Jeremias' Bog 8
1 »Til den tid – det er HERRENS udsagn – skal de tage knoglerne af Judas konger, knoglerne af dets ledere, knoglerne af præsterne, knoglerne af profeterne og knoglerne af Jerusalems indbyggere ud af deres grave.
2 De skal sprede dem ud for solen, månen og hele himlens hærskare som de har elsket, og som de har tjent, og som de har fulgt, og som de har søgt, og som de har kastet sig ned for at tilbede. De skal ikke samles sammen, de skal ikke begraves, til gødning på jordens overflade skal de blive.
3 Døden vælges frem for livet af hele resten, de som er tilbage af denne onde slægt, de som er tilbage alle de steder som jeg har fordrevet dem til. Det er Hærskarers° HERRES udsagn.
4 Og du skal sige til dem: ›Sådan siger HERREN:
Hvis de falder, rejser de sig så ikke igen?
Hvis en vender sig bort, vender han så ikke om?‹«
Hvis de falder, rejser de sig så ikke igen?
Hvis en vender sig bort, vender han så ikke om?‹«
5 Hvorfor er dette folk frafaldent,
Jerusalem, et evigt frafald?
De holder fast ved bedraget,
og de nægter at vende om.
Jerusalem, et evigt frafald?
De holder fast ved bedraget,
og de nægter at vende om.
6 Jeg har lagt mærke til og hørt
at de taler hvad der ikke er ret.
Ingen angrer sin ondskab
og siger: »Hvad har jeg gjort!«
Alle vender de sig bort i deres løb
som en hest der styrter afsted i krigen.
at de taler hvad der ikke er ret.
Ingen angrer sin ondskab
og siger: »Hvad har jeg gjort!«
Alle vender de sig bort i deres løb
som en hest der styrter afsted i krigen.
7 Selv storken på himlen
kender sine bestemte tider,
og turtelduen, svalen og tranen,
de giver agt på tiden når de skal komme,
men mit folk kender ikke
HERRENS ret.
kender sine bestemte tider,
og turtelduen, svalen og tranen,
de giver agt på tiden når de skal komme,
men mit folk kender ikke
HERRENS ret.
8 Hvordan kan I sige: »Vi er vise,
og HERRENS lov er hos os!«
Sandelig, se, til løgn
har skrivernes løgnepen gjort den!
og HERRENS lov er hos os!«
Sandelig, se, til løgn
har skrivernes løgnepen gjort den!
9 De vise vil blive gjort til skamme,
de vil blive grebet af rædsel
og fanget.
Se, HERRENS ord har de forkastet,
så hvad for en visdom er det de har?
de vil blive grebet af rædsel
og fanget.
Se, HERRENS ord har de forkastet,
så hvad for en visdom er det de har?
10 »Derfor giver jeg deres hustruer til andre,
deres marker til andre ejere,
for fra de små til de store,
enhver af dem søger uretmæssig vinding,
fra profet til præst,
enhver af dem praktiserer løgn,
deres marker til andre ejere,
for fra de små til de store,
enhver af dem søger uretmæssig vinding,
fra profet til præst,
enhver af dem praktiserer løgn,
11 og de helbreder mit folks brud som en let sag
idet de siger: ›Fred, fred!‹
men der er ingen fred.
idet de siger: ›Fred, fred!‹
men der er ingen fred.
12 De skal blive gjort til skamme, for en vederstyggelighed har de gjort.
Desuden skammer de sig overhovedet ikke,
og det at vise skam kender de ikke til.
Derfor skal de falde blandt dem som falder,
til tiden for deres hjemsøgelse skal de snuble
- siger HERREN.
Desuden skammer de sig overhovedet ikke,
og det at vise skam kender de ikke til.
Derfor skal de falde blandt dem som falder,
til tiden for deres hjemsøgelse skal de snuble
- siger HERREN.
13 Jeg vil samle dem ind og gøre ende på dem
- det er HERRENS udsagn.
Der er ingen druer på vintræet
og ingen figner på figentræet,
bladene er visnet,
og hvad jeg gav dem, vil forsvinde fra dem.«
- det er HERRENS udsagn.
Der er ingen druer på vintræet
og ingen figner på figentræet,
bladene er visnet,
og hvad jeg gav dem, vil forsvinde fra dem.«
14 »Hvorfor bliver vi siddende?
Saml jer!
Lad os tage hen til de befæstede byer
og lad os omkomme der,
for HERREN vores Gud har forårsaget at vi omkommer.
Han har givet os forgiftet vand at drikke,
for vi har syndet imod HERREN.
Saml jer!
Lad os tage hen til de befæstede byer
og lad os omkomme der,
for HERREN vores Gud har forårsaget at vi omkommer.
Han har givet os forgiftet vand at drikke,
for vi har syndet imod HERREN.
15 Vi håbede på fred,
men intet godt kom,
på en tid med helbredelse,
men se: Rædsel!«
men intet godt kom,
på en tid med helbredelse,
men se: Rædsel!«
16 Fra Dan høres hans hestes prusten,
ved lyden af vrinsken fra hans stærke hingste
ryster hele landet.
De kommer, og de fortærer landet og dets overflod,
byen og de som bor i den.
ved lyden af vrinsken fra hans stærke hingste
ryster hele landet.
De kommer, og de fortærer landet og dets overflod,
byen og de som bor i den.
17 »For se, nu sender jeg iblandt jer
slanger, giftslanger
som der ikke findes nogen besværgelse imod, og de vil bide jer
- det er HERRENS udsagn.«
slanger, giftslanger
som der ikke findes nogen besværgelse imod, og de vil bide jer
- det er HERRENS udsagn.«
18 Uhelbredeligt stiger fortvivlelse op i mig!
Mit hjerte er sygt i mig.
Mit hjerte er sygt i mig.
19 Hør nu, en stemme, et råb om hjælp fra mit folks datter
fra et land langt borte!
Er HERREN ikke i Zion?
Er hendes konge ikke der?
Hvorfor har de krænket mig med deres gudebilleder,
med fremmede tomheder?
fra et land langt borte!
Er HERREN ikke i Zion?
Er hendes konge ikke der?
Hvorfor har de krænket mig med deres gudebilleder,
med fremmede tomheder?
20 Høsten er forbi, sommeren er til ende,
og vi er ikke frelst!
og vi er ikke frelst!
21 Over mit folks datters sammenbrud er jeg knust,
jeg går i sørgeklæder, rædsel har grebet mig.
jeg går i sørgeklæder, rædsel har grebet mig.
22 Er der ingen balsam i Gilead?
Eller er der ingen læge der?
For hvorfor er der ikke kommet
heling til mit folks datter?
Eller er der ingen læge der?
For hvorfor er der ikke kommet
heling til mit folks datter?
23 Gid mit hoved var vand,
mit øje en kilde af tårer,
så ville jeg græde dag og nat
over de dræbte af mit folks datter!
mit øje en kilde af tårer,
så ville jeg græde dag og nat
over de dræbte af mit folks datter!
Henter interlinear…