Det hellige
På engelsk: Holy place
Easton's Bible Dictionary
En af de to dele, som tabernaklet var opdelt i (2 Mos 26,31; 37,17-25; Hebr 9,2). Det var 20 alen langt og 10 alen i højde og bredde. Det blev oplyst af den gyldne lysestage, da det ikke havde nogen åbning, der kunne slippe lys ind. Det indeholdt skuebrødsbordet (2 Mos 25,23-29) og det gyldne røgelsesalter (30,1-11). Det var adskilt fra det Allerhelligste ved et forhæng af de kostbareste materialer og de klareste farver.
Templets (se dette) indretning var i denne henseende den samme. I det var væggene af tilhugget sten beklædt med cedertræ og overtrukket med guld og prydet med smukke udskæringer. Man gik ind i det fra forhallen gennem fløjdøre, overtrukket med guld og rigt udsmykket i relief. Uden for det hellige stod det store kar eller “hav” af støbt kobber, båret af tolv okser, tre vendt i hver retning, og det kunne rumme to tusind bat vand. Desuden var der ti bækkener og kobberalteret til brændofferet.
International Standard Bible Encyclopedia
(ha-qodhesh, 2 Mos 26,33, ha-hekhal, 1 Kong 6,17, osv.; he prote skene, Hebr 9,6 f):
1. Betegnelserne:
Tabernaklet bestod af to afdelinger, som var knyttet til en gradueret skala af hellighed: "Forhænget skal skille for jer mellem det hellige og det allerhelligste" (2 Mos 26,33). Denne skelnen blev aldrig ophævet. I Hebræerbrevet kaldes disse afdelinger det "første" og det "andet" tabernakel (Hebr 9,6). Udtrykket "det hellige" er ganske vist ikke begrænset til helligdommens ydre rum; i 3 Mos 6,16 bruges det om "gården til mødeteltet." Men den anden brug er den tekniske. I Salomos tempel har vi en anden sprogbrug. Ordet hekhal, "tempel," bruges ikke i første omgang, som senere, om hele bygningen, men er den særlige betegnelse for det hellige i modsætning til debhir, eller "oraklet" (jf. 1 Kong 6,3; 1 Kong 6,5; 1 Kong 6,16; 1 Kong 6,17; 1 Kong 6,33, osv.; således i Ez 41,1; Ez 41,2; Ez 41,4, osv.). Den bredere brug er senere (jf. 2 Kong 11,10; 2 Kong 11,11; 2 Kong 11,13, osv.).
2. Det helliges størrelse:
Det helliges størrelse var forskellig til forskellige tider. Tabernaklets hellige rum var 20 alen langt, 10 bredt og 10 højt (30 x 15 x 15 fod); det i Salomos tempel var dobbelt så stort i længde og bredde--40 gange 20 alen; men mange (Bahr osv.) hævder, at højden var bygningens fulde indvendige højde--30 alen; det herodianske tempel har de samme mål i længde og bredde, men Josefus og Middoth angiver stærkt forøgede, om end indbyrdes forskellige, tal for højden (se TEMPLE, HEROD'S).
3. Indholdet i det hellige:
Indholdet i det hellige blev fra begyndelsen bestemt til at være dette (2 Mos 25,23; 2 Mos 30,1-10): røgelsesalteret, en lysestage af guld (i Salomos tempel forøget til ti, 1 Kong 7,49) og et skuebrødsbord (ligeledes forøget til ti, 2 Krøn 4,8). Om disse genstandes konstruktion, placering, historie og brug, se TABERNACLE; TEMPLE, og artiklerne under de enkelte overskrifter. Dette, som det fremgår af Josefus og af reliefferne på Titusbuen, vedblev at være inventaret i det hellige indtil enden.
4. Symbolik:
Som helligdommens ydre afdeling, hvortil endnu ikke folket, men kun deres repræsentanter i præsteskabet, havde adgang, mens symbolerne på folkets indviede liv (bøn, lys, taksigelse) dog fandtes i den, kan det hellige siges at repræsentere folkets forhold til Gud i det jordiske liv, ligesom det allerhelligste repræsenterede Guds forhold til folket i et fuldkomment fællesskab. I Hebræerbrevet dvæles der ikke meget ved det hellige sammenlignet med forgården, hvor det fuldkomne offer blev bragt, og det allerhelligste, som Kristus nu er gået ind i (Kristus går "gennem" tabernaklet ind i det allerhelligste, 9,11). Det hører dog tydeligvis til den jordiske sfære for Kristi åbenbaring, ligesom jorden er den nuværende scene for kirkens fællesskab. Gennem jorden, ad den vej som Kristus har åbnet, går den troende, allerede i ånden og til sidst i virkeligheden, med ham ind i det allerhelligste (Hebr 10,19; jf. Hebr 9,8; se Westcott, Hebrews, 233 ff).
W. Shaw Caldecott
Se også
Kilde: Easton's Bible Dictionary (M.G. Easton, 1897) og International Standard Bible Encyclopedia (red. James Orr, 1915/1939), public domain. Oversat til dansk med AI og endnu ikke gennemlæst (helt eller delvis). Koblinger til personer og steder: Theographic Bible Metadata (CC BY-SA 4.0).