2. Mosebog 15
1 Da sang Moses og Israels børn denne sang for HERREN med ordene: »Jeg vil synge for HERREN,
2 Min styrke og min lovsang er HERREN,
3 HERREN er en kriger,
4 Faraos vogne og hans hær kastede han i havet,
5 havdybene skjulte dem;
6 Din højre hånd, HERREN, herlig i styrken,
7 og i din højheds storhed slår du dine modstandere ned;
8 Og ved din vredes ånde tårnede vandet sig op,
9 Fjenden sagde: ›Jeg vil forfølge, indhente,
10 Du blæste med din ånde, havet skjulte dem;
11 Hvem er som du blandt guderne, HERREN?
12 Du rakte din højre hånd ud,
13 Du har ved din nåde ført
14 Folkene hørte det, de bævede;
15 Da forfærdedes Edoms høvdinge,
16 Der skal falde
17 Du skal føre dem ind og plante dem
18 HERREN skal regere evigt og altid.«
19 For da Faraos hest gik ud med hans vogn og hans ryttere i havet – da bragte HERREN tilbage over dem vandet fra havet – men Israels børn gik på det tørre midt i havet.
20 Da tog Mirjam, profetinden, Arons søster, pauken i sin hånd, og alle kvinderne gik ud efter hende med pauker og med kædedans.
21 Og Mirjam sang for dem: »Syng for HERREN,
22 Så lod Moses Israel bryde op fra Sivhavet, og de drog ud til Shur-ørkenen, og de gik tre dage i ørkenen men fandt ikke vand.
23 Så kom de til Mara; men de kunne ikke drikke vandet i Mara, for det var bittert; derfor kaldte man stedet Mara.
24 Da knurrede folket mod Moses, idet de sagde: »Hvad skal vi drikke?«
25 Så skreg han til HERREN, og HERREN viste ham et træ. Han kastede det i vandet, og så blev vandet sødt. Dér fastsatte han lov og ret for det, og dér satte han det på prøve.
26 Og han sagde: »Hvis du lytter nøje til HERRENS, din Guds, røst, og gør det som er ret i hans øjne og lytter til hans bud og holder alle hans love, så vil jeg ikke lægge nogen af de sygdomme på dig som jeg lagde på Egypten; For jeg er HERREN som læger dig.«
27 Så kom de til Elim, og dér var tolv vandkilder og halvfjerds dadelpalmer. Dér slog de lejr ved vandet.
Henter interlinear…