Spring til indhold

Den frie bibel

Jeremias' Bog 45

1 Det ord som profeten Jeremias talte til Baruk, Nerijas søn, da han skrev disse ord efter Jeremias’ diktat på en bogrulle i Judas konge, Jojakims, Josijas søns fjerde år:
2 »Sådan siger HERREN, Israels Gud til dig, Baruk:
3 Du har sagt: ›Ve mig! For HERREN har føjet fortvivlelse til min smerte. Jeg er træt af at sukke, og ro finder jeg ikke.‹«
4 Sådan skal du sige til ham: »Sådan siger HERREN: Se, hvad jeg har bygget op, river jeg ned; og hvad jeg har plantet, rykker jeg op, og det gælder hele jorden.
5 Og du, du søger store ting for dig selv! Søg dem ikke! For se, jeg bringer ulykke over alt kød – det er HERRENS udsagn – men dig giver jeg dit liv° som bytte på alle de steder hvor du går hen.«