Jeremias' Bog 2
1 HERRENS ord kom til mig:
2 »Gå hen og råb i Jerusalems ører:
Sådan siger HERREN:
Jeg husker dig for din ungdoms hengivenhed°
og din trolovelsestids kærlighed,
hvordan du fulgte mig i ørkenen i et land
hvor intet sås.
Sådan siger HERREN:
Jeg husker dig for din ungdoms hengivenhed°
og din trolovelsestids kærlighed,
hvordan du fulgte mig i ørkenen i et land
hvor intet sås.
3 Hellig er Israel for HERREN,
hans førstegrøde.
Alle de som fortærer ham, bliver skyldige!
Ulykke vil komme over dem!
Det er HERRENS udsagn.
hans førstegrøde.
Alle de som fortærer ham, bliver skyldige!
Ulykke vil komme over dem!
Det er HERRENS udsagn.
4 Hør HERRENS ord, Jakobs hus
og alle Israels huses slægter!
og alle Israels huses slægter!
5 Sådan siger HERREN:
Hvilken uret fandt jeres fædre hos mig,
siden de holdt sig langt væk fra mig
og gik efter tomheden,
og de blev tomme?
Hvilken uret fandt jeres fædre hos mig,
siden de holdt sig langt væk fra mig
og gik efter tomheden,
og de blev tomme?
6 De sagde ikke:
›Hvor er HERREN,
han som førte os op fra Egyptens land,
han som ledte os i ørkenen,
i et land med ødemarker og kløfter,
i et land med tørke og dødsskygge,
i et land som ingen har vandret igennem,
og hvor intet menneske har boet?‹
›Hvor er HERREN,
han som førte os op fra Egyptens land,
han som ledte os i ørkenen,
i et land med ødemarker og kløfter,
i et land med tørke og dødsskygge,
i et land som ingen har vandret igennem,
og hvor intet menneske har boet?‹
7 Jeg bragte jer til frugthavens land
for at I skulle spise af dets frugt og dets goder.
Men I kom derind, og I gjorde mit land urent,
og min arvelod har I gjort til en vederstyggelighed.
for at I skulle spise af dets frugt og dets goder.
Men I kom derind, og I gjorde mit land urent,
og min arvelod har I gjort til en vederstyggelighed.
8 Præsterne sagde ikke:
›Hvor er HERREN?‹
De lovkyndige kendte mig ikke,
hyrderne brød med mig,
og profeterne, de profeterede ved Ba’al
og fulgte efter dem der er til ingen nytte.
›Hvor er HERREN?‹
De lovkyndige kendte mig ikke,
hyrderne brød med mig,
og profeterne, de profeterede ved Ba’al
og fulgte efter dem der er til ingen nytte.
9 Derfor må jeg stadig rejse anklage mod jer
- det er HERRENS udsagn -
og mod jeres sønners sønner må jeg rejse anklage.
- det er HERRENS udsagn -
og mod jeres sønners sønner må jeg rejse anklage.
10 For drag I over til Kittims kystområder og se,
og send bud til Kedar, og læg nøje mærke til
og se, ja, om noget sådant er sket!
og send bud til Kedar, og læg nøje mærke til
og se, ja, om noget sådant er sket!
11 Mon et hedningefolk har skiftet guder?
Og disse er ikke guder!
Men mit folk har udskiftet sin herlighed
med det som er til ingen nytte.
Og disse er ikke guder!
Men mit folk har udskiftet sin herlighed
med det som er til ingen nytte.
12 Gys, I himle, over dette,
og skælv! Tør fuldstændig ud!
Det er HERRENS udsagn.
og skælv! Tør fuldstændig ud!
Det er HERRENS udsagn.
13 For to onde ting har mit folk gjort:
Mig har de forladt, kilden med levende vand,
for at hugge sig cisterner, revnede cisterner,
som ikke kan holde vand.
Mig har de forladt, kilden med levende vand,
for at hugge sig cisterner, revnede cisterner,
som ikke kan holde vand.
14 Er Israel en slave?°
Er han en hjemmefødt slave?
Hvorfor er han blevet til rov?
Er han en hjemmefødt slave?
Hvorfor er han blevet til rov?
15 Unge løver brøler mod ham,
de lod deres røst høre.
De lagde hans land øde,
hans byer er brændt ned, så ingen bor i dem.
de lod deres røst høre.
De lagde hans land øde,
hans byer er brændt ned, så ingen bor i dem.
16 Også Nofs og Takpankes’ sønner
gør din isse skaldet.
gør din isse skaldet.
17 Forvolder du ikke selv dig dette
ved at du har forladt HERREN din Gud
den tid han ledte dig på vejen?
ved at du har forladt HERREN din Gud
den tid han ledte dig på vejen?
18 Og nu, hvad har du at gøre på vejen til Egypten
for at drikke Shihors vand?
Og hvad har du at gøre på vejen til Assyrien
for at drikke flodens vand?
for at drikke Shihors vand?
Og hvad har du at gøre på vejen til Assyrien
for at drikke flodens vand?
19 Din ondskab skal tugte dig,
og dine frafald skal revse dig:
Erkend og indse, at det er ondt og bittert
når du forlader HERREN din Gud,
og min rædsel ikke er over dig!
Det er den Herre, Hærskarers° HERRES udsagn.
og dine frafald skal revse dig:
Erkend og indse, at det er ondt og bittert
når du forlader HERREN din Gud,
og min rædsel ikke er over dig!
Det er den Herre, Hærskarers° HERRES udsagn.
20 For fra gammel tid har jeg brudt dit åg,
sønderrevet dine lænker,
men du sagde: ›Jeg vil ikke være slave!‹
For på enhver høj, der var ophøjet,
og under ethvert grønt træ
giver du dig selv hen som en skøge.
sønderrevet dine lænker,
men du sagde: ›Jeg vil ikke være slave!‹
For på enhver høj, der var ophøjet,
og under ethvert grønt træ
giver du dig selv hen som en skøge.
21 Men jeg, jeg plantede dig som en ædel vinstok,
helt igennem en ægte stikling.
Hvordan har du forvandlet dig for mig
til vilde ranker af et fremmed vintræ?
helt igennem en ægte stikling.
Hvordan har du forvandlet dig for mig
til vilde ranker af et fremmed vintræ?
22 Selv om du så vasker dig med lud,
og du bruger meget sæbe på dig selv,
så bliver din ugerning ved med at plette dig for mit ansigt
- det er den Herre, HERRENS udsagn.
og du bruger meget sæbe på dig selv,
så bliver din ugerning ved med at plette dig for mit ansigt
- det er den Herre, HERRENS udsagn.
23 Hvordan kan du sige: ›Jeg har ikke gjort mig selv uren,
jeg er ikke gået efter Ba’alerne?‹
Se på din vej i dalen!
Erkend hvad du har gjort,
du hurtige, unge kamelhoppe der løber sine egne veje, hid og did!
jeg er ikke gået efter Ba’alerne?‹
Se på din vej i dalen!
Erkend hvad du har gjort,
du hurtige, unge kamelhoppe der løber sine egne veje, hid og did!
24 Et vildæsel
der er vant til ørken, i sin sjæls længsel snapper hun efter vejret.
Når hun er i brunst, hvem kan holde hende tilbage?
Alle som søger hende, undgår at blive trætte, de vil finde hende i hendes måned.
der er vant til ørken, i sin sjæls længsel snapper hun efter vejret.
Når hun er i brunst, hvem kan holde hende tilbage?
Alle som søger hende, undgår at blive trætte, de vil finde hende i hendes måned.
25 Hold din fod tilbage fra at blive barfodet
og din strube fra at blive tørstig!
Men du siger: ›Det er håbløst! Nej!
For jeg elsker fremmede,
og efter dem vil jeg gå.‹
og din strube fra at blive tørstig!
Men du siger: ›Det er håbløst! Nej!
For jeg elsker fremmede,
og efter dem vil jeg gå.‹
26 Ligesom en tyv bliver til skamme når han opdages,
sådan bliver Israels hus gjort til skamme,
de, deres konger, deres ledere
og deres præster og deres profeter,
sådan bliver Israels hus gjort til skamme,
de, deres konger, deres ledere
og deres præster og deres profeter,
27 de som siger til træet: ›Du er min far,‹
og til stenen: ›Du har selv født mig!‹
For de har vendt ryggen til mig
og ikke ansigtet.
Men i deres ulykkes tid siger de:
›Stå op og frels os!‹
og til stenen: ›Du har selv født mig!‹
For de har vendt ryggen til mig
og ikke ansigtet.
Men i deres ulykkes tid siger de:
›Stå op og frels os!‹
28 Hvor er dine guder
som du har lavet dig?
Lad dem stå op, hvis de kan frelse dig
i din ulykkes tid!
For så mange som dine byer
er dine guder, Juda!
som du har lavet dig?
Lad dem stå op, hvis de kan frelse dig
i din ulykkes tid!
For så mange som dine byer
er dine guder, Juda!
29 Hvorfor vil I anklage mig?
I har alle brudt med mig!
Det er HERRENS udsagn.
I har alle brudt med mig!
Det er HERRENS udsagn.
30 Forgæves slog jeg jeres sønner.
De tog ikke imod tugt.
Jeres sværd fortærede jeres profeter
som en ødelæggende løve.
De tog ikke imod tugt.
Jeres sværd fortærede jeres profeter
som en ødelæggende løve.
31 I der er slægten, læg I mærke til HERRENS ord!
Har jeg været en ørken for Israel
eller et land med totalt mørke?
Hvorfor siger mit folk: ›Vi strejfer helt frie omkring,
vi vil ikke mere komme til dig?‹
Har jeg været en ørken for Israel
eller et land med totalt mørke?
Hvorfor siger mit folk: ›Vi strejfer helt frie omkring,
vi vil ikke mere komme til dig?‹
32 Mon en jomfru glemmer sine smykker,
en brud sine brystbånd?
Men mit folk har glemt mig
i utallige dage.
en brud sine brystbånd?
Men mit folk har glemt mig
i utallige dage.
33 Hvor er du god til at vælge din vej
for at søge kærlighed!
Derfor har du også lært dine veje
alt det onde.
for at søge kærlighed!
Derfor har du også lært dine veje
alt det onde.
34 Endog på fligene af dit tøj findes
de fattige, uskyldige sjæles blod.
Du pågriber dem ikke når de bryder ind.
Men på trods af alle disse ting
de fattige, uskyldige sjæles blod.
Du pågriber dem ikke når de bryder ind.
Men på trods af alle disse ting
35 siger du:
›Ja, jeg er uskyldig.
Endog hans vrede har vendt sig fra mig!‹
Se, jeg går i rette med dig,
fordi du siger: ›Jeg har ikke syndet!‹
›Ja, jeg er uskyldig.
Endog hans vrede har vendt sig fra mig!‹
Se, jeg går i rette med dig,
fordi du siger: ›Jeg har ikke syndet!‹
36 Hvorfor tager du det så let
med at ændre din vej?
Også ved Egypten skal du blive til skamme,
ligesom du blev til skamme ved Assyrien.
med at ændre din vej?
Også ved Egypten skal du blive til skamme,
ligesom du blev til skamme ved Assyrien.
37 Også derfra skal du gå ud,
med hænderne over hovedet,
for HERREN har forkastet dem du satte din lid til,
og du skal ikke lykkes ved dem.«
med hænderne over hovedet,
for HERREN har forkastet dem du satte din lid til,
og du skal ikke lykkes ved dem.«
Henter interlinear…