offer af sin floks førstefødte og af deres fedtstykker. HERREN bifaldt Abel og hans offer,
5 men Kain og hans offer bifaldt han ikke. Da blev Kain meget vred og hang med hovedet°.
6 HERREN sagde til Kain: »Hvorfor er du vred, og hvorfor hænger du med hovedet?
7 Er det ikke sådan at hvis du gør godt, kan du løfte hovedet, men hvis du ikke gør godt, kryber synden for døren, og den begærer dig? Men du skal herske over den.«
8 Kain talte til sin bror Abel; og så, mens de var på marken, gik Kain imod sin bror Abel og slog ham ihjel.
9 HERREN sagde til Kain: »Hvor er din bror Abel?« Han svarede: »Det ved jeg ikke. Skal jeg passe på min bror?«
10 Han sagde: »Hvad har du gjort? Din brors blod råber til mig fra jorden.
11 Nu skal du være mere forbandet end agerjorden, som åbnede sit gab for at tage imod din brors blod af din hånd.
12 Når du dyrker agerjorden, skal den ikke mere give dig sin kraft; hjemløs og omflakkende skal du være på jorden.«
13 Da sagde Kain til HERREN: »Min skyld er større end jeg kan bære.
14 Se, du har i dag drevet mig væk fra agerjorden; for dit ansigt må jeg skjule mig. Jeg bliver hjemløs og flakker om på jorden, og hvem som helst der finder mig, vil slå mig ihjel.«
15 Men HERREN sagde til ham: »Nej. Den der slår Kain ihjel, på ham skal det hævnes syv gange!« Så satte HEREN et tegn på Kain for at ingen som fandt ham, skulle slå ham ihjel.
16 Så gik Kain væk fra HERREN° og slog sig ned i landet Nod øst for Eden.
17 Kain var sammen med sin hustru, og hun blev gravid og fødte Enok. Han byggede en by og gav byen navn efter sin søn, Enok.
18 Enok blev far til Irad, og Irad blev far til Mehujael, og Mehujael blev far til Metushael, og Metushael blev far til Lemek.
19 Lemek tog sig to hustruer, den ene hed Ada og den anden Silla.
20 Ada fødte Jabal; han blev far til dem som bor i telte og vogter kvæg.
21 Hans bror hed Jubal; han blev far til alle dem der spiller på harpe og fløjte.
22 Også Silla fødte, nemlig Tubal-Kain, som blev far til alle der smeder, alle der arbejder med kobber og jern. Tubal-Kains søster hed Na’ama.
23 Lemek sagde til sine hustruer Ada og Silla:
»Hør mig,
I Lemeks hustruer,
lyt til mine ord!
Jeg har dræbt en mand for et sår;
en dreng for en skramme,
»Hør mig,
I Lemeks hustruer,
lyt til mine ord!
Jeg har dræbt en mand for et sår;
en dreng for en skramme,
24 for hævnes Kain syv gange, skal Lemek hævnes 77 gange.«
25 Adam var atter sammen med sin hustru, og hun fødte en søn og kaldte ham Set. »For Gud har givet mig en anden søn i stedet for Abel, for ham slog Kain ihjel.«
26 Set fik også en søn, og han kaldte ham Enosh. På den tid begyndte man at påkalde HERRENS navn.
Henter interlinear…