du'-ra (dura'): Navnet på den slette, hvor Nebukadnesar, Babylons konge, opstillede den store gyldne billedstøtte, som alle hans undersåtter fik befaling om at tilbede (Dan 3,1). Oppert placerede den sydøst for Babylon, nær en lille flod og nogle høje, der bar navnet Douair eller Duair, hvor der også fandtes noget, der syntes at være fundamentet til en stor statue (Exped. scientifique en Mesopotamie, I, 238 f). Andre har ment, at navnet betegner en del af selve Babylons område inden for byens store mur (duru) – måske den vold, der kaldes dur Su-anna, »volden (om byen) Højtforsvar«, et navn for Babylon.

Det forhold, at sletten lå inden for byen Babylon, udelukker en identifikation med byen Duru, som synes at have ligget i nærheden af Erek (Hommel, Grundriss, 264, note 5). Det er bemærkelsesværdigt, at Septuaginta indsætter Deeira i stedet for Dura, hvilket antyder, at de græske oversættere identificerede den med det babyloniske Deru, en by der åbenbart lå hen imod den elamitiske grænse. Den synes også at være blevet kaldt Dur-ili, »guds vold«. At den lå i nogen afstand, støttes af listen WAI, IV, 36 [38], hvor Duru, Tutul og Gudua (Kuta) står mellem Deru eller Dur-ili og Tindir (Babylon). »Sletten ved dur« eller »volden« inden for Babylon synes derfor at være den bedste gengivelse.

T. G. Pinches