Jeremias' Bog 39
1 I Judas konge, Sidkijas niende år, i den tiende måned, kom Nebukadnesar, Babylons konge, og hele hans hær til Jerusalem, og de belejrede den.
2 I Sidkijas ellevte år, i den fjerde måned, den niende i måneden, blev bymuren gennembrudt,
3 og alle Babylons konges ledere kom og satte sig i den midterste port: Nergal-Sareser, den øverste embedsmand, Nebu-Sarsekim, hofchefen, Nergal-Sareser, militærchefen, og alle Babylons konges øvrige embedsmænd.
4 Men så snart Judas konge, Sidkija og alle krigens mænd så dem, flygtede de og drog om natten ud af byen i retning af kongens have gennem porten mellem de to mure, og han drog i retning af Araba.
5 Men kaldæernes hær fulgte efter dem og indhentede Sidkija på Jeriko-sletten, fangede ham, og førte ham op til Babylons konge, Nebukadnesar, i Ribla i Hamats land, og han udtalte domme over ham.
6 Babylons konge slagtede Sidkijas sønner i Ribla for øjnene af ham, også alle Judas fornemme slagtede Babylons konge.
7 Han stak øjnene ud på Sidkija og bandt ham med bronzelænker for at bringe ham til Babylon.
8 Kongens hus og folkets huse brændte kaldæerne ned med ild, og Jerusalems mure rev de ned.
9 Resten af folket, som var ladt tilbage i byen, og overløberne, de som var gået over til ham, ja, resten af folket, de som var ladt tilbage, bortførte Nebuzar’adan, chefen for livvagten, til Babylon.
10 Men nogle af de fattige af folket, de som overhovedet ikke havde noget, lod Nebuzar’adan, chefen for livvagten, blive tilbage i Judas land, og han gav dem vingårde og marker på den dag.
11 Babylons konge, Nebukadnesar gav en befaling angående Jeremias ved Nebuzar’adan, chefen for livvagten:
12 »Tag ham, ret dine øjne på ham og gør ham ikke noget ondt overhovedet, men som han taler til dig, gør sådan med ham!«
13 Da sendte Nebuzar’adan, chefen for livvagten, og Nebushazban, hofchefen, og Nergal-Sareser, militærchefen, og alle Babylons konges embedsmænd –
14 de sendte bud og tog Jeremias fra vagtgården og gav ham til Gedalja, Ahikams søn, søn af Shafan, for at han skulle føre ham ud til huset. Og han boede midt iblandt folket.
15 Og til Jeremias kom HERRENS ord mens han var spærret inde i vagtgården:
16 »Gå og sig til kushitten Ebed-Melek: ›Sådan siger Hærskarers° HERRE, Israels Gud: Se, jeg lader mine ord komme over denne by til ondt og ikke til godt, og det vil ske foran dig på denne dag!
17 Men jeg redder dig på denne dag – det er HERRENS udsagn – og du vil ikke blive givet i de mænds hånd som du er bange for.
18 For jeg lader dig med sikkerhed slippe væk, og for sværdet falder du ikke, men du skal have dit liv° som bytte, for du stolede på mig – det er HERRENS udsagn.‹«
Henter interlinear…