dur'-be (Derbe, ApG 14,20; ApG 14,21; ApG 16,1; Derbaios, 20,4; Derbetes, Strabo, Cicero): En by i det yderste sydøstlige hjørne af den lykaoniske slette nævnes to gange som besøgt af Paulus (henholdsvis på hans første og anden missionsrejse), og det kan nu anses for meget sandsynligt, at han passerede gennem den på sin tredje rejse (til menighederne i Galatien). Den opfattelse, at disse menigheder lå i Sydgalatien, accepteres nu af flertallet af engelske og amerikanske forskere, og en rejsende, der gik gennem De kilikiske porte til Sydgalatien, måtte krydse Derbes område.

1. Historie:

Derbe nævnes første gang som sæde for Antipater, der var vært for Cicero, den romerske taler og statholder i Kilikien. Da Amyntas' kongerige ved hans død i 25 f.Kr. overgik til romerne, blev det gjort til en provins og kaldt Galatien (se Galatien). Denne provins omfattede Laranda såvel som Derbe yderst mod sydøst, og i en tid var Laranda grænsebyen vendt mod Kappadokien og Kilikien og Syrien via De kilikiske porte. Men mellem 37 og 41 e.Kr. blev Laranda overført til Antiochus' »beskyttede« kongerige, og Derbe blev grænsebyen. Det var den sidste by på klart romersk område på vejen, der førte fra Sydgalatien mod øst; det var her, handel, der kom ind i provinsen, skulle betale toldafgifter. Strabo bevidner dette, når han kalder Derbe en limen eller »toldstation«. Den skyldte sin betydning (og dermed Paulus' besøg på hans første rejse) dette forhold og sin beliggenhed ved en stor romersk vej, der førte fra Antiokia, Sydgalatiens hovedstad, til Ikonion, Laranda, Heracleia-Cybistra og De kilikiske porte. Romerske milepæle er fundet langs denne vejlinje, én på et sted 15 miles nordvest for Derbe. Det var en af de lykaoniske byer, der blev hædret med titlen »Claudisk« af kejser Claudius; dens mønter bærer indskriften »Claudio-Derbe«. Dette indebar betydelig vigtighed og velstand samt stærk proromersk stemning; alligevel finder vi ikke Derbe stående afsides, sådan som de romerske kolonier Ikonion og Lystra gjorde, fra det fælles råd for de lykaoniske byer (Koinon Lykaonias).

Derbe forblev i provinsen Galatien indtil omkring 135 e.Kr., da den overgik til jurisdiktionen under den tredelte provins Kilikien-Isaurien-Lykaonien. Den fortsatte i denne inddeling indtil 295 e.Kr. og blev da indlemmet i den nydannede provins Isaurien. Denne ordning varede indtil omkring 372 e.Kr., da Lykaonien, inklusive Derbe, blev dannet som en særskilt provins. Udsagnet hos Stefanus af Byzans om, at Derbe var »en fæstning i Isaurien«, har sin oprindelse i den ordning, der eksisterede fra 295 til 372 e.Kr. Byens mønter afbilder Herakles, Fortuna og en vinget Victoria, der skriver på et skjold (efter mønster af Venus fra Milo i Louvre, Paris). Derbe nævnes flere gange i optegnelserne fra kirkemøderne. En biskop, Daphnus af Derbe, var til stede ved kirkemødet i Konstantinopel i 381.

2. Beliggenhed:

Derbes beliggenhed blev omtrent fastlagt af den amerikanske opdagelsesrejsende Sterrett og mere nøjagtigt af Sir W. M. Ramsay, som efter omhyggeligt at have undersøgt alle ruinerne i nabolaget placerede den ved Gudelisin. Frem til 1911 var der ikke fundet sikre epigrafiske vidnesbyrd, der fastlagde stedet, men Ramsays identifikation opfylder alle betingelser og kan ikke være langt forkert. Mod øst grænsede Derbe op til Laranda, mod nordøst til Barata i Kara Dagh. Den grænsede op til Ikonions område mod nordvest og til Isaurien mod vest. Dens område berørte Taurus' forbjerg mod syd, og stedet har en fin udsigt til det store bjerg, der kaldes Hadji Baba eller Pilgrimsfaderen. Grækerne i distriktet siger, at navnet er et minde om Paulus, »over hvis rejser« bjerget »stod som et tavst vidne«.

Resterne er for det meste fra den sene romerske og byzantinske periode, men keramik af ældre dato er fundet på stedet. En indskrift fra en landsby på Derbes område omtaler opførelsen af en bygning ved to arkitekter fra Lystra. En række grænsesten, der adskiller Derbes område fra Baratas, står stadig. Den hører sandsynligvis til en tidlig afgrænsning af området for grænsebyen i Galatien (Ramsay).

3. Paulus i Derbe:

I ApG 14,20; ApG 14,21 fortælles det, at Paulus og Barnabas, efter at de var blevet drevet ud af Lystra, drog til Derbe, hvor de »forkyndte evangeliet .... og gjorde mange til disciple«. Men de drog ikke videre. Paulus' mission omfattede kun centrene for græsk-romersk civilisation; det var ikke en del af hans plan at gå over provinsens grænse ind i ikke-romersk område. Dette aspekt af hans hensigt belyses af henvisningen til Derbe på hans anden rejse (ApG 16,1). Paulus begyndte fra Antiokia og »drog gennem Syrien og Kilikien og styrkede menighederne« (ApG 15,41). »Så kom han til Derbe og Lystra« (ApG 16,1 KJV). Den uforberedte læser kunne glemme, at Paulus på vejen fra Kilikien til Derbe måtte være passeret gennem en betydelig del af Antiochus' område og have besøgt de vigtige byer Heracleia-Cybistra og Laranda. Men hans arbejde ender med det romerske Kilikien og begynder igen med det romerske Galatien; for ham er det mellemliggende land et tomrum. Koncentration af indsatsen og udnyttelse kun af det mest fuldt forberedte materiale var kendetegnende for Paulus' missionsrejser i Lilleasien. At Paulus havde fremgang i Derbe, kan sluttes (som Ramsay påpeger) af, at han ikke nævner Derbe blandt de steder, hvor han havde lidt forfølgelse (2 Tim 3,11). Gajus fra Derbe (blandt andre) ledsagede Paulus til Jerusalem med ansvar for menighedernes gaver til de fattige i den by (ApG 20,4).

LITTERATUR.

De vigtigste gamle kilder uden for Apostlenes Gerninger er Cicero Ad Fam. xiii.73; Strabo xxx.569; Ptolemeus, v.6, 17; Steph. Byz., Hierocl., 675; Notit, Episcop., I, 404 og Acta Conciliorum. Talrige indskrifter fra den senere romerske tid er samlet hos Sterrett, Wolfe Expedition to Asia Minor, Numbers 18-52.

W. M. Calder