Spring til indhold

Den frie bibel

2. Korintherbrev 12

1 Jeg skal være stolt. Selvom det ikke gavner, vil jeg gå over til syner og åbenbaringer fra Herren.
2 Jeg kender et menneske i Kristus som for fjorten år siden – jeg ved ikke om det var i kroppen eller uden for kroppen, Gud ved det – blev bortrykket til den tredje himmel.
3 Og jeg ved om dette menneske – jeg ved ikke om det var i kroppen eller uden for kroppen, Gud ved det – at det blev bortrykket til Paradis, og jeg hørte uudsigelige ord som det ikke er tilladt et menneske at udtale.
5 Jeg vil være stolt af dette menneske, men jeg vil ikke være stolt af mig selv, men af min svaghed.
6 For hvis jeg ville være stolt, ville jeg ikke være en tåbe, for jeg ville tale sandt, men jeg holder mig tilbage for at ingen skal tænke højere om mig end hvad han ser hos mig eller hører af mig,
7 og for at jeg ikke skal blive hovmodig på grund af mine store åbenbaringer, blev der derfor givet mig en torn i kødet, en Satans engel, for at han skulle slå mig for at jeg ikke skulle blive hovmodig.
8 Jeg bad tre gange til Herren med henblik på dette om at han måtte forlade mig.
9 Og han har sagt til mig: »Min nåde er dig nok, for min kraft fuldendes i svaghed.« Derfor vil jeg gerne være mere stolt af mine svagheder for at Kristi kraft kan tage bolig i mig.
10 Derfor er jeg tilfreds i svaghed, under hån, under pres, under forfølgelser, under angst for Kristi skyld, for når jeg er svag, så er jeg stærk.
11 Jeg er blevet en tåbe. I tvang mig til det. For jeg skulle anbefales af jer, for jeg mangler intet i forhold til superapostlene, selvom jeg er intet.
12 En apostels tegn blev udført blandt jer med al udholdenhed, tegn og undere og kraftige gerninger.
13 Ja, i hvilket er det at I er blevet stillet ringere end de andre menigheder, med undtagelse af at jeg ikke har været en byrde for jer? Tilgiv mig denne uret!
14 Se, dette er tredje gang jeg er rede til at komme til jer, og jeg vil ikke være til byrde, for jeg ønsker ikke det I har, men jer. For børnene skal ikke samle til deres forældre, men forældrene til børnene.
15 Men jeg vil gerne bruge alt og blive brugt for jeres skyld. Mon jeg elskes mindre når jeg elsker jer mere?
16 Men lad være at jeg har været til byrde for jer, men så skulle jeg have været snedig og fanget jer med bedrag.
17 Har jeg da udbyttet jer ved nogen af dem jeg har sendt til jer?
18 Jeg bad Titus og sendte en broder med. Har Titus udbyttet jer? Har vi ikke vandret i den samme ånd? Og i samme spor?
19 Længe har I ment at vi forsvarer os over for jer. Vi taler i Kristus for Guds ansigt, og alt sker, elskede, til opbyggelse for jer.
20 Ja, jeg frygter at jeg ikke skal finde jer sådan som jeg ønsker, når jeg kommer, men jeg bliver fundet af jer sådan som I ønsker. Jeg frygter at der vil være strid, misundelse, vrede, stridigheder, bagtalelse, sladder, opblæsthed og uorden,
21 og jeg frygter at min Gud, når jeg kommer igen, skal ydmyge mig hos jer, og at jeg vil sørge over de mange som før har syndet og ikke har omvendt sig fra den urenhed, utugt og udsvævelse som de har praktiseret.