Spring til indhold

Den frie bibel

Jeremias' Bog 50

1 Det ord som HERREN talte til Babylon, til kaldæernes land, gennem profeten Jeremias:
2 »Fortæl det blandt folkeslagene,
og forkynd det,
og sæt et banner op!
Forkynd det, skjul det ikke!
Sig: ›Babylon er indtaget,
Bel er gjort til skamme, Marduk er rædselsslagen!
Hendes gudebilleder er gjort til skamme, hendes møgguder er rædselsslagne!‹
3 For et folkeslag fra nord er draget op imod hende,
det vil lægge hendes land øde,
og der vil ikke være en beboer der;
såvel mennesker som dyr er flygtet, og draget bort.
4 I de dage og til den tid
– det er HERRENS udsagn -
skal Israels sønner komme,
disse sammen med Judas sønner.
Grædende hele tiden skal de vandre,
og HERREN deres Gud skal de søge.
5 De skal spørge efter Zion,
deres ansigter er rettet imod det:
›Kom! og slut jer til HERREN,
i en evig pagt der ikke vil blive glemt!‹
6 En fåreflok der går fortabt, var mit folk,
deres hyrder førte dem vild,
bjergene forførte dem,
fra bjerg til høj gik de;
de glemte deres hvileplads.
7 Alle de som fandt dem, fortærede dem,
og deres fjender sagde: ›Vi er ikke skyldige!‹
eftersom de har syndet mod HERREN,
retfærdighedens bolig,
og mod HERREN, deres fædres håb.
8 Flygt ud af Babylons midte,
drag ud fra kaldæernes land
og vær som førerbukke
foran fåreflokken!
9 For se, jeg vækker
og fører op mod Babylon
en samling af store folkeslag
fra nordens land,
og de skal stille sig op mod hende;
derfra skal hun blive indtaget.
Dets pile, de er som fra en dygtig kriger;
han vender ikke tilbage uden held.
10 Og kaldæerne skal blive til bytte,
alle de som plyndrer hende, skal blive mætte
– det er HERRENS udsagn.
11 Skønt I glæder jer,
skønt I jubler,
I der udplyndrer min arvelod,
skønt I springer omkring som kvier på græs
og vrinsker som mægtige hingste,
12 så skammer jeres mor sig meget;
hun som fødte jer, er blevet til skamme.
Se, hun er den sidste af folkeslagene,
en ørken, et tørt land og en øde slette.
13 På grund af HERRENS vrede skal det ikke bebos,
men det hele skal blive en ødemark.
Enhver der drager forbi Babylon,
vil gyse og fløjte hånligt
over alle hendes sår.
14 Stil op mod Babylon – på alle sider,
alle der spænder buen, skyd mod hende,
spar ikke en pil!
For mod HERREN har hun syndet.
15 Råb imod hende rundt omkring,
hun har overgivet sig,°
hendes tårne er faldet,
hendes mure er revet ned;
for det er HERRENS hævn.
Hævn jer på hende;
ligesom hun har gjort,
gør mod hende!
16 Udryd den der sår, fra Babylon
og den der fører seglen i høsttid!
Bort fra det undertrykkende sværd
vender de sig hver til sit folk
og flygter hver til sit land.
17 Israel er et bortdrevet lam
løver har jaget væk.
Først har Assyriens konge fortæret ham,
og nu til sidst
har Nebukadnesar, Babylons konge, gnavet hans ben.
18 Derfor, sådan siger Hærskarers° HERRE, Israels Gud:
Se, jeg hjemsøger Babylons konge
og hans land,
ligesom jeg har hjemsøgt
Assyriens konge.
19 Og jeg fører Israel tilbage
til hans græsgang,
og han skal græsse på Karmel og i Bashan,
og på Efraims bjerg og i Gilead
skal hans sjæl mættes.
20 I de dage og til den tid
– det er HERRENS udsagn -
skal man lede efter Israels skyld, men der er ingen, og efter Judas synder, men de findes ikke.
For jeg tilgiver dem som jeg lader blive tilbage.
21 Mod landet Meratajim: Drag op mod hende!
og til Pekods indbyggere: Hug ned!
og læg band på de sidste af dem!
- det er HERRENS udsagn.
Og gør alt hvad jeg har befalet dig!
22 Der høres lyd af krig i landet,
ja, et stort sammenbrud!
23 Hvor er han hugget i stykker og knust,
hele jordens hammer!
Hvor er Babylon blevet til rædsel
blandt folkeslagene!
24 Jeg har lagt en fælde for dig, så også du er blevet fanget, Babylon,
men du vidste det ikke selv.
Du blev fundet og blev også grebet,
fordi du dristede dig til kamp mod HERREN.
25 HERREN har åbnet sit våbenkammer,
og han har hentet sin straffende vredes redskab frem;
for der er et arbejde for den herre Hærskarers HERRE
i kaldæernes land.
26 Kom imod hende fra den yderste ende,
åbn hendes kornlagre,
kast det op som dynger
og læg band på det!
Lad der ikke være nogen rest til hende!
27 Slå alle hendes tyre ned,
de skal gå ned til slagtning!
Ve over dem!
for deres dag er kommet,
tiden for deres hjemsøgelse.
28 Røsten fra flygtende og undslupne
fra Babylons land høres;
det er for at bekendtgøre i Zion
HERREN, vores Guds hævn,
hans tempels hævn.
29 Tilkald mod Babylon mange,
alle dem som spænder buen,
lejr jer imod hende på alle sider,
lad ikke nogen undslippe!
Gengæld hende efter hendes gerning,
ligesom alt det hun har gjort, gør det mod hende!
For hun har opført sig hovmodigt over for HERREN,
over for Israels hellige.
30 Derfor skal hendes unge mænd falde på hendes åbne pladser,
og alle hendes krigsmænd skal omkomme
på den dag
– det er HERRENS udsagn.
31 Se, jeg er imod dig, du opblæsthed!
- Det er den herre Hærskarers HERRES udsagn.
For din dag er kommet, tiden
da jeg hjemsøger dig.
32 Opblæsthed vil snuble og falde,
og ingen rejser ham op.
Og jeg sætter ild til hans byer,
og den vil fortære alt omkring ham.
33 Sådan siger Hærskarers HERRE:
Undertrykte er Israels sønner
sammen med Judas sønner.
Og alle de der tog dem til fange, har holdt dem fast,
de har nægtet at lade dem gå.
34 Deres løser er stærk,
Hærskarers HERRE er hans navn,
han vil bestemt føre deres sag
for at skaffe landet ro;
men han vil give Babylons indbyggere uro.
35 Et sværd over kaldæerne!
– det er HERRENS udsagn –
og til Babylons indbyggere,
og til hendes ledere
og til hendes vise!
36 Et sværd til de pralende så de handler tåbeligt!
Et sværd til hendes krigere så de bliver rædselsslagne!
37 Et sværd til hans heste og til hans stridsvogn
og til alle de fremmede folk
som er i hendes midte,
så de bliver som kvinder!
Et sværd til hendes skatkamre
så de bliver plyndret!
38 Tørke til hendes vande
så de tørrer ud!
For det er et land af gudebilleder,
og ved skræk-rædslerne opfører de sig som vanvittige.
39 Derfor skal ørkendyr bo med sjakaler,
også strudseunger skal bo der.
Og det skal i evighed ikke mere bebos,
og ingen skal bosætte sig i slægt efter slægt.
40 Ligesom da Gud omstyrtede
Sodoma og Gomorra
og hendes naboer
– det er HERRENS udsagn -
skal ikke en mand bo der,
og ikke et menneskebarn opholde sig der.
41 Se, et folk kommer fra nord,
en stor nation,
og talrige konger
skal vækkes fra jordens fjerneste egne.
42 Bue og krumsværd griber de,
grusomme er de og viser ingen barmhjertighed.
Deres røst er som havet der larmer,
og de rider på heste,
er stillet op som en mand til krig
mod dig, Babylons datter.
43 Babylons konge har hørt rygtet om dem,
og hans hænder er blevet slappe.
Angst har grebet ham,
veer ligesom hos den fødende.
44 Se, som en løve stiger op
fra Jordans tætte krat
til en altid frisk græsgang,
ja, i et nu jager jeg dem bort fra hende,
og hvem er den udvalgte jeg vil udpege til hende?
For hvem er som jeg? Og hvem vil stævne mig?
Og hvem er den hyrde som kan stå for mit ansigt?
45 Derfor, hør HERRENS råd,
det han har besluttet for Babylon,
og hans planer,
det han har udtænkt for kaldæernes land:
Sandelig, de skal trække dem bort – de mindste af fårene og gederne,
sandelig, græsgangen skal virkelig gyse over dem.
46 Ved råbet ›Babylon er erobret!‹
ryster jorden.
Og et skrig høres blandt folkeslagene.«