2. Mosebog 19
1 I den tredje måned efter at Israels børn var draget ud af Egyptens land, på den dag kom de til Sinajs ørken.
2 De brød op fra Refidim og kom til Sinajs ørken og slog lejr i ørkenen. Israel slog lejr dér over for bjerget,
3 men Moses gik op til Gud. HERREN kaldte på ham fra bjerget og sagde: »Sådan skal du sige til Jakobs hus og fortælle israelitterne:
4 ›I har set hvad jeg gjorde ved Egypten. Jeg løftede jer op på ørnevinger og bragte jer til mig.
5 Derfor: Hvis I vil lytte omhyggeligt til min røst og holde min pagt, skal I for mig være et værdifuldt eje blandt alle folkeslagene, selv om hele jorden tilhører mig.
6 I skal for mig være et kongerige af præster og et helligt folk.‹ Disse er de ord som du skal sige til israelliterne.«
7 Moses kom og kaldte på folkets ældste og forelagde dem alle disse ord som HERREN havde befalet ham.
8 Hele folket svarede samstemmende: »Alt det som HERREN har sagt, vil vi gøre.«
9 og HERREN sagde til Moses: »Se, jeg vil komme til dig i en tæt sky for at folket må høre når jeg taler med dig, og også altid må stole på dig.« Moses fortalte HERREN folkets ord,
10 og HERREN sagde til Moses: »Gå til folket. Du skal hellige dem i dag og i morgen, og de skal vaske deres tøj.
11 De skal være parate til den tredje dag, for på den tredje dag vil HERREN for øjnene af hele folket stige ned på Sinajs bjerg.
12 Du skal sætte et gærde rundt omkring folket og sige: ›Vogt jer for at gå op på bjerget og at røre ved kanten af det; hver den som rører ved bjerget skal helt bestemt dø.‹
13 Ingen hånd må røre ved ham, for han skal helt bestemt stenes eller skydes. Hvad enten det er et dyr eller et menneske, skal det ikke blive i live. Når shofarhornet giver en lang tone, må de gå op på bjerget.«
14 Moses gik ned fra bjerget til folket; han helligede folket, og de vaskede deres tøj.
15 Han sagde til folket: »Vær parate til om tre dage; kom ikke kvinder nær.«
16 Og så på den tredje dag, da det blev morgen, kom der torden og lyn og en tung sky på bjerget og en meget kraftig tone fra et shofarhorn, og så skælvede hele folket som var i lejren.
17 Moses førte folket hen imod Gud, væk fra lejren, og de stillede sig neden for bjerget.
18 Hele Sinajs bjerg var hyllet i røg fordi HERREN steg ned på det i ilden, og røgen fra det steg op som røgen fra en smelteovn, og hele bjerget skælvede voldsomt.
19 Så tog shofarhornets tone til og blev meget kraftig. Moses taler, og Gud svarer ham tydeligt.
20 HERREN steg ned på Sinajs bjerg, på bjergets top, og HERREN kaldte Moses op til bjergets top, og Moses steg op.
21 Da sagde HERREN til Moses: »Gå ned, advar folket for at de ikke skal trænge sig frem til HERREN for at se ham, så mange af dem vil falde.
22 Også præsterne, som kommer nær til HERREN, skal hellige sig for at HERREN ikke skal trænge frem mod dem.«
23 Moses sagde til HERREN: »Folket kan ikke gå op til Sinajs bjerg, for du har selv advaret os ved at sige: ›Sæt gærde om bjerget og lad det blive helliget.‹«
24 Men HERREN sagde til ham: »Gå nu! Gå ned, og gå du så op igen sammen med Aron, men præsterne og folket må ikke trænge sig frem for at gå op til HERREN for at han ikke skal trænge frem mod dem.«
25 Så steg Moses ned til folket og sagde til dem:
Henter interlinear…