Spring til indhold

Den frie bibel

Visning

Læseværktøjer

Aa Tekststørrelse 100%
↔ Spaltebredde 100%

Jeremiah 24

1 HERREN lod mig se – og se, to kurve med figner var sat foran HERRENS tempel – det var efter at Nebukadnesar, Babylons konge, havde bortført Jekonja, Jojakims søn, Judas konge, og Judas ledere, håndværkerne og smedene fra Jerusalem, og bragt dem til Babylon.
2 Den ene kurv havde meget gode figner, ligesom de tidligt modne figner, og den anden kurv havde meget dårlige figner som ikke kunne spises fordi de var dårlige.
3 HERREN sagde til mig: »Hvad ser du Jeremias?« Og jeg sagde: »Figner! De gode figner er meget gode og de dårlige meget dårlige, så dårlige at de ikke kan spises.«
4 Da kom HERRENS ord til mig:
5 »Sådan siger HERREN, Israels Gud: Ligesom disse gode figner sådan kendes jeg ved de bortførte fra Juda – som jeg har sendt bort fra dette sted til kaldæernes land – til gode for dem.
6 Jeg retter mit blik mod dem til gode for dem og bringer dem tilbage til dette land. Jeg bygger dem op og river ikke ned; jeg planter dem og rykker ikke op.
7 Jeg giver dem et hjerte til at kende mig, for jeg er HERREN, og de skal være mit folk, og jeg, jeg vil være deres Gud; for de vender om til mig af hele deres hjerte.
8 Men ligesom de dårlige figner, som ikke kan spises fordi de er dårlige – for sådan siger HERREN – sådan gør jeg Sidkija, Judas konge, og hans ledere og resten af Jerusalem, de som er tilbage i dette land, og de som bor i Egyptens land,
9 ja, jeg gør dem til skræk, til ulykke for alle jordens kongeriger, til skam og til ordsprog, til spot og til forbandelse på alle de steder som jeg fordriver dem til,
10 og jeg sender sværdet, hungersnøden og pesten blandt dem indtil de er udryddet af landet som jeg gav til dem og deres fædre.«

I kapitlet

Personer

Henter personer…

Viser byer og områder, der nævnes i kapitlet. Klik på et navn for at se et kort.

Steder i kapitlet

Indlæser steder …

Sognepræsten Hartvig A. Wagner (f. 1929) har gennem mange år fotograferet i Mellemøsten med særligt fokus på Israel. Her kan du se et udvalg af billeder, som vurderes relevante for det bibelsted, du læser.

Billeder

Soeger billeder …

Viser relaterede bibelsteder, der kan bidrage til forståelsen af teksten.

Krydsreferencer

Ingen krydsreferencer for denne tekst.