2. Mosebog 20
1 »Gud talte alle disse ord* og sagde:
2 Jeg er HERREN din Gud, som førte dig ud af Egyptens land, af slavehuset.
3 Du må ikke have andre guder end mig!
4 Du må ikke lave dig et gudebillede eller nogen som helst afbildning af det som er i himlen foroven, eller det som er på jorden forneden, eller det som er i vandet under jorden.
5 Du må ikke tilbede dem og ikke lade dig lede til at tjene dem, for jeg, HERREN din Gud, er en passioneret Gud som straffer fædres skyld på børn, på dem i tredje og i fjerde led, når de hader mig;
6 men viser nåde i tusind led når de elsker mig, og når de holder mine bud.
7 Du må ikke bruge HERREN din Guds navn falsk; for HERREN vil ikke lade den ustraffet som bruger hans navn falsk.
8 Husk sabbatsdagen ved at holde den hellig.
9 Seks dage skal du arbejde og gøre al din gerning,
10 men den syvende dag er sabbat for HERREN din Gud; da må du ingen gerning gøre, hverken du eller din søn eller din datter, din ansatte°, din tjenestepige, dit kvæg eller din fremmede som er inden for dine byporte.
11 For på seks dage lavede HERREN himlen og jorden, havet og alt det som er i dem, men hvilede på den syvende dag; derfor velsignede HERREN sabbatsdagen og helligede den.
12 Vis ære til din far og din mor for at dine dage må blive mange på den jord som HERREN din Gud giver dig.
13 Du må ikke begå mord.
14 Du må ikke bryde et ægteskab.
15 Du må ikke stjæle.
16 Du må ikke vidne mod din næste som et falsk vidne.
17 Du må ikke begære din næstes hus. Du må ikke begære din næstes hustru eller hans ansatte, hans tjenestepige, hans okse, hans æsel eller noget som helst som tilhører din næste.«
18 Hele folket oplevede tordenen, lysene og shofarhornets* tone og bjerget dækket af røgen; folket blev bange, rystede af angst og stod langt borte.
19 De sagde til Moses: »Tal du med os, så vil vi lytte; men lad ikke Gud tale med os for at vi ikke skal dø.«
20 Men Moses sagde til folket: »Frygt ikke, for det er for at sætte jer på prøve at Gud er kommet, og for at gudsfrygt° skal præge jer så I ikke synder.«
21 Folket stod langt borte, men Moses nærmede sig den mørke sky hvor Gud var,
22 og HERREN sagde til Moses: »Sådan skal du sige til israelitterne: ›I har oplevet* at jeg har talt fra himlen med jer.
23 I må ikke lave jer guder af sølv ved siden af mig, og I må ikke lave jer guder af guld.‹
24 Du skal lave mig et alter af jord, og på det skal du ofre dine helofre*, dine fællesskabsofre, dine får og dine okser; på hvert sted hvor jeg lader mit navn blive husket, vil jeg komme til dig og velsigne dig.
25 Men hvis du vil lave mig et alter af sten, må du ikke bygge det af kvadersten, for hvis du svinger din mejsel over det, vil du vanhellige det.
26 Du må ikke gå op ad trappetrin på mit alter for at din nøgenhed ikke skal blive afdækket over det.«
Henter interlinear…