Spring til indhold

Den frie bibel

Jeremias' Bog 13

1 Sådan sagde HERREN til mig: »Gå og køb til dig selv et lændeklæde af linned og læg det om dine lænder, men du må ikke lægge det i vand!«
2 Så købte jeg lændeklædet efter HERRENS ord og lagde det om min lænd.
3 Da kom HERRENS ord til mig for anden gang:
4 »Tag lændeklædet som du har købt, og som er om dine lænder, og rejs dig, gå til Eufrat og skjul det der i en klipperevne!«
5 Så gik jeg, og jeg skjulte det ved Eufrat, sådan som HERREN havde befalet mig.
6 Da, efter mange dage, sagde HERREN til mig: »Rejs dig og gå til Eufrat, og tag derfra lændeklædet som jeg har befalet dig at skjule der!«
7 Så gik jeg til Eufrat, og jeg gravede, og jeg tog lændeklædet fra det sted, hvor jeg havde skjult det. Og se, lændeklædet var ødelagt; det var ikke til nogen som helst nytte.
8 Da kom HERRENS ord til mig:
9 »Sådan sagde HERREN: Sådan vil jeg ødelægge Judas stolthed og Jerusalems mægtige stolthed.
10 Dette onde folk, de afslår at høre mine ord. De vandrer i deres hjertes forstokkethed, og de går efter andre guder for at tjene dem og for at tilbede dem. Lad dem blive som dette lændeklæde, som ikke er til nogen som helst nytte.
11 For ligesom lændeklædet slutter tæt til en mands lænder, således sluttede jeg hele Israels hus og hele Judas hus tæt til mig – det er HERRENS udsagn – for at være for mig et folk, et navn, en lovprisning og en pryd; men de hørte ikke.
12 Og du skal tale dette ord til dem:
›Sådan siger HERREN, Israels Gud: Enhver krukke vil blive fyldt med vin!‹ Og de vil sige til dig: ›Ved vi virkelig ikke det, at hver krukke vil blive fyldt med vin?‹
13 Og du skal sige til dem: ›Sådan siger HERREN: Se, jeg fylder hele dette lands indbyggere og kongerne som sidder på Davids trone, og præsterne og profeterne og alle Jerusalems indbyggere så de bliver berusede.
14 Jeg vil smadre dem enhver mod sin bror, og fædrene og sønnerne sammen – det er HERRENS udsagn. Jeg vil ikke have medlidenhed, og jeg vil ikke skåne, og jeg vil ikke føle barmhjertighed der vil afholde mig fra at ødelægge dem.‹«
15 Hør og lyt,
vær ikke hovmodig,
for HERREN har talt:
16 Giv HERREN, jeres Gud, ære før han bringer mørke,
og før jeres fødder snubler på tusmørkets bjerge!
I venter på lys,
og han ændrer det til dødsskygge,
gør det til tæt mørke.
17 Men hvis I ikke vil høre det,
da græder i det skjulte min sjæl over hovmod,
græder bitterligt, og mit øje løber over med tårer,
for HERRENS fåreflok er taget til fange.
18 Sig til kongen og til dronningemoderen:
»Træd ned, tag plads,
for jeres prægtige krone er kommet ned fra jeres hoveder.
19 Byerne i Negev er lukket helt ned
uden at nogen kan åbne,
hele Juda er blevet ført i eksil,
hver eneste er blevet ført i eksil.
20 Løft jeres øjne
og se dem som kommer fra nord!
Hvor er fåreflokken som var givet dig,
fårene, dit herlige smykke?
21 Hvad vil du sige
når han udpeger dem over dig?
Ja, du har selv oplært dem,
de fortrolige, til at være overhoved over dig!
Vil ikke fødselssmerter gribe dig
ligesom hos en kvinde i fødsel?
22 Og når du siger i dit hjerte:
›Hvorfor er disse ting hændt mig?‹
så er det på grund af din mægtige skyld at dine skørter er blevet slået op,
dine hæle blevet overbelastet.
23 Kan en kushit skifte sin hud
eller en leopard sine pletter?
Sandelig, så vil I være i stand til at gøre godt,
I som er undervist i at handle ondt.
24 Jeg vil sprede dem som avner
der farer væk for ørkenvinden.
25 Dette er din lod,
din tilmålte del fra mig
– det er HERRENS udsagn –
fordi du glemte mig
og stolede på løgnen.
26 Selv jeg har også taget
dine skørter af op over dit ansigt,
så din skændsel kan ses.
27 Dine ægteskabsbrud og dine vrinsk,
dit hors skændselsgerning på højene, i marken,
jeg har set dine afskyeligheder.
Ve dig, Jerusalem,
du bliver ikke ren – hvor længe endnu vil det vare?«