Spring til indhold

Den frie bibel

Hebræerbrevet 10

1 Siden loven er en skygge af de kommende goder og ikke tingenes virkelighed, kan den aldrig ved de samme ofre, som vedvarende frembæres år efter år, bringe de tilbedende til fuldendelse.
2 Ville man ellers ikke være holdt op med at frembære ofre siden de gudsdyrkende ikke mere har nogen bevidsthed om synder når de er blevet renset én gang for altid.
3 Men i disse ofre er der en påmindelse om synder år efter år,
4 for det er umuligt for blod af tyre og bukke at borttage synder.
5 Derfor siger han da han kommer til verden:
»Du ønskede ikke slagtoffer og afgrødeoffer,
men du har forberedt en krop for mig,
6 du har ikke glædet dig over brændoffer og syndoffer.
7 Da sagde jeg: Se, jeg er kommet – i bogrullen står der skrevet om mig –
for at gøre din vilje, Gud.«
8 Først siger han:
»Slagtofre og afgrødeofre og brændofre og syndofre
ønskede du ikke eller glædede dig over,«
det er dem som frembæres ifølge loven.
9 Dernæst siger han:
»Se, jeg er kommet for at gøre din vilje.«
Han ophæver det første for at stadfæste det andet,
10 og efter hans vilje er vi blevet helliget ved ofringen af Jesu Kristi krop én gang for alle.
11 Enhver præst tjener dag efter dag, og han frembærer de samme ofre igen og igen, som aldrig kan fjerne synder,
12 men han, efter at han har frembåret ét offer for synder for altid, har han sat sig ved Guds højre hånd,
13 og han venter nu indtil hans fjender er blevet lagt som en skammel for hans fødder.
14 For ved ét offer har han for altid ført dem som helliges, til fuldendelse.
15 Helligånden vidner også for os, for efter han har sagt:
16 »Dette er den pagt som jeg vil slutte med dem
efter de dage, siger Herren:
Jeg vil give mine love i deres hjerter
og skrive dem i deres tanker,
17 og jeg vil aldrig mere huske deres synder og deres lovløse handlinger.«
18 Men hvor der er tilgivelse for disse, er der ikke mere brug for et offer for synder.
19 Derfor, brødre, da vi ved Jesu blod har frimodighed til at gå ind i helligdommen
20 ved den nye og levende vej gennem forhænget han har åbnet for os, det vil sige ved sin krop,
21 og da vi har en stor præst over Guds hus,
22 så lad os træde frem med et oprigtigt hjerte i troens fulde vished, med hjerter rensede fra en ond samvittighed og med kroppen badet i rent vand.
23 Lad os holde urokkeligt fast i bekendelsen af vores håb, for trofast er han som gav løftet,
24 og lad os være opmærksomme på hinanden for at fremskynde kærlighed og gode gerninger
25 så I ikke forlader jeres egen forsamling, ligesom det er praksis hos nogle, men opmuntrer hinanden, så meget mere som I ser dagen nærme sig.
26 For når vi synder med vilje efter at vi har modtaget sandhedserkendelse, er der ikke mere noget offer tilbage for synder,
27 men en frygtelig forventning om dom og brændende nidkærhed som vil fortære modstanderne.
28 Den som forkaster Moseloven, skal uden barmhjertighed dø på to eller tre vidners udsagn,
29 hvor meget hårdere straf mener I ikke at den vil fortjene som har trampet på Guds søn og betragtet pagtens blod som urent, ved hvilket han er helliget, og som har hånet nådens ånd?
30 For vi kender ham, som har sagt:
»Hævnen tilhører mig, jeg vil gengælde.«
Og videre:
»Herren vil dømme sit folk.«
31 Det er frygteligt at falde i den levende Guds hænder.
32 Men husk de tidligere tider, hvor I udholdt megen kamp under lidelser efter at I var blevet oplyst.
33 Nogle gange blev I offentligt udstillet til forhånelser og trængsler, nogle gange blev I partnere med dem som blev behandlet på den måde.
34 For I havde medlidenhed med de fængslede, og I accepterede med glæde konfiskation af jeres ejendom fordi I vidste at I havde en bedre og blivende ejendom.
35 Kast altså ikke jeres frimodighed bort, den giver en stor belønning.
36 For I har brug for udholdenhed så I efter at have udført Guds vilje kan modtage det der er lovet.
37 »For endnu en meget kort tid,
vil den som kommer, komme og ikke udsætte det,
38 men min retfærdige skal leve af tro,
og hvis han viger tilbage, har min sjæl ingen glæde i ham.«
39 Men vi hører ikke til dem som unddrager sig så det fører til fortabelse, men til dem som har tro så det fører til sjælens frelse.