2. Mosebog 21
1 Dette er de retsregler som du skal forelægge dem:
2 »Når du køber en hebraisk træl, skal han trælle i seks år, men i det syvende skal han gives fri for intet.
3 Hvis han kommer som enlig, skal han frigives som enlig; hvis han er en kvindes mand, skal hans hustru frigives sammen med ham.
4 Hvis hans herre giver ham en hustru, og hun føder ham sønner eller døtre, skal kvinden og hendes børn tilhøre hendes herre, og han selv skal frigives alene.
5 Men hvis trællen beslutsomt siger: ›Jeg elsker min herre, min hustru og mine børn, jeg vil ikke gives fri,‹
6 så skal hans herre føre ham frem for Gud og føre ham hen til døren eller til dørstolpen, og hans herrer skal stikke en syl gennem hans øre; og han skal være hans træl for altid.
7 Men når en mand sælger sin datter til at være trælkvinde, skal hun ikke frigives som trællene frigives.
8 Hvis hun vækker mishag i sin herres øjne, som har bestemt hende for sig selv, skal han lade hende købe fri; han har ikke ret til at sælge hende til et fremmed folk, da han har handlet troløst mod hende.
9 Men hvis han bestemmer hende for sin søn, skal han behandle hende med døtrenes rettighed.
10 Hvis han tager sig en anden, må han ikke skære ned på hendes mad, hendes klædning eller ægteskabelige omgang.
11 Men hvis han ikke yder hende disse tre ting, skal hun frigives for intet, uden betaling.«
12 »Den som slår et menneske så det dør, skal afgjort lide døden.
13 Har han imidlertid ikke ligget på lur efter ham, men Gud har ladet det ske ved hans hånd, så vil jeg anvise dig et sted, hvor han skal flygte hen.
14 Men hvis en mand behandler sin næste overmodigt for at slå ham ihjel med list, så skal du tage ham bort fra mit alter for at han skal lide døden.
15 Den som slår sin far eller mor, skal afgjort lide døden.
16 Den som stjæler et menneske og sælger det eller det findes i hans varetægt, skal afgjort lide døden.
17 Den som forbander sin far eller sin mor, skal afgjort lide døden.«
18 »Når mennesker strides, og den ene slår sin næste med en sten eller med knytnæve, og han ikke dør, men må holde sengen –
19 hvis han kommer op igen og går omkring udenfor ved sin stok, så skal den som slog, være fri for straf; dog skal han betale for hans tabte tid, og han skal sørge for hans fuldkomne helbredelse.
20 Når en mand slår sin træl eller sin trælkvinde med sin stok så de dør under hans hånd, skal det afgjort hævnes.
21 Men hvis vedkommende lever en dag eller to, skal det ikke hævnes; for vedkommende er hans penge.
22 Når mænd kommer op at slås og skubber til en gravid kvinde så hendes barn fødes, men der ikke sker ulykke, skal der betales en bøde som kvindens mand pålægger ham, og han skal betale hos dommerne.
23 Men hvis der sker ulykke, skal du give liv for liv,
24 øje for øje, tand for tand, hånd for hånd, fod for fod,
25 brandsår for brandsår, sår for sår, flænge for flænge.
26 Når en mand slår sin træls øje eller sin trælkvindes øje og ødelægger det, skal han give vedkommende fri som erstatning for øjet.
27 Og hvis han slår sin træls tand eller sin trælkvindes tand ud, skal han give vedkommende fri som erstatning for tanden.«
28 Når en okse stanger en mand eller en kvinde så vedkommende dør, skal oksen afgjort stenes til døde, og dens kød må ikke spises; men oksens ejer skal være uden skyld.
29 Men hvis oksen forud var stangende, og dens ejer var blevet advaret, men ikke havde passet på den, og den så dræber en mand eller en kvinde, så skal oksen stenes, og dens ejer skal også lide døden.
30 Men hvis der bliver pålagt ham en bod, skal han betale løsepenge for sit liv, alt efter hvad der pålægges ham.
31 Hvad enten den stanger en søn, eller den stanger en datter, skal man handle med ham efter denne retsregel.
32 Hvis oksen stanger en træl eller trælkvinde, skal han give vedkommendes herre tredive sekel° sølv, og oksen skal stenes til døde.
33 Når en mand åbner en brønd, eller når en mand graver en brønd, men ikke dækker den til, og der falder en okse eller et æsel i den,
34 skal brøndens ejer yde erstatning, han skal give penge til dets ejer, og det døde dyr skal være hans.
35 Når en mands okse stanger en anden mands okse så den dør, skal de sælge den levende okse og dele pengene for den, og de skal også dele den døde.
36 Hvis det var kendt at oksen forud var stangende uden at dens ejer passede på den, skal han afgjort betale en okse for oksen, og den døde skal være hans.«
Henter interlinear…