Spring til indhold

Den frie bibel

Hebræerbrevet 11

1 Tro er vished om det der håbes på, overbevisning om ting der ikke ses.
2 For ved den fik de gamle godt vidnesbyrd.
3 I tro forstår vi at verden blev skabt ved Guds ord, så at det der ses, blev til af det der ikke ses.
4 I tro bragte Abel et bedre offer til Gud end Kain, i tro fik han det vidnesbyrd at han var retfærdig, fordi Gud anerkendte hans gaver, og i tro taler han endnu efter sin død.
5 I tro blev Enok taget bort så han ikke skulle se døden, og han blev ikke fundet fordi Gud havde taget ham bort. For før hans borttagelse fik han det vidnesbyrd at han har glædet Gud,
6 men uden tro er det umuligt at glæde ham, for det er nødvendigt at den som kommer til Gud, skal tro at han er til og belønner dem som søger ham.
7 I tro blev Noa advaret om det som endnu ikke ses, i gudsfrygt byggede han en ark til frelse for sin familie, i tro fordømte han verden, og han blev arving til retfærdigheden ifølge tro.
8 I tro adlød Abraham da han blev kaldet, og drog ud til et sted han skulle modtage som arv, han drog ud, skønt han ikke vidste hvor han kom hen.
9 I tro boede han som fremmed i det lovede land og boede i telte sammen med Isak og Jakob, som var medarvinger til det samme løfte,
10 for han ventede den by som har fundament, hvis arkitekt og murermester er Gud.
11 I tro fik også Sara, da hun ikke kunne få børn og var for gammel, kraft til at grundlægge en slægt fordi hun betragtede ham som havde givet løftet, for troværdig.
12 Derfor blev der af én mand, og det af en der var død, efterkommere så talrige som himlens stjerner og utallige som sandet ved havets bred.
13 I tro døde alle disse uden at modtage det som var lovet, men de så det lovede langt borte og hilste det og bekendte at de var fremmede og udlændinge på jorden.
14 For de som siger sådan, viser at de søger et fædreland.
15 Hvis de havde tænkt på det land de var draget ud fra, havde de haft tid til at vende tilbage,
16 men nu længes de efter et bedre, det vil sige et himmelsk. Derfor skammer Gud sig ikke over at blive kaldt deres Gud, for han har forberedt en by for dem.
17 I tro bragte Abraham Isak da han blev prøvet, og han bragte sin eneste søn, som havde modtaget løfterne,
18 om hvem det var blevet sagt:
»I Isak vil du få efterkommere opkaldt efter dig.«
19 Han tænkte at Gud er mægtig til at oprejse fra de døde, hvorfra han også billedligt fik ham tilbage.
20 I tro velsignede Isak Jakob og Esau vedrørende det som skulle komme.
21 I tro velsignede Jakob, da han var ved at dø, enhver af Josefs sønner, og han tilbad over spidsen på sin stav.
22 I tro talte Josef, da han var ved at dø, om israelitternes udgang og gav befaling vedrørende sine ben.
23 I tro blev Moses, da han var blevet født, skjult i tre måneder af sine forældre fordi de så at barnet var smukt, og de frygtede ikke kongens befaling.
24 I tro nægtede Moses, da han var blevet voksen, at kaldes søn af Faraos datter,
25 og han valgte hellere at lide sammen med Guds folk end at have syndens nydelse en kort tid,
26 for han betragtede Kristi forhånelse som en større rigdom end Egyptens skatte, for han så frem til lønnen.
27 I tro forlod han Egypten uden at frygte kongens vrede, for han holdt ud som en der så den usynlige.
28 I tro indstiftede han påsken og bestænkelsen af blodet for at ødelæggeren af de førstefødte ikke skulle røre dem.
29 I tro gik de gennem Det Røde Hav som over tørt land, mens ægypterne druknede da de forsøgte.
30 I tro faldt Jerikos mure da de havde gået rundt om dem i syv dage.
31 I tro undgik Rahab, den prostituerede, at blive dræbt sammen med de ulydige fordi hun modtog spejderne med fred.
32 Hvad mere kan jeg sige? For tiden er for kort til at fortælle om Gideon, Barak, Samson, Jefta, David og Samuel og profeterne
33 som i tro erobrede riger, udøvede retfærdighed, modtog løfter, stoppede løvers gab,
34 slukkede ildens kraft, undslap sværdets klinge, blev styrkede efter svaghed, blev stærke i krig, drev fremmede hære på flugt.
35 Kvinder fik deres døde igen ved opstandelse, men andre blev tortureret og tog ikke imod befrielse for at de kunne få en bedre opstandelse,
36 andre mødte forhånelser og piskning, ja, tilmed lænker og fængsel,
37 de blev stenet, gennemsavet, døde ved sværdet, de vandrede i fåreskind og gedeskind, led nød, led trængsler og blev mishandlet,
38 verden var dem ikke værdig, de vandrede i ørkenen og på bjerge og skjulte sig i huler og huller i jorden.
39 Alle disse blev vidner ved troen, men modtog ikke det der var lovet,
40 for Gud havde forudset noget bedre for os for at de ikke skulle blive fuldkomne uden os.