Spring til indhold

Dan

Easton's Bible Dictionary

1

En dommer.

2

Jakobs femte søn. Hans mor var Bilha, Rakels tjenestepige (1 Mos 30,6, “Gud har dømt mig”, hebr. dananni). Den velsignelse, hans far udtalte over ham, var: “Dan skal dømme sit folk” (49,16), sandsynligvis med hentydning til dommeren Samson, som var af Dans stamme.

Dans stamme havde sin plads under vandringen gennem ørkenen på nordsiden af tabernaklet (4 Mos 2,25, 31; 10,25). Den var den sidste af stammerne, der modtog en lod i det forjættede land. Dens beliggenhed og udstrækning beskrives i Jos 19,40-48.

Dans område strakte sig fra vest for Efraims og Benjamins område til havet. Det var et lille område, men meget frugtbart. Det omfattede blandt andet byerne Lydda, Ekron og Joppe, som dannede dets nordlige grænse. Men dette distrikt var for begrænset. “Klemt inde i den smalle stribe mellem bjergene og havet var dets energi stor ud over dets antal.” Da de blev presset af amoritterne og filistrene, som de ikke kunne besejre, længtes de efter mere plads. Derfor sendte de fem spejdere ud fra to af deres byer. De drog nordpå til Jordans kilder og bragte en gunstig beretning tilbage om dette område. “Rejs jer,” sagde de, “vær ikke træge til at gå hen og tage landet i besiddelse,” for det er “et sted, hvor der ikke mangler noget af alt det, der findes på jorden” (Dom 18,10). Da de modtog denne beretning, spændte 600 danitter deres våben om sig, og de tog deres hustruer og børn med sig, drog til foden af Hermon, kæmpede mod Leshem, tog den fra sidonierne, bosatte sig der og ændrede den erobrede bys navn til Dan (Jos 19,47). Denne nye by Dan blev et nyt hjem for dem og blev ofte omtalt som den nordlige grænse for Israels land, hvis længde kom til at blive betegnet med udtrykket “fra Dan til Beersheba”, dvs. omkring 144 miles.

“Men ligesom Lot under en lignende fristelse synes de at være bukket under for de onde påvirkninger omkring dem og at være sunket ned i en tilstand af halvhedenskab, som de aldrig kom ud af. Ruinhøjene, som markerer byens sted, viser, at den dækkede et betydeligt areal. Men der er ikke bevaret nogen beretning om nogen ædel handling udført af den degenererede stamme. Deres navn forsvinder fra fortegnelsen over det naturlige og det åndelige Israel.”, Mannings Those Holy Fields.

Denne gamle grænseby hed oprindeligt Lajish. Dens moderne navn er Tell el-Kady, “Dommerens høj.” Den ligger omkring fire miles neden for Cæsarea Filippi, midt i et område af overvældende rigdom og skønhed.

3

Dette navn forekommer i Ez 27,19 i KJV; men ordene dér, “også Dan,” bør ganske enkelt, som i RV, være “Vedan,” en arabisk by, hvorfra forskellige slags handelsvarer blev bragt til Tyrus. Nogle mener, at det var byen Aden i Arabien.

International Standard Bible Encyclopedia

Dan (2)

En by, der kendes som grænsemærke for Israels lands nordlige grænse i det almindelige udtryk "fra Dan til Beerseba" (Dom 20,1; 1 Sam 3,20 osv.). Dens gamle navn var Lajsj eller Lesjem (Dom 18,7 osv.). Den var sandsynligvis en udligger-bosættelse fra Tyre eller Sidon. Dens indbyggere, der forfølgte fredelige handelsformål, var forsvarsløse over for Danitternes angreb. Efter at have erobret byen gav Danitter den navn efter deres egen stammefader (Dom 18). Den lå i dalen nær Bet-rehob (Dom 18,28). Josefus placerer den nær Libanon og kilden til den mindre Jordan, en dags rejse fra Sidon (Ant., V, iii, 1; VIII, viii, 4; BJ, IV, i, 1). Eusebios, Onomasticon siger, at den lå 4 romerske mil fra Paneas på vejen til Tyre, ved Jordans kilde.

Dette peger afgørende på Tell el-Qady i sletten vest for Banias. Højen med dette navn – Kady er det præcise arabiske ækvivalent til det hebraiske Dan – rejser sig blandt buskene og sivene til en højde varierende fra 40 til 80 fod. Jordans største kilde opprindes på vestsiden. Vandet flyder sammen med vand fra en mindre kilde på den anden side til Nahr el-Leddan, som strømmer sydpå for at mødes med strømme fra Banias og Chasbeiyeh. Højen, som er krateren af en uddød vulkan, har visse oldtidsminder på sydsiden, mens Sheik Marzuks grav beskyttes af to hellige træer. Det helligdømmesamfund og ritual, som Danitter oprettede, bestod så længe Guds hus var i Silo, og præsteskabet i dette afgudiskab helligdom forblev i Jonathans slægt til Tiglat-Pileser erobringen (Dom 18,30; 2 Kong 15,29). Her oprejste Jeroboam I det gyldne kalvekød. Stedets gamle hellighed ville have tendens til at fremme hans plans succes (1 Kong 12,28 ff osv.). Kalven blev ifølge en jødisk tradition ført bort af Tiglat-Pileser. Dan faldt for Benhadad, kongen af Syrien (1 Kong 15,20; 2 Krøn 16,4). Den blev genvundet af Jeroboam II (2 Kong 14,25). Den delte landets skæbne under Tiglat-Pilesers hånd (2 Kong 15,29).

Det var til dette område, Abraham forfulgte Kedor-Laomers hær (1 Mos 14,14). Om Dr. G. A. Smiths forslag om, at Dan kan have været ved Banias, se HGHL1, 473, 480 f.

W. Ewing

International Standard Bible Encyclopedia

Dan (3)

(Ez 27,19 KJV). Se Vedan.

Se også

Person Dan Sted Dan

Kilde: Easton's Bible Dictionary (M.G. Easton, 1897) og International Standard Bible Encyclopedia (red. James Orr, 1915/1939), public domain. Oversat til dansk med AI og endnu ikke gennemlæst (helt eller delvis). Koblinger til personer og steder: Theographic Bible Metadata (CC BY-SA 4.0).