(`attiq yomin, = aramaisk): Om `attiq, se gammel (4). Udtrykket bruges med henvisning til Gud i Dan 7,9; Dan 7,13; Dan 7,22 og er ikke ment som en antydning af Guds eksistens fra evighed. Det var den ærværdige fremtoning af høj alder, der stod øverst i forfatterens bevidsthed. "Det, Daniel ser, er ikke den evige Gud selv, men en gammel mand, i hvis værdige og imponerende skikkelse Gud åbenbarer sig (jf. Ez 1,26)" (Keil).