Spring til indhold

Den frie bibel

1. Mosebog 9

1 Gud velsignede Noa og hans sønner og sagde til dem: »Bliv frugtbare og talrige, og opfyld jorden!
2 Frygt for jer og rædsel for jer skal være over alle jordens vilde dyr og over alle himlens fugle, over alt det som kryber på jorden, og over alle havets fisk; i jeres hænder skal de gives.
3 Alt det som bevæger sig, som lever, skal være jer til føde; ligesom de grønne urter har jeg givet jer alt dette .
4 Dog kød med dets liv, dets blod, må I ikke spise.
5 Men for jeres livsblod vil jeg derimod kræve hævn , over ethvert dyr vil jeg kræve hævn for det; og over ethvert menneske– over en mand for hans næstes liv – vil jeg kræve hævn for menneskets liv.
6 Den som udgyder menneskets blod,
ved mennesket skal hans blod udgydes;
for i Guds billede skabte han mennesket.
7 Og I, bliv frugtbare
og talrige,
I skal vrimle på jorden
og blive talrige på den.«
8 Gud sagde til Noa og til hans sønner som var hos ham:
9 »Og hvad mig angår, se, nu opretter jeg min pagt med jer og med jeres efterkommere
10 og med hver levende sjæl som er hos jer, fuglene, kvæget og alle jordens vilde dyr hos jer, alle dem som gik ud af arken, alle jordens dyr.
11 Jeg opretter min pagt med jer at intet kød skal nogensinde mere ødelægges af vandfloden, og der skal aldrig mere komme nogen vandflod for at ødelægge jorden.«
12 Og Gud sagde: »Dette er et tegn på den pagt som jeg laver mellem mig og jer og hver levende sjæl som er hos jer, til evig tid.
13 Jeg har sat min bue i skyen, og den skal være et pagtstegn mellem mig og jorden.
14 Og det skal ske at når jeg bringer skyer over jorden, og buen kommer til syne i skyerne,
15 da vil jeg huske på min pagt som er mellem mig og jer og enhver levende sjæl af alt kød, at vandene ikke mere skal blive til en flod der ødelægger alt kød.
16 Når buen er i skyerne, vil jeg se den for at huske på den evige pagt mellem Gud og enhver levende sjæl af alt kød som er på jorden.«
17 Og Gud sagde til Noa: »Dette skal være et tegn på den pagt som jeg har oprettet mellem mig og alt kød som er på jorden.«
18 Noas sønner, som gik ud af arken, var Sem og Kam og Jafet. (Kam var Kana’ans far).
19 Disse tre var Noas sønner, og gennem dem blev hele jorden befolket.
20 Men Noa var jordbruger og plantede den første vingård.
21 Han drak af vinen og blev fuld og blottede sig i sit telt.
22 Da Kam, Kana’ans far, så sin far nøgen, fortalte han det til begge sine brødre udenfor.
23 Da tog Sem og Jafet et stykke tøj og lagde det over begges skuldre og gik baglæns ind og skjulte deres fars nøgenhed; deres ansigter var bortvendt så de ikke så deres far nøgen.
24 Da Noa vågnede op af sin rus og fik at vide hvad hans yngste søn havde gjort mod ham,
25 sagde han:
»Forbandet være Kana’an, han skal være slavernes slave for sine brødre!«
26 Og han sagde:
»Lovet være HERREN, Sems Gud, og Kana’an skal være deres slave!
27 Må Gud udbrede Jafet; han skal bo i Sems telte, og Kana’an skal være deres slave!«
28 Efter vandfloden levede Noa 350 år.
29 Noas levealder blev i alt 950 år; så døde han.