gard:

(1) sar ha-Tabbachim, "øverste for vagten," bogstaveligt "slagtere" (1 Mos 37,36; 1 Mos 39,1; 1 Mos 40,3; 1 Mos 40,1; 1 Mos 41,10; 1 Mos 41,12); rabh Tabbachim (2 Kong 25,8; 2 Kong 25,11; 2 Kong 25,20; Jer 39,9, osv.); rabh tabbachayyah (Dan 2,14); ratsim, "vagt," i KJV "fodfolk" (1 Sam 22,17); sare ha-ratsim, "øverste for vagten," i KJV "vagtens officerer" (1 Kong 14,27); ta' ha-ratsim, "vagtstue" (1 Kong 14,28; jf. Ezek 40,21 osv., hvor "kamre" er "vagtrum"; se A.B. Davidson på stedet).

(2) mishmar, "vagt," et forsvar ved et farepunkt (Neh 4,22; Ez 38,7).

(3) mishma`ath, "vagt" (2 Sam 23,23, hvor American Revised Version, randnote, og Revised Version, randnote, har "råd," den gruppe som Benaja blev sat over af David, og hvis funktioner måske var rådgivende)

(4) spekoulator, "vagt" (Mark 6,27, "en mand af Herodes' vagt," hvor Markus, som i et par andre tilfælde, idet han skriver for romere, ganske enkelt transskriberer det latinske speculator, "en spejder," "en bøddel," som på stedet).

(5) stratopedarches, "øverste for vagten" i KJV, "øverste for prætorianergarden" i Revised Version, randnote, ApG 28,16. Se CAPTAIN.

(6) (koustodia), "vagt" i KJV, "vagt" i American Standard Revised Version og Revised Version (British and American) (Matt 27,65; Matt 27,66; Matt 28,11).

1. Kongelig livvagt:

En orientalsk monarks livvagt bestod af udvalgte mænd, knyttet til hans person og rede til at udføre hans vilje i vigtige og fortrolige sager. Ved Egyptens og Babylons hoffer var vagtens medlemmer kendt som "slagtere," "bødler" (1 Mos 37,36 KJV's randnote, American Revised Version, randnote, og Revised Version, randnote, hvor Potifar kaldes deres øverste); 2 Kong 25,8, hvor Nebuzaradan kaldes deres øverste (KJV's randnote "overmarskal"). Om det nogensinde havde været livvagtens funktion at slagte kød til det kongelige bord, er der kun lidt direkte belæg for; at de virkede som bødler, kan let forstås. I Israel var de kendt som "fodfolkene" (1 Sam 22,17 i KJV; American Revised Version, randnote, og Revised Version, randnote: "løbere"), som fungerede som kongelige sendebud eller kurerer fra Sauls tid og frem (2 Kong 10,25; 2 Kong 11,6); og denne betegnelse forbinder dem med de persiske kongers kurerer (Est 3,13; Est 3,15; Est 8,14, hvor vores oversættelser gengiver med "postbud," skønt hebraisk har ratsim).

2. Sammensat af udlændinge:

Mændene i den kongelige livvagt var som regel udlændinge, ligesom orientalske monarkers janitsharer helt ned til moderne tid; sådanne herskere foretrækker at have krigere omkring deres personer, som ikke er påvirket af slægtsforbindelser med landets folk. Ramses II havde en sådan livvagt, hvis befalingsmænd havde rang sammen med kronens store embedsmænd (Maspero, Struggle of the Nations, 766). Davids livvagt på 600, også kendt som gibborim eller "vældige mænd," bestod af keretitter, peletitter og gittitter (2 Sam 15,18; 2 Sam 20,23), og vi læser om karitter (2 Kong 11,19), som kan have været kariere eller kretere, som en del af vagten ved kong Joash' kroning.

3. Forbindelse med templet:

At denne vagt havde opgaver i forbindelse med templet såvel som kongens hus, synes klart. At de blev brugt som slagtere af ofrene, før levitterne fik betroet embedet, er usandsynligt, eftersom denne vagt ikke siges at have bestået af "slagtere," men af "løbere." Men de ledsagede kong Rehabeam, når han besøgte templet (1 Kong 14,28), og til deres officerer blev de kobberskjolde overgivet, som trådte i stedet for de guldskjolde, Salomo havde hængt op i templet; Jojada brugte deres officerer til at dræbe Atalja og til at udrydde Ba'alsdyrkerne, som var flygtet til tempelområdet (2 Kong 11,4); tempelporten, der førte til paladset, blev kaldt "vagtens port" (2 Kong 11,19). På dette tidspunkt, og i det mindste ved denne lejlighed, var den kongelige livvagt tempelvagterne; og da Ezekiel udarbejdede sine planer for det tempel, som han forestillede sig skulle erstatte templet, der var blevet ødelagt af Nebukadrezzar, var "kamrene" eller "de små rum" værelser til indkvartering af tempelvagten (Ez 40,7; Ez 40,10; Ez 40,21; Ez 40,33, osv.).

LITTERATUR.

Robertson Smith, OTJC, 262, og note.

T. Nicol.