Virak
På engelsk: Frankincense
Easton's Bible Dictionary
(Hebr. lebonah; gr. libanos, dvs. “hvid”), en vellugtende harpiks importeret fra Arabien (Es 60,6; Jer 6,20), men som også voksede i Israels land (Højs 4,14). Den var en af bestanddelene i helligdommens vellugtende røgelse (2 Mos 30,34) og blev brugt som ledsagelse til afgrødeofferet (3 Mos 2,1, 16; 6,15; 24,7). Når den blev brændt, udsendte den en duftende lugt, og derfor blev røgelsen et symbol på det guddommelige navn (Mal 1,11; Højs 1,3) og et billede på bøn (Sl 141,2; Luk 1,10; Åb 5,8; 8,3).
Denne virak, eller olibanum, som jøderne brugte i tempeltjenesten, må ikke forveksles med den virak, der findes i moderne handel, og som er en udsondring fra rødgran, Pinus abies. Den var sandsynligvis en harpiks fra det indiske træ, som botanikere kender under navnet Boswellia serrata eller thurifera, og som bliver op til fyrre fod højt.
International Standard Bible Encyclopedia
Røgelse
frants'-in-sens (lebhonah, fra rod med betydningen "hvidhed", der henviser til det mælkeagtige udseende af den friske saft: 2 Mos 30,34; 3 Mos 2,1 f,15 f; 5,11; 6,15; 24,7; 4 Mos 5,15; 1 Krøn 9,29; Neh 13,5; Neh 13,9; Højs 3,6; Højs 4,6; Højs 4,14; Es 43,23; Es 60,6; Es 66,3; Jer 6,20; Jer 17,26; Jer 41,5; oversat i de sidste seks steder som "røgelse" i KJV, men korrekt i RV; libanos: Matt 2,11; Åb 18,13. Det engelske ord er afledt af oldfransk franc encens, dvs. "ren røgelse"): Den almindelige røgelse i farmakopéerne er harpiks fra den almindelige gran, men røgelsen blandt jøderne, såvel som blandt græker og romere, er et stof, der nu kaldes Olibanum (fra det arabiske el luban), et produkt af træer af slægten Boswellia (naturorden Amyridaceae), der vokser på kalksten i Sydarbejien og Somalilandet (Es 60,6; Jer 6,20). De vigtigste arter er B. Carteri og B. Frereana. Nogle af træerne bliver meget høje og sender rødder ned til extraordinær dybde. Harpiksen opnås ved at ridse barken,
og samles i gullige, halv-transparente tårer, som let kan males til pulver; den smager ubehageligt. Den bruges til at lave røgelse til forbrænding i kirker og i indiske templer, ligesom blandt jøderne (2 Mos 30,34). Se RØGELSE. Den forbindes ofte med myrra (Højs 3,6; Højs 4,6) og blev sammen med denne givet som offergave til det spæde frelserbarn (Matt 2,11). En særlig "ren" slags, lebhonah zakkah, blev præsenteret sammen med skuebrødet (3 Mos 24,7).
E. W. G. Masterman
Kilde: Easton's Bible Dictionary (M.G. Easton, 1897) og International Standard Bible Encyclopedia (red. James Orr, 1915/1939), public domain. Oversat til dansk med AI og endnu ikke gennemlæst (helt eller delvis). Koblinger til personer og steder: Theographic Bible Metadata (CC BY-SA 4.0).