Spring til indhold

Dug

På engelsk: Dew

Easton's Bible Dictionary

“Der er ingen dug i egentlig forstand i Israels land, for der er ingen fugtighed i den varme sommerluft, som kan afkøles til dugdråber af nattens kulde. Fra maj til oktober er regn ukendt, mens solen skinner med skyfri klarhed dag efter dag. Heden bliver stærk, jorden hård, og plantevæksten ville gå til grunde, hvis det ikke var for de fugtige vestenvinde, som hver nat kommer fra havet. Den klare himmel får dagens varme til meget hurtigt at stråle ud i rummet, så nætterne er lige så kolde, som dagen er det modsatte, et klimatræk som den stakkels Jakob led under for tusinder af år siden (1 Mos 31,40). Den uundværlige vanding af alt planteliv skyldes denne kulde i natteluften. Vindene, fyldt med fugt, bliver berøvet den, når de passerer hen over landet; den kolde luft fortætter den til vanddråber, som falder som en mild regn af tåge på hvert tørstende strå. Om morgenen hviler den tåge, der således er dannet, som et hav over sletterne og langt op ad bjergenes sider, som hæver deres hoveder over den som så mange øer. Ved solopgang ændrer scenen sig dog hurtigt. I det tændende lys forvandles tågen til vældige snehvide skyer, som snart brydes op i adskilte masser og stiger op ad bjergsiderne for at forsvinde i det blå deroppe, opløst af den tiltagende varme. Dette er ‘morgenskyerne og den tidlige dug, som går bort,’ som Hosea (6,4; 13,3) taler så gribende om” (Geikie’s The Holy Land, etc., i., s. 72). Dug er en kilde til stor frugtbarhed (1 Mos 27,28; 5 Mos 33,13; Zak 8,12), og at den trækkes tilbage betragtes som en forbandelse fra Gud (2 Sam 1,21; 1 Kong 17,1). Den er symbol på en mængde (2 Sam 17,12; Sl 110,3); og på grund af sin forfriskende virkning er den et billede på broderlig kærlighed og harmoni (Sl 133,3) og på rige åndelige velsignelser (Hos 14,5).

International Standard Bible Encyclopedia

du (Tal; drosos).

1. Dannelse af dug:

To ting er nødvendige for dugdannelsen: fugtighed og kulde. I fugtige lande er der mindre dug, fordi temperaturskiftet mellem dag og nat er for lille. I ørkenen, hvor temperaturskiftet mellem dag og nat sommetider er hele 40 grader F., er der sjælden dug på grund af luftens lave fugtighed. Israels land ligger heldig tæt ved havet, så der altid er en stor procentdel vanddamp i luften. Himlen er klar, og derfor er der hurtig stråling straks efter solnedgang, som afkøler landet og luften, indtil fugten fortætter sig og slår ned på kølige genstande. Luft ved lav temperatur kan ikke holde så meget vanddamp suspenderet som varm luft. En iskande er et eksempel på dugdannelse. På samme måde som vanddråber dannes på den kølige kande, dannes dug på sten, græs og træer.

2. Dugens betydning i Israels land:

I Israels land regner det ikke fra april til oktober, og hvis der ikke var dug om sommeren, ville al vegetation dø. Dug og regn er lige vigtige. Hvis der ingen regn er, mislykkes vinterafgrøderne og høsten; hvis ingen dug, tørrer de sene afgrøder op og der bliver ingen frugt. Svigt af en af disse naturens gaver ville medføre stor mangel og nød, men svigt af begge ville forårsage hungersnød og død. Selv på kanten af den store syriske ørken i Anti-Libanon, hinsides Jordan og i Sinaj, blomstrer en betydelig vegetation af en bestemt art om sommeren, selvom der ikke falder en dråbe regn på seks måneder. Duggen er så rigelig, at planterne og træerne om natten er bogstavelig talt gennemvædet af vand, og de optager tilstrækkelig fugtighed til mere end at kompensere for tabet på grund af fordampning om dagen. Det er mere overraskende for den, der ikke har set det før, at finde en blomstrende vingård praktisk talt i ørkenen selv. Nogle af ørkens små dyr, såsom springmusen, synes ikke at have anden vandforsyning end duggen. Duggen danner sig tyngst på gode varmeleders, såsom metaller og sten, fordi de udsender deres varme hurtigere og afkøler luften omkring dem. Væden af Gideons fåreskind (Dom 6,38) er en indikation af dugmængden, og det samme fænomen kunne observeres enhver klar sommernat i Israels land

3. Betydning for Israel:

Dug var en daglig nødvendighed for Israels folk, som det er i dag for folket i samme landsdele, så Yahve siger: "Jeg vil være dug for Israel" (Hos 14,5). Dug og regn er lige vigtige og nævnes sammen i 1 Kong 17,1. Det blev især værdsat af Israels børn i ørkenen, thi det forsynede dem med manna til deres næring (2 Mos 16,13; 4 Mos 11,9).

4. Symbol på velsignelse:

Isaak bad i sin velsignelse til Jakob, at "himlens dug" (1 Mos 27,28) må blive ham given; at disse ting, som skaffer frugtbarhed og velstand, må blive hans lod. "Jakobs rest skal være blandt mange folkeslag som dug fra Yahve" (Mika 5,7), som en velsignelse for nationerne. "Velsignet af Yahve for .... dug" (5 Mos 33,13).

5. Symbol på forfriskelse:

Dug er midlet til at forfriske og styrke al vegetation. Mange skriftstedstokens udfolder denne tanke. Mosesongen siger: "Min tale skal dryppe som dug" (5 Mos 32,2). "En dugssky" (Es 18,4) forfrischer høstarbejderne. "Mit hoved er fyldt med dug" (Højs 5,2). "Som duggen på Hermon" (Sl 133,3). "Du har din ungdoms dug" (Sl 110,3). "Din dug er som urternes dug" (Es 26,19). Job sagde om tiden for hans velstand: "Duggen ligger hele natten på min gren" (Job 29,19).

Andre billeder bruger dug som symbol på hemmelighed, på det der kommer ubevendt (2 Sam 17,12), og på standhaftighed (Hos 6,4; Hos 13,3). Guds viden omfatter hele området for naturens fænomener, som er mysterier for mennesket (Job 38,28; Ordsp 3,20).

Alfred H. Joy

Kilde: Easton's Bible Dictionary (M.G. Easton, 1897) og International Standard Bible Encyclopedia (red. James Orr, 1915/1939), public domain. Oversat til dansk med AI og endnu ikke gennemlæst (helt eller delvis). Koblinger til personer og steder: Theographic Bible Metadata (CC BY-SA 4.0).