o'-fel (ha-`ophel (2 Krøn 27,3; 2 Krøn 33,14; Neh 3,26; Neh 11,21; og uden artikel, Es 32,14 og Mika 4,8; også 2 Kong 5,24)):

1. Navnets betydning:

Der har været betydelig uenighed om betydningen af dette navn. Således har Revised Version (britisk og amerikansk) i alle de ovenfor anførte henvisninger med artiklen ganske enkelt »Ofel«, mens King James Version tilføjer i randnoten »tårnet«; i Es 32,14 har RV »højen« med randnoten »Ofel«, men KJV »fæstningerne«, randnote »klipper«; Mika 4,8, »højen«, randnote »hebraisk: Ofel«, men KJV »fæstningen«; 2 Kong 5,24, »højen«, randnote »hebraisk: Ofel«, men KJV »tårnet«, randnote »hemmeligt sted«. Det er sandt, at de andre forekomster af ordet i 1 Sam 5,9; 1 Sam 5,12; 1 Sam 6,5 f, hvor det oversættes »svulster«, og Hab 2,4, hvor en verbalform oversættes »opblæst«, synes at antyde, at en betydning, der tillægges roden, kan være »opsvulmning«. For nylig har dr. Burney (PEF, januar 1911) fremlagt stærke argumenter for, at Ofel, når det bruges som navn på en lokalitet, betyder »fæstning«.

2. Tre Ofel-steder:

Tre steder vides at have fået dette navn:

(1) Et bestemt sted på Jerusalems østlige høj, syd for templet; alle de ovenfor citerede steder — med én undtagelse — henviser til dette.

(2) »Ofel«, oversat »høj«, tilsyneladende beliggende i Samaria (sammenlign 2 Kong 5,3), hvor Gehazi tog sine uærligt erhvervede gaver fra den syriske Na'amans tjeneres hænder. Oversættelsen »tårn« ville passe mindst lige så godt til meningen. Det var sandsynligvis et punkt i Samarias mur, måske selve citadellet.

(3) Den tredje henvisning er ikke bibelsk, men findes på Moabitterstenen, en indskrift af Mesha, Moabs konge, samtidig med Omri. Han siger: »Jeg byggede Q-R-CH-H (? Karhah), ye`arims mur, og `Ofels mur, og jeg byggede dens porte, og jeg byggede dens tårne.«

Når man sammenligner henvisningerne til (1) og (3), er det tydeligt, at hvis Ofel betyder en »høj«, var det i hvert fald en befæstet høj, og det synes meget sandsynligt, at det betød en form for »kunstig opsvulmning i et fæstningsværk, f.eks. et fremspringende eller afrundet kernetårn eller en enceinte« (Burney, loc. cit.). Es 32,14 lyder: »Paladset skal blive forladt; den folkerige by skal ligge øde; højen (Ofel) og vagttårnet skal blive huler for evigt.« Her har vi palads, by og vagttårn, alle bygmesterens værk. Synes det ikke sandsynligt, at Ofel hører til samme kategori?

3. Jerusalems Ofel:

Beliggenheden af Jerusalems Ofel er meget klart beskrevet. Ud fra henvisningerne (Neh 3,26; Neh 3,27; 2 Krøn 27,3; 2 Krøn 33,14) lå det tydeligt på den østlige høj syd for templet. Josefus siger (Josefus, Jødernes krig, V, iv, 2), at byens østmur løb fra Siloam »og når så langt som til et bestemt sted, som de kaldte Ophlas, hvor den var forbundet med templets østlige søjlegang«. I BJ, V, vi, 1, står der, at »Johannes holdt templet og de dertil stødende dele over en stor strækning, ligesom også `Ophla,' og dalen kaldet `Kedrondalen.'« Det er værd at bemærke, at dette ikke er identisk med »Akra« og »Nedre By«, som blev holdt af Simon. Der er ikke det mindste grundlag for at anvende navnet Ofel, som det så almindeligt er blevet gjort, om hele den sydøstlige høj. På Josefus' tid var det en del af højen umiddelbart syd for tempelmurene, men Det Gamle Testamentes henvisninger passer på en lokalitet nærmere midten af den sydøstlige høj. I artiklen ZION (se den) påpeges det, at dette navn ikke forekommer (undtagen med henvisning til jebusitterbyen) i Krønikebogsforfatterens værker, men at »Ofel«, som næsten alene forekommer i disse værker, tilsyneladende bruges om den. Randnoten til Mika 4,8 synes at bekræfte dette synspunkt: »Du hjordens tårn, Zions datters Ofel.« Her kan »hjordens tårn« meget vel henvise til hyrden Davids fæstning, og det andet navn synes at være et synonym for samme sted.

Ofel var altså sandsynligvis det befæstede sted, som i tidligere dage havde været kendt som »Zion« eller »Davidsbyen«. Kong Jotam »byggede meget« »på Ofels mur« (2 Krøn 27,3). Kong Manasse »byggede en ydre mur til Davidsbyen, på vestsiden af Gihon, i dalen, helt til indgangen ved Fiskeporten; og han omsluttede Ofel med den og gjorde den meget høj« (2 Krøn 33,14). Det var tydeligvis et befæstet sted af stor betydning, og dets beliggenhed må have været så nær det gamle »Zion«, at næppe nogen anden teori er mulig end den, at det indtog stedet for denne gamle fæstning.

E. W. G. Masterman