Hebræerbrevet 4
1 Da løftet om at gå ind til hvilen står tilbage, så lad os nære frygt for at nogen skal vise sig at være kommet for sent.
2 For evangeliet var blevet forkyndt for os ligesom for dem, men ordet, som de hørte, gavnede dem ikke, fordi de ikke var blevet forenet med dem, som havde hørt i tro.
3 For vi, som er kommet til tro, går ind til hvilen, ligesom han har sagt:
»Da svor jeg i min vrede:
De skal sandelig ikke gå ind til min hvile,«
skønt hans gerninger var færdige fra verdens grundlæggelse af.
»Da svor jeg i min vrede:
De skal sandelig ikke gå ind til min hvile,«
skønt hans gerninger var færdige fra verdens grundlæggelse af.
4 For han har sagt sådan om den syvende dag: »Og Gud hvilede på den syvende dag fra alle sine gerninger,«
5 og igen på dette sted: »De skal sandelig ikke gå ind til min hvile.«
6 Det står altså tilbage at nogle går ind til den, og de der tidligere havde fået evangeliet forkyndt, gik ikke ind på grund af ulydighed,
7 derfor bestemmer han igen en dag: »I dag«, som han siger ved David længe efter, som før nævnt:
»I dag, når I hører hans stemme, så gør ikke jeres hjerter hårde.«
»I dag, når I hører hans stemme, så gør ikke jeres hjerter hårde.«
8 For hvis Josva havde skaffet dem hvile, ville han ikke senere tale om en anden dag.
9 Altså står en sabbatshvile tilbage for Guds folk.
10 For den som er gået ind til hans hvile, har også fået hvile fra sine gerninger ligesom Gud fra sine.
11 Lad os derfor stræbe efter at gå ind til den hvile for at ikke nogen skal falde ved den samme slags ulydighed.
12 For Guds ord er levende, aktivt og skarpere end noget toægget sværd og trænger igennem så det skiller sjæl og krop, sener og marv, og er dommer over hjertets tanker og ideer.
13 Ingen skabning er usynlig for ham, men alt er nøgent og udsat for hans øjne, hvem vi står til regnskab for.
14 Fordi vi altså har en stor ypperstepræst som er gået gennem himlene, Jesus, Guds søn, så lad os holde fast ved bekendelsen.
15 For vi har ikke en ypperstepræst som ikke kan have medlidenhed med vores svagheder, men én som er blevet fristet i alt ligesom os, men uden synd.
16 Lad os da med frimodighed træde frem for nådens trone for at vi kan få barmhjertighed og finde nåde til hjælp til rette tid.
Henter interlinear…