2. Mosebog 14
1 HERREN talte til Moses følgende:
2 »Tal til israelitterne så de vender om og slår lejr foran Pi-ha-Kirot, mellem Migdol og havet, foran Ba’al-Sefon; over for det skal I slå lejr ved havet.
3 For Farao vil sige om israelitterne: ›De er faret vild i landet, ørkenen har lukket sig om dem.‹
4 Og jeg vil gøre Faraos hjerte hårdt så han vil forfølge dem, og jeg vil forherlige mig på Farao og på hele hans hær. Så skal egypterne forstå at jeg er HERREN.« Og de gjorde sådan.
5 Kongen af Egypten fik besked om at folket var flygtet. Da vendte Faraos og hans tjeneres hjerte sig mod folket, og de sagde: »Hvad er det vi har gjort, for vi lod Israel rejse, så de ikke skal trælle for os?«
6 Så lod han spænde for sin vogn og tog sit folk med sig.
7 Og han tog seks hundrede udvalgte stridsvogne og andre vogne i Egypten, og der var vognkæmpere på dem alle.
8 HERREN gjorde Egyptens kong Faraos hjerte hårdt så at han forfulgte israelitterne; men israelitterne drog ud med løftet hånd.
9 Så satte egypterne efter dem og indhentede dem hvor de havde slået lejr ved havet, alle Faraos stridsvogne og hans ryttere og hans hær var foran Pi-ha-Kirot ud for Ba’al-Sefon.
10 Farao nærmede sig; og israelitterne så op, og se der: egypterne var ved at rykke ud mod dem og de blev meget bange, Israelitterne råbte til HERREN,
11 og de sagde til Moses: »Er der ikke grave i Egypten, siden du tog os ud for at dø i ørkenen? Hvad er det du har gjort med os ved at føre os ud af Egypten?
12 Er det ikke det vi sagde til dig i Egypten, da vi sagde: ›Lad os være, vi vil trælle for egypterne For det er bedre for os at trælle for egypterne end at dø i ørkenen.‹«
13 Da sagde Moses til folket: »Frygt ikke, træd frem og se HERRENS frelse, som han vil udføre for jer i dag; for som I ser egypterne i dag, skal I ikke se dem igen nogensinde.
14 HERREN vil kæmpe for jer, men I skal tie stille.«
15 HERREN sagde så til Moses: »Hvorfor råber du til mig? Sig til israelitterne at de skal bryde op,
16 men du skal løfte din stav og række din hånd ud over havet og dele det, og så skal israelitterne gå midt igennem havet på tør grund.
17 Men jeg, se her, jeg er i færd med at gøre egypternes hjerter hårde så de følger efter dem; jeg vil forherlige mig på Farao og på hele hans hær, på hans vogne og på hans ryttere.
18 Egypterne skal forstå at jeg er HERREN, når jeg forherliger mig på Farao, på hans vogne og på hans ryttere.«
19 Da flyttede Guds sendebud sig fra at gå foran Israels hær og gik om bag dem; skysøjlen bevægede sig fra at være foran dem og stod bag dem
20 så den kom mellem Egyptens hær og Israels hær, og den var både en sky og et mørke, men den oplyste natten; den ene kom ikke den anden nær hele natten.
21 Så rakte Moses sin hånd ud over havet, og HERREN fik havet til at løbe væk ved en stærk østenstorm hele natten og gjorde havet til tørt land; og vandene blev skilt ad.
22 Israelitterne gik midt igennem havet på tørt land, idet vandet var for dem som en mur på deres højre og på deres venstre side.
23 Og egypterne optog forfølgelsen og kom efter dem, alle Faraos heste, hans vogne og hans ryttere, ud til midten af havet.
24 Men så ved morgenvagten da så HERREN ned til Egyptens hær gennem ildsøjlen og skyen, og han skabte forvirring i Egyptens hær,
25 og han fjernede hjulene fra deres vogne og lod dem køre frem med besvær. Da sagde egypterne: »Lad os flygte for Israel, for HERREN kæmper for dem mod Egypten.«
26 Da sagde HERREN til Moses: »Ræk din hånd ud over havet, så vandet vender tilbage over egypterne, over deres vogne og over deres ryttere.«
27 Så rakte Moses sin hånd ud over havet, og havet vendte ved daggry tilbage til sit normale leje, og da egypterne flygtede imod det, styrtede HERREN egypterne midt ud i havet.
28 Vandet vendte tilbage og dækkede vognene og rytterne i hele Faraos hær, som var kommet efter dem ud i havet; der blev end ikke én tilbage af dem.
29 Men israelitterne gik på det tørre midt gennem havet, og vandet var for dem som en mur på deres højre og på deres venstre side.
30 HERREN frelste på den dag Israel fra Egyptens hånd, og Israel så egypterne ligge døde ved havets bred.
31 Israel så hvilken stærk hånd som HERREN havde brugt mod Egypten, og folket frygtede HERREN; de troede på HERREN og på Moses, hans tjener.
Henter interlinear…