du (Tal; drosos).

1. Dannelse af dug:

To ting er nødvendige for dugdannelsen: fugtighed og kulde. I fugtige lande er der mindre dug, fordi temperaturskiftet mellem dag og nat er for lille. I ørkenen, hvor temperaturskiftet mellem dag og nat sommetider er hele 40 grader F., er der sjælden dug på grund af luftens lave fugtighed. Israels land ligger heldig tæt ved havet, så der altid er en stor procentdel vanddamp i luften. Himlen er klar, og derfor er der hurtig stråling straks efter solnedgang, som afkøler landet og luften, indtil fugten fortætter sig og slår ned på kølige genstande. Luft ved lav temperatur kan ikke holde så meget vanddamp suspenderet som varm luft. En iskande er et eksempel på dugdannelse. På samme måde som vanddråber dannes på den kølige kande, dannes dug på sten, græs og træer.

2. Dugens betydning i Israels land:

I Israels land regner det ikke fra april til oktober, og hvis der ikke var dug om sommeren, ville al vegetation dø. Dug og regn er lige vigtige. Hvis der ingen regn er, mislykkes vinterafgrøderne og høsten; hvis ingen dug, tørrer de sene afgrøder op og der bliver ingen frugt. Svigt af en af disse naturens gaver ville medføre stor mangel og nød, men svigt af begge ville forårsage hungersnød og død. Selv på kanten af den store syriske ørken i Anti-Libanon, hinsides Jordan og i Sinaj, blomstrer en betydelig vegetation af en bestemt art om sommeren, selvom der ikke falder en dråbe regn på seks måneder. Duggen er så rigelig, at planterne og træerne om natten er bogstavelig talt gennemvædet af vand, og de optager tilstrækkelig fugtighed til mere end at kompensere for tabet på grund af fordampning om dagen. Det er mere overraskende for den, der ikke har set det før, at finde en blomstrende vingård praktisk talt i ørkenen selv. Nogle af ørkens små dyr, såsom springmusen, synes ikke at have anden vandforsyning end duggen. Duggen danner sig tyngst på gode varmeleders, såsom metaller og sten, fordi de udsender deres varme hurtigere og afkøler luften omkring dem. Væden af Gideons fåreskind (Dom 6,38) er en indikation af dugmængden, og det samme fænomen kunne observeres enhver klar sommernat i Israels land

3. Betydning for Israel:

Dug var en daglig nødvendighed for Israels folk, som det er i dag for folket i samme landsdele, så Yahve siger: "Jeg vil være dug for Israel" (Hos 14,5). Dug og regn er lige vigtige og nævnes sammen i 1 Kong 17,1. Det blev især værdsat af Israels børn i ørkenen, thi det forsynede dem med manna til deres næring (2 Mos 16,13; 4 Mos 11,9).

4. Symbol på velsignelse:

Isaak bad i sin velsignelse til Jakob, at "himlens dug" (1 Mos 27,28) må blive ham given; at disse ting, som skaffer frugtbarhed og velstand, må blive hans lod. "Jakobs rest skal være blandt mange folkeslag som dug fra Yahve" (Mika 5,7), som en velsignelse for nationerne. "Velsignet af Yahve for .... dug" (5 Mos 33,13).

5. Symbol på forfriskelse:

Dug er midlet til at forfriske og styrke al vegetation. Mange skriftstedstokens udfolder denne tanke. Mosesongen siger: "Min tale skal dryppe som dug" (5 Mos 32,2). "En dugssky" (Es 18,4) forfrischer høstarbejderne. "Mit hoved er fyldt med dug" (Højs 5,2). "Som duggen på Hermon" (Sl 133,3). "Du har din ungdoms dug" (Sl 110,3). "Din dug er som urternes dug" (Es 26,19). Job sagde om tiden for hans velstand: "Duggen ligger hele natten på min gren" (Job 29,19).

Andre billeder bruger dug som symbol på hemmelighed, på det der kommer ubevendt (2 Sam 17,12), og på standhaftighed (Hos 6,4; Hos 13,3). Guds viden omfatter hele området for naturens fænomener, som er mysterier for mennesket (Job 38,28; Ordsp 3,20).

Alfred H. Joy