2. Korintherbrev 5
1 For vi ved at hvis vores jordiske hus, som er et telt, nedbrydes, har vi en bolig fra Gud, et evigt hus som ikke er bygget med hænder, i himlene.
2 Ja, i dette telt sukker vi i længsel efter at iklædes vores bolig fra himlen,
3 så sandt vi som afklædte, ikke vil blive fundet nøgne.
4 For vi som er i dette telt, sukker tyngede fordi vi ikke vil afklædes, men iklædes for at det dødelige kan blive opslugt af livet.
5 Han som har forberedt os til netop dette, er Gud som gav os Ånden som pant.
6 Derfor er vi altid modige skønt vi ved at når vi har hjemme i denne krop, har vi ikke hjemme hos Herren,
7 ja, vi vandrer i tro, ikke i skuen,
8 og vi er modige, men vi vil hellere forlade denne krop og være hjemme hos Herren.
9 Derfor sætter vi også en ære i at tjene ham, hvad enten vi er hjemme eller borte.
10 For vi skal alle åbenbares foran Kristi domstol for at enhver kan få igen for det han har gjort i livet, hvad enten det er godt eller ondt.
11 Da vi altså kender frygt for Herren, søger vi at overbevise mennesker, men for Gud er vi blevet åbenbaret, og jeg håber også, at vi er blevet åbenbaret for jeres samvittighed.
12 Vi anbefaler os ikke igen over for jer, men giver jer anledning til at være stolte af os for at I kan have noget at være stolte af over for dem som er stolte af det ydre og ikke af hjertet.
13 For var vi ude af os selv, var vi det for Gud, eller var vi beherskede, var vi det for jer.
14 For Kristi kærlighed tvinger os, for vi har sluttet dette: Én er død i stedet for alle, altså er alle døde,
15 og han døde i stedet for alle for at de som lever, ikke mere skal leve for sig selv, men for ham som døde og opstod for dem.
16 Derfor kender vi fra nu af ingen rent menneskeligt, og selvom vi har kendt Kristus rent menneskeligt, så kender vi ham nu ikke mere rent menneskeligt.
17 Derfor hvis nogen er i Kristus, er han en ny skabning, det gamle er forbi, se, det er blevet nyt.
18 Men alt er fra Gud som forsonede os med sig selv ved Kristus, og som gav os forsoningens tjeneste,
19 for det var Gud i Kristus som forsonede verden med sig selv, og han tilregnede dem ikke deres fejltrin, og han satte ordet om forsoningen blandt os.
20 Vi er da udsendinge i Kristi sted som om Gud formaner ved os. Vi beder i Kristi sted: Forson jer med Gud.
21 Ham som ikke kendte synd, har han gjort til synd for os for at vi skulle blive Guds retfærdighed i ham.
Henter interlinear…