Spring til indhold

Den frie bibel

1. Mosebog 5

1 Dette er Adams slægtsbog. Den dag Gud skabte Adam, gjorde han det så han lignede Gud.
2 Som mand og kvinde skabte han dem, og han velsignede dem og gav dem navnet Menneske den dag de blev skabt.
3 Da Adam havde levet 130 år, fik han en søn der lignede ham, i sit billede. Han gav ham navnet Set.
4 Adams levealder, efter han havde fået Set, var 800 år, og han fik sønner og døtre.
5 I alt blev Adams levealder 930 år, Så døde han.
6 Da Set havde levet 105 år, fik han Enosh.
7 Set levede, efter han havde fået Enosh, i 807 år, og han fik sønner og døtre.
8 Sets levealder blev i alt 912 år. Så døde han.
9 Da Enosh havde levet 90 år, fik han Kenan.
10 Enosh levede, efter han havde fået Kenan, i 815 år, og han fik sønner og døtre.
11 Enosh’ levealder blev i alt 905 år. Så døde han.
12 Da Kenan havde levet 70 år, fik han Mahalal’el.
13 Kenan levede, efter han havde fået Mahalal’el, i 840 år, og han fik sønner og døtre.
14 Kenans levealder blev i alt 910 år. Så døde han.
15 Da Mahalal’el havde levet 65 år, fik han Jered.
16 Mahalal’el levede, efter han havde fået Jered, i 830 år, og han fik sønner og døtre.
17 Mahalal’els levealder blev i alt 895 år. Så døde han.
18 Da Jered havde levet 162 år, fik han Enok.
19 Jered levede, efter han havde fået Enok, i 800 år, og han fik sønner og døtre.
20 Jereds levealder blev i alt 962 år. Så døde han.
21 Da Enok havde levet 65 år, fik han Metusalem.
22 Enok vandrede med Gud, efter at han havde fået Metusalem, i 300 år, og han fik sønner og døtre.
23 Enoks levealder blev i alt 365 år.
24 Enok vandrede med Gud; så var han ikke mere, for Gud tog ham.
25 Da Metusalem havde levet 187 år, fik han Lemek.
26 Metusalem levede, efter han havde fået Lemek, i 782 år, og han fik sønner og døtre.
27 Metusalems levealder blev i alt 969 år. Så døde han.
28 Da Lemek havde levet 182 år, fik han en søn
29 og kaldte ham Noa og sagde: »Han skal aflaste os fra vores arbejde og vores hænders slid på den agerjord, som HERREN har forbandet.«
30 Lemek levede, efter han havde fået Noa, i 595 år, og han fik sønner og døtre.
31 Lemeks levealder blev i alt 777 år. Så døde han.
32 Da Noa var 500 år, fik han Sem, Kam og Jafet.